Egentlig bare en pind

Når snusfornuften får lov at råde, går man let glip af fantastiske ting. For fantastisk betyder jo egentlig, at noget er som udsprunget af fantasien.

For den snusfornuftige er de fleste elverpiger nok bare pinde, der set i et vist lys kan ligne dansende kvinder. Men jeg er nu ikke et øjeblik i tvivl om, at det her er en ægte, fantastisk, forhekset elverpige. Fortsæt med at læse “Egentlig bare en pind”

Elverpigernes eng blomstrer

Er man elverpige, er der ikke meget tid til at sove i de lyse forsommernætter. Der skal danses, så man bliver helt hul i ryggen, som en af dem mumlede til mig i går aftes sent, da hun hvilede sig lidt med en kop mosekonebryg og kølede de dansevarme fødder i bækkens kolde vand.

Billede9

Orkideer, krybende læbeløs og smørblomster på en baggrund af friskt grønt græs danner dansegulvet. Fortsæt med at læse “Elverpigernes eng blomstrer”

Elverpigernes Eng II

Husker I Elverpigernes Eng? Indelukket i bunden af engen mellem bækken og skoven, som køerne afgræsser i den sidste del af sommeren, og der hvor elverpigerne danser ved midsommer?

Nu er den klar til ballet. Den grundige afgræsning i eftersommeren har efterladt engen i fineste stand.

Billede1

Græsset er et blødt tæppe, der køler de varme elverpigefødder – for  sådan nogle har de skam – og det er smykket med de skønneste juveler, en elverpige ved.

Billede2

Lilla gøgeurt og gule ranunkler.

Billede3

De smukke, smukke gøgeurt.

Billede4

Gule engkabbelejer, de blå vilde krybende læbeløs, løvefod og mange andre smukke, vilde planter.

Hvis dansen giver tørst, kan den slukkes i bækkens klare vand – kildevand fra de mange væld.

Billede5

Det er slet, slet ikke så skidt at være elverpige i Skivholme.

Billede6

Det er heller ikke så skidt at være hund i Skivholme. Eller menneske for den sags skyld.

God tirsdag.

Elverpigernes eng

I det inderste hjørne af engen, omkranset af elletræer, der hvor bækken breder sig ud i brede bugtninger,

der hvor de vilde blomster gror,

hvor mosekonen brygger, og hvor elverpigerne helt sikkert danser en sommernat, der går køerne nu og græsser.

De kan først komme ind og græsse der i juli. Indtil da er bunden for våd.

Jamen, kan man spørge – ødelægger de kofødder ikke engen, når den er våd, og tramper de ikke de vilde blomster ned eller æder dem, så de ikke kan vokse der mere?

Svaret er: Lige modsat. Hvis engen skal forblive eng og ikke springe i skov, hvis der stadig skal gro vilde blomster, hvis det stadig skal være rådyrenes fristed med lysåbne og alligevel beskyttede pladser, så skal det afgræsses. Og heldigvis er køerne helt med på den. De kender deres ansvar – de guffer alt i sig. Græsserne, de siv, der breder sig fra bækkens bred, de store skovkvan og de små træer, der spirer fra frø og vokser op.

Mange naturtyper i Danmark er afhængige af græsning for at kunne bevares. Alle former for overdrev og enge vil lynhurtigt blive forvandlet til skov, hvis ikke kvæget græsser der, som de har gjort det i århundreder.

Og sprang det hele i skov, hvor skulle elverpigerne så danse?

God tirsdag.