Stort og småt fra hverdagen på landet
42 mm fik vi i går aftes og nat, og åh, hvor gjorde det godt. Lynene flammede, tordenen buldrede, og millioner af dråber landede på de tørstende planter og den pulvertørre jord.
Her til morgen hænger dråberne på blade og grene, og luften er frisk og renvasket. Fortsæt med at læse “42 mm”
Efter regnen i går og i nat drypper det stadig fra blade og blomster.
Og fuglene synger ekstra højt i den disede, våde luft. Fortsæt med at læse “Efter regnen”
Det siges, at man skal passe på, hvad man beder om. For måske får man det. På en lidt anden måde, i en lidt anden form eller på et lidt andet tidspunkt, end man i virkeligheden ønskede. Her på Store Bededag er jeg sikker på, at nogen har brugt lejligheden til at bede stort om regn.
Det blev faktisk regnvejr. Først så det ud til at gå udenom os, og solen bagte videre på det tørre landskab.
Men oppe på kirkebakken, hvorfra man har det store overblik, Fortsæt med at læse “7 mm”
Det begyndte at regne i går ved halv seks tiden, da jeg var på vej hjem fra arbejde (ja – lange dage for tiden). Først få dråber, der bare gjorde forruden grumset, og så tog det fart.
Heldigvis var Fortsæt med at læse “Livgivende regn”
Verden er våd og lys,
himlen er tung af væde …
Hjertet er tungt af lykke,
lykkeligt nær ved at græde.
(Morten Nielsen, 1943)
Nattens regn og torden har efterladt alting dryppende blankt. Vandet løber stadig ned ad vejen, og de hvide skærme nikker under vægten af vand.
Det drypper fra træerne. Der er grønt, regnskovs-frodigt, hvor end man kigger hen.
Regnen har fyldt fuglebadene op rundt omkring i haven.
Blomsterne står tunge af vand, og jeg sværger, at græsset er vokset i nat.
Køerne har fået brusebad – alt er gennemvådt. Vejr som dengang man var barn og cyklede i skole på en våd cykel med våd sadel i dagene lige før sommerferien. Dengang håbede man på solskin snart. Det gør man også nu.
God mandag.
Endelig er der kommet lidt regn. Alting hang slapt ned i den trykkende varme, og det så ud som om, det ville regne alle andre steder end i Skivholme. Men nu er der regnvand i fuglebadet. 10 mm er der kommet. Ikke det store, men det hjælper på tørken.
Her til morgen hænger dråberne tæt i det fine løv på de høje bronzefennikel.
På violfrøstjernernes kniplingsblade.
Og på roserne.
Mandag morgen efter en weekend med fuldt hus – heriblandt mennesker på under en meter (familiens yngste er kun halvandet) – er huset meget stille. Hunden sover de udmattedes søvn. En sagte snorken stiger op fra hundekurven. Mange timer med småbørns højlydte frydehvin trætter en gammel hund.
Jeg rydder op. Og vasker sengetøj. Mon der kommer mere regn? Skal man hænge vasketøjet ud og håbe på det bedste? Og er det bedste tørt vasketøj eller mere regn til græsmarken? Det er den slags eksistentielle spørgsmål, jeg slås med i dag. Et problemniveau, der er til at overkomme.
God dryppende mandag.
Det sjisker og sjasker og plisker og plasker – livgivende regn. Vores lille kalv nr. 60 er født i nat i regnen, men det ser den nu ikke ud til at være ked af – den har jo sin mor og hendes gode piskefløde, og det kan man sagtens holde varmen på.
Der er andre, der ikke er så begejstrede.
Og så er der alle planterne, der grådigt strækker sig mod dråberne og nærmest synligt labber dem i sig. Kålen, kartoflerne, græskarrene og de endnu så små squashplanter. Blomsterne, buskene og træerne.
En rødhals synger ufortrødent igennem dråberne.
Sommerregn.
God dryppende torsdag.
