Sidste søndag var vi på tur til Alrø. Det var første gang, jeg var der. Alrø ligger egentlig ikke særlig langt væk, men der har ligesom aldrig været nogen grund til at tage lige dertil, selvom der unægteligt er rigtig dejligt. Især en søndag i solskin.

Vi var på bustur til Alrø her fra Skivholme sammen med en masse hyggelige mennesker, og det alene sikrer jo en hyggelig udflugt. Den var velarrangeret af Jette, graveren i Skjørring (anden landsby til højre).
Der er nu noget med øer. De har noget specielt, også selvom de er det, der i Bilkas leveringsbetingelser kaldes ‘brofaste øer’, som Alrø er med sin dæmning til fastlandet. En egen selvforståelse. En egen kultur og en stærk vilje til at sætte sig selv på landkortet. På Alrø vises det blandt andet gennem stenkunst.

En kæmpes fodaftryk? Ja, det må være en kæmpe – for alle og enhver ved jo, at kæmper kun har fire tæer på hver fod.
Og så var der den her:

‘Egentlig skulle jeg hvile mig – men jeg gider ikke’. Umanerlig dovenskab. Man bliver helt træt…
Der er sten flere steder på øen, men ingen steder så mange som omkring Cafe Alrø, der udover en rigtig god gulerodskage, også var i besiddelse af en mængde spændende stenskulpturer og fyldt med pudsige dekorative indslag. Opstillinger.

Kønne blomster.

Og en invitation til at lege Snehvide – eller den onde stedmoder – vælg selv.

Cafe Alrøs speciale er ellers kæmpetarteletter. Vi prøvede dem ikke – men det er der mange andre, der har gjort.

Som jeg sagde før – en egen kultur – og en stærk vilje til at sætte sig selv på landkortet. Beundringsværdigt og meget langt fra Janteloven.
Vi besøgte også den gamle kirke – charmerende, om end noget ung i forhold til vores egen. Ikke mere end en 6-700 år gammel. En ren baby.

En gammel sømand, der var gået i land, var vores guide til kirken og dens omgivelser. Han prøvede ihærdigt på at overbevise os om, at der var noget mystisk, noget Odin-og-Thor-noget ved kirken. Blandt andet hævdede han, at der var udskåret ravne på døbefonten.
Jeg ved nu ikke – jeg tror faktisk bare, det var en stenhugger, der ikke var så fantastisk god til duer. Men kunst er jo altid åben for flere fortolkninger.
Hvis du ikke lige ved, hvor du skal tage hen på en lille udflugt kort vej fra Aarhus, men alligevel ret langt væk fra alting – så er Alrø et godt bud. Vi havde i hvert fald en rigtig god tur dertil.
God mandag.