Nej, det er ikke arbejde hjemmefra, jeg mener med påtvungent driverliv. Det er jo lørdag, og der er ikke koblet op til arbejdet. Det er bare det, at vinden er så strid, og regnbygerne så kolde og våde, at det eneste sted i haven, der er dejligt at være, er i drivhuset.
Det kunne ikke vare evigt. Skal vi være helt ærlige, var det også blevet lige til den tørre side derude. Nu regner det med en stille forårsregn, og det drypper fra blomster, blade og bare grene.
Tulipanerne har foldet sig sammen – ikke vand på den bare mave, tak! Gys.
Normalt er jeg lidt fascineret af vildt vejr. Store bølger ved molen i Hirtshals, tordenskyer, der farver en sommerhimmel sort på et splitsekund, og så videre.
Bare jeg er tilstrækkeligt sikkert placeret i forhold til det.
Men nu er det nok. Jeg er ikke spor fascineret mere.
Jorden er vandmættet nu. Der er ikke plads til mere vand. Fortsæt med at læse “Vandmættet”
42 mm fik vi i går aftes og nat, og åh, hvor gjorde det godt. Lynene flammede, tordenen buldrede, og millioner af dråber landede på de tørstende planter og den pulvertørre jord.
Her til morgen hænger dråberne på blade og grene, og luften er frisk og renvasket. Fortsæt med at læse “42 mm”
Efter regnen i går og i nat drypper det stadig fra blade og blomster.
Og fuglene synger ekstra højt i den disede, våde luft. Fortsæt med at læse “Efter regnen”
Det siges, at man skal passe på, hvad man beder om. For måske får man det. På en lidt anden måde, i en lidt anden form eller på et lidt andet tidspunkt, end man i virkeligheden ønskede. Her på Store Bededag er jeg sikker på, at nogen har brugt lejligheden til at bede stort om regn.
Det blev faktisk regnvejr. Først så det ud til at gå udenom os, og solen bagte videre på det tørre landskab.
Men oppe på kirkebakken, hvorfra man har det store overblik, Fortsæt med at læse “7 mm”
Det begyndte at regne i går ved halv seks tiden, da jeg var på vej hjem fra arbejde (ja – lange dage for tiden). Først få dråber, der bare gjorde forruden grumset, og så tog det fart.
Heldigvis var Fortsæt med at læse “Livgivende regn”
Verden er våd og lys,
himlen er tung af væde …
Hjertet er tungt af lykke,
lykkeligt nær ved at græde.
(Morten Nielsen, 1943)
Nattens regn og torden har efterladt alting dryppende blankt. Vandet løber stadig ned ad vejen, og de hvide skærme nikker under vægten af vand.
Det drypper fra træerne. Der er grønt, regnskovs-frodigt, hvor end man kigger hen. Fortsæt med at læse “En regnvåd morgen”
Endelig er der kommet lidt regn. Alting hang slapt ned i den trykkende varme, og det så ud som om, det ville regne alle andre steder end i Skivholme. Men nu er der regnvand i fuglebadet. 10 mm er der kommet. Ikke det store, men det hjælper på tørken.
