Gladiator på Moesgaard – en forstemmende oplevelse

I går tog vi på feriens tredje udflugt og kørte ud til Moesgaard Museum – MoMu, som de kalder sig – ret inspireret af New Yorks MoMa vil jeg tro. Det er et vanvittigt flot museum,

Billede1

og deres afdeling om bronze- og jernalder er uovertruffen med alle de unikke fund fra området heromkring – Borum Eshøj, Illerup Ådal og Alken Enge. Flot, kreativ og oplysende – og ikke mindst levendegjort. Jeg glæder mig til udstillingen om stenalderen åbner.

Vi tog ud for at se deres særudstilling, før den slutter i september. “Gladiator – Colosseums helte” hedder udstillingen. Du har måske set den, for den åbnede i foråret.

Udstillingen er rædselsvækkende. Frastødende. Inderligt modbydelig. Gladiatorkampe – organiseret aflivning af slaver, krigsfanger, kristne og kriminelle (blandt andet skatteskyldnere – hørte I den, Panamagutter??) Dyrplageri i stor stil. Alt sammen sanktioneret af selveste kejseren og yndlingsunderholdning for det bedre romerske borgerskab.

Moesgaard har skaffet masser af værdifulde og oplysende genstande hjem til udstillingen, og den er sat op, så man næsten tror, man er der selv. Det er imponerende og skræmmende. Jeg var ikke den eneste, der fik kvalme, kunne jeg se, og jeg håber inderligt, at det er meningen med udstillingen.

Billede2

Moden holdt i godt 600 år. I godt 600 år var der gladiatorkampe, ubevæbnede mennesker, der blev hakket ned af trænede gladiatorer eller dræbt af skrækslagne vilde dyr, men også jævnbyrdige kampe mellem ‘heltene’. Som underholdning.

Det var først i år 400 ca., da kristendommen blev statsreligion, at det hørte op. Hør lige den igen: da kristendommen blev statsreligion.

I går, mens vi var på museum,

Billede4

blev en præst i Frankrig myrdet af en terrormistænkt 19 årig. En 85 årig præst fik halsen skåret over i sin egen kirke. Andre blev såret – deriblandt et par lige så gamle nonner. Sikke en helt. IS praler af at stå bag. Morderen var en, der havde forsøgt at komme til Syrien for at myrde for IS. Myndighederne havde forhindret ham i at rejse og sat ham i ‘husarrest’.

Det får mig til at tænke, at det nok var en bedre ide at lade dem, der vil rejse, rejse. Bare med alle midler forhindre dem i at komme tilbage igen. Han blev heldigvis skudt og dræbt af politiet, så han kommer ikke til at gøre flere fortræd. Men hvor mange andre er der af hans slags? Nej, lad dem rejse væk – og aldrig komme tilbage igen.

For mordere er ikke helte. Ikke i det gamle Roms Colosseum og ikke her og nu. Og det er dem, der hylder dem som helte, der er noget galt med.

Forstemmende, at det overhovedet har kunnet – og kan – lade sig gøre.

Billede3

God onsdag – igen trods alt. Nu vil jeg plukke solbær, før det begynder at regne.

Jelling: Konger og kyllinger

Jelling – vikingekongernes gamle by med Jellingestenene, højene, kirken og det helt fantastiske museum – er et sted mange af vores gæster besøger. Det tager under en time at køre dertil herfra, og det er virkelig et besøg værd.

De mægtige sten – Danmarks dåbsattest – står beskyttet bag glas lige udenfor kirkedøren.

Billede1

Man mærker historiens vingesus. Det helt moderne og topteknologiske museum overfor gør tiden levende for både børn og voksne.

Billede2

Imponerende interaktiv grafik og lys- og lydeffekter sætter stemningen, og med sans for både historie og skønhed, fortæller museet om Kongernes Jelling, om vikingetiden, om handelsmænd, opdagelsesrejsende, bønder og sømænd. Og om den tidlige kristendoms tid i Danmark, og hvordan den nye tro blev flettet sammen med troen på Odin, Thor, Freja og de andre gamle guder.

Spændende og meget smukt med glimt af stor humor. Er man lidt rusten i den danske historie, og kan man ikke rigtig finde ud af, hvad alt det der med kulturarv og danskhed er for noget, så er her et godt bud på roden til det hele. Nærmest et ‘must’.

Fra museet er der en smuk udsigt til kirken og højene. Selv i regnvejr.

Billede3

Kirken er ligeledes et besøg værd. Moderniseret med nænsom hånd og med et gyldent vindue over det smukke stenalter, der fik det grå regnvejrslys til at gløde som en solskinsdag.

Billede4

Efter besøget hos Gorm, Thyra og Harald Blåtand tog vi videre på jagt efter noget helt andet. Noget spiseligt. Hopballe kylling.

Hopballe Mølle ligger ved Jelling, og butikken der må man ikke glemme, hvis man kommer på de kanter. Der producerer og sælger de lækre Hopballe Kyllinger – både ferske og frosne, hele og i dele – og uendeligt mange spændende specialiteter fra nær og fjern. Plus lidt brugskunst.

Billede5

Vi snusede længe rundt og så på herlighederne. Vi faldt da også for lidt mere end det på indkøbssedlen, og en lille engel flagrede ned i indkøbskurven til delikatesserne.

Billede6

Vi købte en kæmpestor kylling – den skal langtidssteges som en lille kalkun, tror jeg, og fem pakker kyllingelever til fryseren. De skal bruges til italiensk bruschetta pålæg – det der, italienske kyllingelevermos, du ved…

Billede4

Det var feriens anden udflugt. Tilbage i tiden og hjem igen. Der er flere udflugter i støbeskeen, så kig med og få måske ideer til dine egne sommerudflugter?

God mandag.

Udflugt til Væksthusene i Botanisk Have

På grund af regnbyger og blæst besluttede vi os til at rejse en tur verden rundt på jagt efter bedre vejr. Det fandt vi – 20 minutter herfra i Væksthusene. Væksthusene i Botanisk Have i Aarhus.

Billede1

Jeg opfordrer altid vores gæster til at tage en tur derind, når de alligevel tager til Aarhus. For det første er det en stor oplevelse, og for det andet er det gratis. Det er der ikke meget, der er, når man er turist. (Heller ikke ellers…)

Billede2

I de store drivhuse går man igennem flere klimazoner. Der er ørken med alle slags store sukkulenter og kaktuslignende planter.

Billede4

Blandt andet ‘svigermors stol’.

Billede3

Man går ind i te- og kaffebjergenes fugtige skovklima, hvor man møder orkideer, duftende blade og spændende planter, man ellers kun ser i stueplantestørrelse.

Billede5

I den nye, enorme boblehal rejser man direkte til troperne. Kæmpe åkandeblade, hvor piratfisk gemmer sig i skyggen.

Billede7

Lotusblomster på umuligt høje og spinkle stilke.

Billede13

Blade så store som paraplyer og eksotiske blomster foroven

Billede9

og forneden.

Billede10

Man klatrer op i toppen af boblen til den kvælende, fugtige varme under taget ad en solid vindeltrappe af træ, hvorfra man kan se ned på alle herlighederne.

Billede8

Stirre imponeret på de store blade og falde lidt i svime over de dejlige blomster.

Billede11

Sommerfugle svirrer, og luften er fuld af junglelyde – fra små højttalere ganske vist, men ret overbevisende. Jeg vil i hvert fald helst nøjes med at høre en luskende tiger knurre fra en højttaler.

Billede12

Bagefter kan man gå i væksthusets nye, smukt indrettede cafe og drikke sig en kop te eller kaffe, før man igen går ud i den blæsende, regnvåde, danske sommer. Det er en oplevelse at besøge Væksthusene – især i dårligt vejr.

God tirsdag.

Øers egen kultur

Sidste søndag var vi på tur til Alrø. Det var første gang, jeg var der. Alrø ligger egentlig ikke særlig langt væk, men der har ligesom aldrig været nogen grund til at tage lige dertil, selvom der unægteligt er rigtig dejligt. Især en søndag i solskin.

Billede5

Vi var på bustur til Alrø her fra Skivholme sammen med en masse hyggelige mennesker, og det alene sikrer jo en hyggelig udflugt. Den var velarrangeret af Jette, graveren i Skjørring (anden landsby til højre).

Der er nu noget med øer. De har noget specielt, også selvom de er det, der i Bilkas leveringsbetingelser kaldes ‘brofaste øer’, som Alrø er med sin dæmning til fastlandet. En egen selvforståelse. En egen kultur og en stærk vilje til at sætte sig selv på landkortet. På Alrø vises det blandt andet gennem stenkunst.

Billede8

En kæmpes fodaftryk? Ja, det må være en kæmpe – for alle og enhver ved jo, at kæmper kun har fire tæer på  hver fod.

Og så var der den her:

Billede4

‘Egentlig skulle jeg hvile mig – men jeg gider ikke’. Umanerlig dovenskab. Man bliver helt træt…

Der er sten flere steder på øen, men ingen steder så mange som omkring Cafe Alrø, der udover en rigtig god gulerodskage, også var i besiddelse af en mængde spændende stenskulpturer og fyldt med pudsige dekorative indslag. Opstillinger.

Billede1

Kønne blomster.

Billede3

Og en invitation til at lege Snehvide – eller den onde stedmoder – vælg selv.

Billede2

Cafe Alrøs speciale er ellers kæmpetarteletter. Vi prøvede dem ikke – men det er der mange andre, der har gjort.

Billede7

Som jeg sagde før – en egen kultur – og en stærk vilje til at sætte sig selv på landkortet. Beundringsværdigt og meget langt fra Janteloven.

Vi besøgte også den gamle kirke – charmerende, om end noget ung i forhold til vores egen. Ikke mere end en 6-700 år gammel. En ren baby.

Billede6

En gammel sømand, der var gået i land, var vores guide til kirken og dens omgivelser. Han prøvede ihærdigt på at overbevise os om, at der var noget mystisk, noget Odin-og-Thor-noget ved kirken. Blandt andet hævdede han, at der var udskåret ravne på døbefonten.

Jeg ved nu ikke – jeg tror faktisk bare, det var en stenhugger, der ikke var så fantastisk god til duer. Men kunst er jo altid åben for flere fortolkninger.

Hvis du ikke lige ved, hvor du skal tage hen på en lille udflugt kort vej fra Aarhus, men alligevel ret langt væk fra alting – så er Alrø et godt bud. Vi havde i hvert fald en rigtig god tur dertil.

God mandag.