Nu trækker der skyer ind, og det er begyndt at blæse. Men i formiddags var det strålende solskin, og vi havde hundene med en tur over i vores lille skov.
Det er kun en lille skov. Omkring en tønde land på en stejl bakke. Men den er vores.
Fortsæt med at læse “Søndag formiddag i den lille skov”Når snusfornuften får lov at råde, går man let glip af fantastiske ting. For fantastisk betyder jo egentlig, at noget er som udsprunget af fantasien.
For den snusfornuftige er de fleste elverpiger nok bare pinde, der set i et vist lys kan ligne dansende kvinder. Men jeg er nu ikke et øjeblik i tvivl om, at det her er en ægte, fantastisk, forhekset elverpige. Fortsæt med at læse “Egentlig bare en pind”
Er man elverpige, er der ikke meget tid til at sove i de lyse forsommernætter. Der skal danses, så man bliver helt hul i ryggen, som en af dem mumlede til mig i går aftes sent, da hun hvilede sig lidt med en kop mosekonebryg og kølede de dansevarme fødder i bækkens kolde vand.
Orkideer, krybende læbeløs og smørblomster på en baggrund af friskt grønt græs danner dansegulvet. Fortsæt med at læse “Elverpigernes eng blomstrer”
Husker I Elverpigernes Eng? Indelukket i bunden af engen mellem bækken og skoven, som køerne afgræsser i den sidste del af sommeren, og der hvor elverpigerne danser ved midsommer?
Nu er den klar til ballet. Den grundige afgræsning i eftersommeren har efterladt engen i fineste stand.
I det inderste hjørne af engen, omkranset af elletræer, der hvor bækken breder sig ud i brede bugtninger,
der hvor de vilde blomster gror,
hvor mosekonen brygger, og hvor elverpigerne helt sikkert danser en sommernat, der går køerne nu og græsser.
De kan først komme ind og græsse der i juli. Indtil da er bunden for våd.
Jamen, kan man spørge – ødelægger de kofødder ikke engen, når den er våd, og tramper de ikke de vilde blomster ned eller æder dem, så de ikke kan vokse der mere?
Svaret er: Lige modsat. Hvis engen skal forblive eng og ikke springe i skov, hvis der stadig skal gro vilde blomster, hvis det stadig skal være rådyrenes fristed med lysåbne og alligevel beskyttede pladser, så skal det afgræsses. Og heldigvis er køerne helt med på den. De kender deres ansvar – de guffer alt i sig. Græsserne, de siv, der breder sig fra bækkens bred, de store skovkvan og de små træer, der spirer fra frø og vokser op.
Mange naturtyper i Danmark er afhængige af græsning for at kunne bevares. Alle former for overdrev og enge vil lynhurtigt blive forvandlet til skov, hvis ikke kvæget græsser der, som de har gjort det i århundreder.
Og sprang det hele i skov, hvor skulle elverpigerne så danse?
God tirsdag.
Dalsgaard i Skivholme 