Nu er stormen Otto bare et minde. Den er blæst forbi, og selvom det blev en eftermiddag og aften med buldren og brølen, hvor de store cypresser næsten lå vandret, og hvor det regnede ned med grene, skete der ikke noget alvorligt heromkring.
Fortsæt med at læse “Ingen stormskader”Tag: storm
Otto er ikke et næsehorn
Den storm, der vist er på vej mod os lige nu, hedder Otto. Et ganske tilforladeligt navn og ikke et, der gør så meget væsen af sig. Lad os håbe, Otto er mere fredsommelig, end meteorologerne siger.
Fortsæt med at læse “Otto er ikke et næsehorn”Et tag uden huller og lidt om forårsløg…
Tagpladerne havde heldigvis ikke taget mere skade, end de kunne bruges igen. Det var heldigt, for man kan ikke købe de gammeldags plader længere.
Nu er taget helt igen, og det var vist lige til tiden, for der skulle komme en del regn i morgen. Nu skal der bare ryddes op.
Fortsæt med at læse “Et tag uden huller og lidt om forårsløg…”Stormvejr og skader
Det har været en vild nat. Ikke sådan i bymæssig forstand med tjekkede klubber, høje hæle og shots. Heldigvis da. Det er vejret, jeg tænker på. Nattens stormvejr og skybrud.
Helt pænt ser det ikke ud her til morgen. En stor gren knækkede af et af de store egetræer langs vejen. Den spærrede vejen helt. Godt, det er efterårsferie, så skolebussen ikke skulle forbi. Lige nu er husbonden i gang med motorsaven. Fortsæt med at læse “Stormvejr og skader”
Storm og stille
Den solrige og fredelige første søndag i advent blev revet i stumper og stykker af stormen. Pyha – det var voldsomt. Det blæser meget endnu – rigtig meget, og himlen har den der syge uvejrsfarve, selvom det ikke længere er decideret farligt. Et par tagplader er røget af over fyrrummet og B&B’en, og et stort træ er knækket.
Der er flyttet lidt omkring på haveinventaret, og de staudetoppe, der stod klar til at blive julepyntet af rimfrost ligger vandret i mudderet. Fortsæt med at læse “Storm og stille”
Endnu en storm
Når det stormer så voldsomt, mærker vi, hvor små vi er. Vinden har lagt sig noget fra i går, men det blæser stadig voldsomt, og det buldrer og hyler stadig i de store træer. Der er vist ikke mange, der har sovet roligt i nat.
Da det begyndte at blive lyst, gik vi ud for at se på skaderne.
Endnu en gang er vi sluppet let. En enkelt tagsten er faldet af, og taget er røget af foderhækken og er stadig ikke fundet. Godt, der ikke var nogen i vejen for de metalplader, da de satte af op over marken et sted. Køerne var klogeligt gået ind allerede om eftermiddagen.
Der er knækket grene og smidt omkring med tingene, men det er også det hele.
Hos vores nabo røg taget af værkstedet og lige gennem vinduet ind i soveværelset. Andre har mistet deres tag, deres drivhuse eller/og har oversvømmelser. Vores skytsengel har nok været på overarbejde – igen.
Jeg håber, I er kommet uskadte igennem stormen, at den lægger sig snart, og at dagens varslede snestorm fortryder og går i sig selv. Det ville være en god ide. Mon den er modtagelig for gode forslag?
Jeg læste en gang en bog, der hed: ‘Alt hvad jeg behøver at vide, har jeg lært af min kat’. Der er noget om det. Når naturen raser, og man er ganske magtesløs, er der ikke andet at gøre end det her:
God fredag.
Tordenvejret
Før det voldsomme tordenvejr væltede ind over os og ruskede de blomstrende syrener og kastanjer, var det varmt, og solen skinnede. Bierne summede i blomsterne, fuglene sang, kalvene legede galopleg på marken, og hunden og jeg gik havetur. Lutter idyl. Om end en smule varmt for en hund.
Vi nåede at se, at nu blomstrer den hvide løjtnanthjerte også, og at bonderoserne står på spring.
Men som i uhyggelige film kom der pludselig et langtrukkent vindstød – med lyd. Vi kiggede bagud i den retning, vinden kom fra – og så, himlen bag os var sort. Lillasort.
De sorte skyer var ved at sluge os, og vi fløj ind i køkkenet, hvor det på ingen tid blev buldermørkt. Og så brød det løs. Lyn og torden, hamrende regn mod ruder. Ruskende vind i de store træer. Det var så voldsomt, at den modige jagthund blev knapt så modig og sprang op for at sidde på skødet. En skødehund på 20 kilo lander tungt og fylder en del, skulle jeg hilse og sige. Men der blev vi siddende og passede på hinanden, til det hele drev over et kvarter senere.
Så kom lyset igen, det dryppede fra træer og buske, solsorten begyndte igen at synge, og stæren gik igen i gang med at fodre sine store, sultne unger. Se det grådige næb, der stikker op inde i kassens hul.
En sommerstorm. Kort og dramatisk. Heldigvis kort. Sådan et uvejr er mere voldsomt, når man bor, hvor der både er vidt udsyn og store træer. Blæsten tuder, træerne svajer faretruende, og vinden pisker regnen ind gennem ådalen.
Heldigvis ser det ud til at blive en dejlig weekend.
God fredag.
Dalsgaard i Skivholme 