Uvejr over Skivholme

Kvart over fem hørtes den første rumlen i det fjerne. Der var stadig en halv time, til vækkeuret skulle ringe, men det der lidt sære og rødlige lys derude viste, at uvejret var på vej, og det var ikke lige sådan at sove fra. Kvart i seks havde himlen antaget en noget truende kulør.

Billede1

Billede2

Det var vist om at komme ud med hunden i en fart, inden det brød løs. For det gjorde det. En halv time senere for lynene omkring os, tordenen brølede og smældede, men der sad vi allesammen trygt inde igen.

Regnen kom væltende og forvandlede vores lille, snoede vej til en rivende flod.

Billede3

I går sagde da ellers i radioen, at det kun ville blive uvejr i Horsens og Silkeborg kommune. Gad vide, om vejret da slet ikke kender til kommunegrænser?

I går tog jeg nogle billeder af højbedene udenfor B&B’en, for sjældent har de stået så flot.

Billede4

Nu er alt ét søle. Det begynder at lyne igen nu, så jeg slukker computeren og går ind og holder pote med hunden. Hun kan nemlig ikke lide torden. Det kan jeg faktisk heller ikke. Lad os håbe, det snart klarer op og bliver varmt og tørt igen til weekenden.

God fredag.

Tordenvejret

Før det voldsomme tordenvejr væltede ind over os og ruskede de blomstrende syrener og kastanjer, var det varmt, og solen skinnede. Bierne summede i blomsterne, fuglene sang, kalvene legede galopleg på marken, og hunden og jeg gik havetur. Lutter idyl. Om end en smule varmt for en hund.

Billede2

Vi nåede at se, at nu blomstrer den hvide løjtnanthjerte også, og at bonderoserne står på spring.

Billede2

Men som i uhyggelige film kom der pludselig et langtrukkent vindstød – med lyd. Vi kiggede bagud i den retning, vinden kom fra – og så, himlen bag os var sort. Lillasort.

Sort himmel

De sorte skyer var ved at sluge os, og vi fløj ind i køkkenet, hvor det på ingen tid blev buldermørkt. Og så brød det løs. Lyn og torden, hamrende regn mod ruder. Ruskende vind i de store træer. Det var så voldsomt, at den modige jagthund blev knapt så modig og sprang op for at sidde på skødet. En skødehund på 20 kilo lander tungt og fylder en del, skulle jeg hilse og sige. Men der blev vi siddende og passede på hinanden, til det hele drev over et kvarter senere.

Så kom lyset igen, det dryppede fra træer og buske, solsorten begyndte igen at synge, og stæren gik igen i gang med at fodre sine store, sultne unger. Se det grådige næb, der stikker op inde i kassens hul.

Billede1

En sommerstorm. Kort og dramatisk. Heldigvis kort. Sådan et uvejr er mere voldsomt, når man bor, hvor der både er vidt udsyn og store træer. Blæsten tuder, træerne svajer faretruende, og vinden pisker regnen ind gennem ådalen.

Heldigvis ser det ud til at blive en dejlig weekend.

God fredag.