Karen Engell Dalsgaard

En morgentur, før det bliver for varmt

Der ligger stadig morgendis. Bladene er så småt begyndt at vifte for en svag vind, men det bliver varmt igen i dag. Fugtigheden er næsten tropisk, og det er allerede over 20 grader.

Græskarbedet oppe på marken strutter af velvære.

Der er pyntegræskar, der arbejder på at få overraskende farver og former.

Der er UFO-squash, der skal spises helt som almindelige squash, men som bare er sjovere at se på.

Og masser og masser af de kønne og lækre Hokkaido, der kan holde hele vinteren – lad der bare være mange af dem.

Græskarrene elsker varmen. Værre ser det ud for pelsdyrene. De er ikke begejstrede. Hunden ruller sig i det kølende græs, så det ikke er til at se, hvad der er op eller ned eller for eller bag.

Det samme gjorde isbjørnen i Skandinavisk Dyrepark.

Måske skulle vi også rulle lidt rundt i græsset? De må have fat i noget af det rigtige.

God varm weekend.

Rygeost røget i weberen

Forleden blev jeg spurgt, om jeg vidste, hvordan man laver rygeost. Det gjorde jeg ikke – men min bror, der er røg-, støj- og grillmester og min svigerinde vidste det. De laver det ofte, og jeg kan stå inde for, at deres udgave smager rigtig godt. Nu har jeg også prøvet, og nu ved også, hvordan man laver rygeost. Om lidt ved I det også.

Man skal bruge:

2 liter økosødmælk
1/4 liter kærnemælk – også øko

Og så skal man bruge:

1 skål og 2 døgn
1 si og 1 døgn
1 rent viskestykke
En kuglegrill eller røgovn
Kul og 1 par håndfulde rygesmuld eller spåner
Evt. kommen til drys

Hæld 2 liter økosødmælk og 1/4 liter kærne i en skål. Lad det stå på køkkenbordet og syrne i to døgn. Rør i det et par gange om dagen. Efter to døgn på køkkenbordet, skal det hældes over i en si, der er foret med et viskestykke, og dryppe af i et døgn i køleskabet. Vandet, der løber af, er godt at bage med, så smid det ikke ud, hvis du har tid til at sætte brød over.

Vend forsigtigt osten over i en grillbakke til grøntsager – sådan en med huller i bunden – eller brug et stænklåg (uden plastichåndtag).

Tænd op i grillen, blød rygesmuld/spåner ud i vand, mens kullene bliver klar, og ryg så osten i en 20 minutters tid. Drys eventuelt med kommen først. Lad osten køle af, før den skal spises.

På opfordring prøvede vi at smide et par brændenælder på kullene udover rygespånerne – guderne skal vide, at dem har vi nok af.

Om det har gjort nogen forskel for smagen, ved jeg faktisk ikke. Heller ikke, om man kan bruge kun brændenælder til at lave røg med. Det kan man sikkert godt, men så skal der bruges mange, mange brændenælder (så ka’ de lære det).

Jeg gjorde to fejl undervejs – og for at du ikke skal gøre de samme fejl, kommer de her.

Jeg syntes ikke, der var plads til det hele i sien, så jeg delte portionen i 2. Det skal man ikke. Det giver for flade oste. Vent hellere på, at noget af vandet løber igennem, og top op efterhånden.
Det regnede, da vi kom hjem fra Den Gamle By, så vi besluttede os til, at osten sagtens kunne stå og dryppe en dag mere. Det skal man ikke. Det bliver den for tør af.

Men bortset fra det, blev osten god. Den smagte af mere end den færdigkøbte, og vi spiste den med stor fornøjelse – og med purløg.

God fredag – og husk nu, hvad der står på skiltet i Den Gamle By:

Norden rundt på en enkelt dag

I går tog vi på feriens anden – og sidste – rigtige udflugt. Skandinavisk Dyrepark på Djursland. Det er en halv times tid herfra i bil, så det var ikke så langt i afstand, vi kom. Men vi kom hele Skandinavien rundt, hvad angik vilde dyr. Parken er kæmpestor, og dyrene har virkeligt gode forhold – masser af plads, skygge under store træer og vandhuller/små søer. De ser nu også veltilfredse ud.

Der er elge, ræve og polarræve, hugorm, kronhjorte, vildsvin og bjørne. Både brune bjørne og isbjørne. Der er også ulve. Hegnet omkring deres indhegning viser, hvordan vi skal hegne marker med levende husdyr, hvis ulven bliver udbredt i Jylland, og husdyrene skal forblive i live. De kan sige, hvad de vil, men jeg synes nu, de er nogle fæle fætre.

Men den brune morbjørn, der jo bestemt også er et rovdyr – om end et altædende et af slagsen,

og hendes fire frække unger

charmede os totalt. De ligner teddybjørne, og de er fulde af bjørnebørnenumre.

Ham her – isbjørnen – ser også vældigt tilforladelig ud – men se lige størrelsen på den pote, han graver med? Heller ikke nogen rar fyr at møde i polarnatten. Han ser ud til at slå en proper næve.

Vi så isbjørnemor give mælk til sine to unger. Hun tog sig ikke meget af snakken om offentlig amning eller ej. Ungerne var jo sultne. Heldigvis var de sultne, lige da vi kom, for det var et rørende syn.

Men af alle dyrene, var dådyrene nu dem, jeg syntes bedst om. De er så smukke, har de kønneste øjne, og de kom tillidsfuldt hen til os for at blive fodret i stedet for at se på os som foder.

Dem var der intet frygtindgydende ved – og det var bare dejligt.

Man får gået en del, for parken er stor, og der er passende afstande imellem de forskellige dyrearter. Jeg kan varmt anbefale en tur derud, hvis man kan lide dyr, natur og solskin. Men tag madpakke med – maden er dyr og kedelig derude.

God torsdag.

Genkendelsens glæde i Den Gamle By

Et af de steder, vores gæster i B&B’en næsten altid besøger, er Den Gamle By. Det er også et af mine yndlingssteder, og i går var vi derinde på en lille ferieudflugt. Mest for at se den nye afdeling fra 1974.

1974. Det er egentlig ikke så længe siden – og alligevel. Det er allerede historie nu, og om få år vil det være endnu mere historie.

De fuldt møblerede lejligheder i huset Tårnborg er uovertrufne. Kernefamiliens lejlighed, kollektivet, den kvindelige skoleinspektørs smukke hjem – alle vegne omkring os kunne vi høre genkendelsens glæde hos de andre, der oplevede det samme som os. Der holder biler fra den tid på gaden, cykler fra dengang og endda en vaskeægte Velo Solex. Og forretningerne – det er som at tage en tur tilbage til sin egen barndom. Genkendelsens glæde. Tag selv ind og se det. Det er gennemført det hele.

Nu vi var der, skulle vi også gense alle de skønne huse og haver, som vi plejer. Genkendelsens glæde.

Bag husene er der lavet tidstypiske haver. Både prydhaver og køkkenhaver. Det var ublandet fryd at gå der i solskinnet og se på alle de skønne blomster, de fine køkkenhaver og det smukke haveskur i Apotekerhaven.

Skræpperne ved vandet.

Og drivhusene.

Der fandt jeg endelig ud af, hvad min smukke lilje hedder. Den fra min Mormor, som jeg spurgte jer om for nogle måneder siden. Den her lille skønhed.

Den hedder Zephyrblomst, og det var genkendelsens glæde, da jeg så den i drivhuset – og opdagelsens glæde, da jeg fandt ud af, hvad den hedder.

God onsdag.

Italiensk oksebov med bønner

På ferie i Toscana for nogle år siden fik vi et frygteligt tordenvejr. Vinden piskede, lynene flammede, hele verden rystede af tordenbrag, og regnen hamrede ned. Mens det var værst, sad vi på en hyggelig restaurant i Marcialla – en meget lille landsby på en bakketop med vidt udsyn over landskabet

og spiste en lækker gryderet af oksebov med hvide bønner. Det kom vi i tanke om, da det tordnede i weekenden, og nu hvor vi holder ferie hjemme, fik vi lyst til at tilføje lidt Marcialla til Skivholme – en anden lille landsby på en bakke med en dejlig udsigt.

Man skal bruge:

500 g oksebov i tern
1 stort hakket løg
1 ds tomater (+ det sædvanlige: 1 drys chili, 1 drys sukker og 1 dryp æbleeddike)
1 glas hvidvin
3 fed hakket hvidløg
250 g udblødte og kogte hvide bønner
2-3 kviste rosmarin
Salt og peber
Olivenolie

Sæt bønnerne til at trække i rigeligt vand om morgenen. Lav bare en stor portion – dem, du ikke skal bruge i dag, kan fryses efter kogning og være klar til brug en anden gang – det tager samme tid at koge en stor og en lille portion bønner. De skal ligge i vand i mindst 8 timer. Kog dem i frisk letsaltet vand med en sjat olie og en kvist rosmarin i cirka en halv time og lad dem trække i vandet i en halv time mere. Smid vandet ud.

Det var bønnerne.

Skær okseboven i tern og brun ternene i olivenolie på en pande. Flyt dem over i en gryde og lad løgene stege stille på panden, til de er bløde, men ikke brune. Kom dem over til kødet og hæld en dåse tomater og et glas hvidvin ved, tilsæt rosmarinen og bring det til at simrekoge.

Når gryden simrer stabilt, kan man holde fri. For nu skal det hele bare stå og simre, til kødet er mørt. Det tager halvanden time – cirka. Når kødet er mørt, tilsætter man bønnerne og lader dem koge med i en 10 minutters tid.

Det er mad, der tager kort tid at forberede – det er kun kogetiden, der er lang.

God mandag.

De store maskiners tid

De gange jeg har besøgt et storkøkken, har jeg været vildt imponeret af de store maskiner. En vippestegepande, der kan rumme 200 frikadeller, en røremaskine, der er højere end mig, en opvaskemaskine på størrelse med vasketunnelen nede på tanken i Harlev. En dåse flåede tomater med 5 kilo i. Det hele er stort – man føler sig næsten som en lilleput, der er gået forkert.

Men det er ingenting i forhold til de maskiner, der skal til, når der skal laves mad til køerne. Der kan man snakke om storkøkken. For det første er ingredienserne til årets vintermad flere hektar med græs og vårbyg.

Det skal slås. Med en græsklipper, der er 6 meter bred.

Så skal det tørre et par dage og presses. I baller på ca. 500 kilo.

Til sidst skal det pakkes ind i mange lag tynd plastic med en pakkemaskine på størrelse med en campingvogn.

Og stables med en balletang – en overdimensioneret grilltang – to havelåger på pind.

Det er helt klart de store maskiners tid, nu hvor vinterfoderet skal sikres. Der klippes, høstes, pakkes og brummes af store maskiner. Og det er lige imponerende hver gang.

God fredag.

Varmrøget ørred på weberen

Varmrøget ørred direkte fra grillen, en krydret kold sovs med sure agurker, kapers og forårsløg, hjemmebagte amerikanske biscuits og græsk kålsalat. Det var tirsdagsmenuen – man har jo ferie.

Det er nemt at bruge sådan en grill med låg på som røgeovn. Meget nemmere end de gammeldags røgeovne, hvor fisken skulle hænges op – og faldt ned. Man kan købe røgespåner i en pose – eller man kan selv gå ud og høvle lidt af et aromatisk træ. Spånerne skal ligge i vand i en halv times tid – lad det blive 45 minutter, så passer det med den tid, det tager for kullene at blive klar. På den måde er der mindre for den sommervarme hjerne at holde styr på.

Spånerne lægges oven på de varme kul – og så kommer der gang i røgeriet. Hold dig på den rigtige side af vinden – eller græd med ynde.

Man skal bruge:

1/2 fersk ørred – vi havde købt en i Rema1000 på tilbud
1 spsk flydende honning
Salt og evt. et drys chiliflager

Tø ørreden op, smør den med honning og drys den med salt og lidt chiliflager. Lad den trække, mens grillen varmer op, og lad den stå i den varme røg med låg på i 20 minutter. Det var det.

Til den kolde sovs skal man bruge:

2 dl cremefraiche – vælg fedtprocent efter egen lyst
1 spsk Hellmans (eller anden god) mayo
2 spsk hakket forårsløg
2 spsk hakket syltet agurk
2 spsk grofthakkede kapers
1 tsk dijonsennep
Friskkværnet peber

Rør det hele sammen og lad det stå og trække lidt. Den er lækkert frisk og passer perfekt til den røgede smag.

Kålsalaten er der opskrift på her – og de amerikanske biscuits gemmer vi til en anden gang – men de er bestemt også værd at prøve.

God onsdag.

Blomster i varmen

Den tørre varme og ikke mindst den voldsomme vind har været hårde ved haven. Det hele ser lidt forpjusket ud. Planterne hænger lidt med næbbet, og græsset er ved at blive gult. Men i potterne er sommerfuglekarsen igen sprunget ud, og som altid er det en fryd at se de små gule sommerfugleblomster svæve over de grønne blade. Det er virkelig en yndig – og nem – plante, der kan pynte i krukker på terrassen, ude i bedene – og i salatskålen.

Den er let og fin og ikke så prangende som sin mere farvestrålende fætter, tallerkensmækker (også kendt som havekarse eller nasturtium), der ellers også er en skøn og livskraftig plante.

Jeg skrev sidste år om, hvor nem den er -det kan du læse her – så det vil jeg ikke gentage. Men se lige endnu et billede af årets små sommerfugleblomster – de er da søde.

God varm tirsdag.

Grillet Græsk Gimmerlam

Varmen kalder på Bondemandens indre grillkonge. Han rasler med Weberlåget, griber stegegaflen og ser mageløst maskulin ud. Kriger og jæger, åben ild og sydende fedt. Grrrr.

Min ydmyge rolle er at tage det rigtige kød op fra fryseren og sørge for en god marinade – og lidt tilbehør. Varmen i går lagde op til noget fra de varme lande – en rigtig græsk grillmarinade med citron og krydderurter som dem, der klynger sig til de solsvedne, uvejsomme græske bjerge – oregano og rosmarin.

Man skal bruge:

Lammesteaks – én pr. person
3 fed hvidløg
Saft og skal af en økocitron
2 spsk frisk hakket rosmarin
2 spsk frisk hakket oregano (tørret kan også bruges)
1 dl olivenolie

Pres hvidløg, hak krydderurterne, riv citronskallen og pres saften ud af citronen. Bland det hele med olien. Smør kødet godt ind i blandingen og lad det ligge og marinere et par timer. I plasticpose eller under et fluenet – det er småkrybets årstid.

Som tilbehør lavede vi græske kartofler og græsk coleslaw af sommerhvidkål.

Og låget på vinglasset? Det er for at snyde de små, forslugne alkoholikerfluer, der insisterer på at bade i vinen og gå til grunde i den med et saligt udtryk i fluefjæset. Det må de gøre et andet sted end i mit glas.

God mandag.

Hedebølge

Ikke en vind rører sig. Rugen står helt, helt stille på naboens mark.

En solsort i toppen af grantræet synger – ellers ikke en lyd. Græsset er vådt af dug endnu, og der er stadig morgenkølighed i skyggen. Gæsterne er kørt til Djurs Sommerland. Vaskemaskinen kører.

Senere i dag bliver det hedt. Stegende hedt. Man kan allerede mærke, det er på vej. Det er nu, man skal ud og plukke bær, og i eftermiddag er der vist kun én passende aktivitet. En god bog – og måske en lille lur – i flimmerskyggen under de store træer.