Karen Engell Dalsgaard

Varmrøget ørred på weberen

Varmrøget ørred direkte fra grillen, en krydret kold sovs med sure agurker, kapers og forårsløg, hjemmebagte amerikanske biscuits og græsk kålsalat. Det var tirsdagsmenuen – man har jo ferie.

Det er nemt at bruge sådan en grill med låg på som røgeovn. Meget nemmere end de gammeldags røgeovne, hvor fisken skulle hænges op – og faldt ned. Man kan købe røgespåner i en pose – eller man kan selv gå ud og høvle lidt af et aromatisk træ. Spånerne skal ligge i vand i en halv times tid – lad det blive 45 minutter, så passer det med den tid, det tager for kullene at blive klar. På den måde er der mindre for den sommervarme hjerne at holde styr på.

Spånerne lægges oven på de varme kul – og så kommer der gang i røgeriet. Hold dig på den rigtige side af vinden – eller græd med ynde.

Man skal bruge:

1/2 fersk ørred – vi havde købt en i Rema1000 på tilbud
1 spsk flydende honning
Salt og evt. et drys chiliflager

Tø ørreden op, smør den med honning og drys den med salt og lidt chiliflager. Lad den trække, mens grillen varmer op, og lad den stå i den varme røg med låg på i 20 minutter. Det var det.

Til den kolde sovs skal man bruge:

2 dl cremefraiche – vælg fedtprocent efter egen lyst
1 spsk Hellmans (eller anden god) mayo
2 spsk hakket forårsløg
2 spsk hakket syltet agurk
2 spsk grofthakkede kapers
1 tsk dijonsennep
Friskkværnet peber

Rør det hele sammen og lad det stå og trække lidt. Den er lækkert frisk og passer perfekt til den røgede smag.

Kålsalaten er der opskrift på her – og de amerikanske biscuits gemmer vi til en anden gang – men de er bestemt også værd at prøve.

God onsdag.

Blomster i varmen

Den tørre varme og ikke mindst den voldsomme vind har været hårde ved haven. Det hele ser lidt forpjusket ud. Planterne hænger lidt med næbbet, og græsset er ved at blive gult. Men i potterne er sommerfuglekarsen igen sprunget ud, og som altid er det en fryd at se de små gule sommerfugleblomster svæve over de grønne blade. Det er virkelig en yndig – og nem – plante, der kan pynte i krukker på terrassen, ude i bedene – og i salatskålen.

Den er let og fin og ikke så prangende som sin mere farvestrålende fætter, tallerkensmækker (også kendt som havekarse eller nasturtium), der ellers også er en skøn og livskraftig plante.

Jeg skrev sidste år om, hvor nem den er -det kan du læse her – så det vil jeg ikke gentage. Men se lige endnu et billede af årets små sommerfugleblomster – de er da søde.

God varm tirsdag.

Grillet Græsk Gimmerlam

Varmen kalder på Bondemandens indre grillkonge. Han rasler med Weberlåget, griber stegegaflen og ser mageløst maskulin ud. Kriger og jæger, åben ild og sydende fedt. Grrrr.

Min ydmyge rolle er at tage det rigtige kød op fra fryseren og sørge for en god marinade – og lidt tilbehør. Varmen i går lagde op til noget fra de varme lande – en rigtig græsk grillmarinade med citron og krydderurter som dem, der klynger sig til de solsvedne, uvejsomme græske bjerge – oregano og rosmarin.

Man skal bruge:

Lammesteaks – én pr. person
3 fed hvidløg
Saft og skal af en økocitron
2 spsk frisk hakket rosmarin
2 spsk frisk hakket oregano (tørret kan også bruges)
1 dl olivenolie

Pres hvidløg, hak krydderurterne, riv citronskallen og pres saften ud af citronen. Bland det hele med olien. Smør kødet godt ind i blandingen og lad det ligge og marinere et par timer. I plasticpose eller under et fluenet – det er småkrybets årstid.

Som tilbehør lavede vi græske kartofler og græsk coleslaw af sommerhvidkål.

Og låget på vinglasset? Det er for at snyde de små, forslugne alkoholikerfluer, der insisterer på at bade i vinen og gå til grunde i den med et saligt udtryk i fluefjæset. Det må de gøre et andet sted end i mit glas.

God mandag.

Hedebølge

Ikke en vind rører sig. Rugen står helt, helt stille på naboens mark.

En solsort i toppen af grantræet synger – ellers ikke en lyd. Græsset er vådt af dug endnu, og der er stadig morgenkølighed i skyggen. Gæsterne er kørt til Djurs Sommerland. Vaskemaskinen kører.

Senere i dag bliver det hedt. Stegende hedt. Man kan allerede mærke, det er på vej. Det er nu, man skal ud og plukke bær, og i eftermiddag er der vist kun én passende aktivitet. En god bog – og måske en lille lur – i flimmerskyggen under de store træer.

God lørdag.

Grillet lammebov – hvad med resterne?

Hel, grillet lammebov er noget af det bedste, man kan få fra grill.

Som en klog mand en gang sagde: Da gud havde skabt grillen, tænkte han lidt over, hvad han skulle bruge den til, og så opfandt han lammet. Det skulle være ganske vist.

Hvis man får rester af sådan en grillet steg, er kødet tit lidt hårdt i skorpen dagen efter, lidt uspiseligt, med mindre man har hundetænder. Hunden nikkede ivrigt til det, men resterne skulle nu mestendels i menneskemaver. Vi lavede krydrede kødboller af de knap 150 gram kød, der var tilbage, når fedt og sener var fjernet, og det kan godt anbefales.

Til kødbollerne skal man bruge:

150 g stegt lammekød – de hårde dele kan sagtens gå med
2 kogte kartofler (også rester) revet på den grove side af rivejernet
1 fed hvidløg, revet på den fine side af jernet
1 æg
1 spsk mel
1 drys chilipulver
1 drys stødt spidskommen
1 drys salt
Olivenolie til stegning

Kom kødet i minihakkeren og hak det grundigt. Riv kartoflerne, tilsæt resten af ingredienserne og rør det sammen til fars. Steg små kødboller – form dem med en teske, så bliver de fine.

Dertil fik vi hjemmelavede wraps, fintsnittet iceberg, tomatbåde, løgringe og resterne af gårsdagens mynte-tzatziki.

God restemad, der fik ryddet op i køleskabet.

Og er alle resterne så brugt nu? Nej, der er wraps i overskud – dem tager vi til frokost som quesadillas i dag. Det er en af grundene til, at jeg aldrig laver ugeplaner for madlavningen. Det ene måltid griber ind i det næste, der levner rester til det tredje og så videre. Mere om det i morgen.

God mandag.

Ferie forude

Der er noget helt særligt over de første dage i ferien. Det er der, det virkelig går op for en, at man har ferie. At de næste tre uger ligger foran en, og byder på uanede muligheder. Her til morgen – søndag midt i juli – er der nok mange, der har den følelse. Den følelse af, at alt er muligt.

Allerede nu ved jeg, at når de tre uger er gået, vil haven være perfekt, huset vil skinne, jeg vil være færdig med at kalke B&B’en, der vil være syet nye hynder til køkkenstolene – og vi vil have været på en masse spændende udflugter og lavet spændende og kreativ mad hver dag. Solen vil selvfølgelig også skinne hver dag, og jeg vil ikke tage et gram på af at spise is og drikke vin. Totalt udhvilet, vil jeg selvfølgelig også være.

Helt realistisk er det – nok – ikke. Men mulighedernes land ligger lige forude, og i dag vil vi starte med at tage det lidt stille og roligt, lade batterierne op, tusse i drivhuset – og bare mærke, at det er ferietid.

God søndag.

Rigtige gammeldags frikadeller

Nu kan erfarne husmødre/fædre godt stoppe med at læse – for de kan lave frikadeller med lukkede øjne (hvordan mon sådan nogle egentlig ser ud??) Men lur mig, om ikke der er folk derude, der tror, det kun er deres mormor, der kan lave rigtige frikadeller? Sådan er det ikke. YOU CAN DO IT!

Fortsæt med at læse

En tyr til tøserne

Velkomstkomiteen er på plads.

Alle står ved leddet og venter, mens bilen med den store trailer bakkes ind. De ved, der skal ske noget spændende, og de er på pletten.

Tyren kommer. Årets kalve skal for første gang møde deres far. Han er kommet tilbage for at give dem små brødre og søstre til næste år. Siger vi. Tyren selv siger, at han skal ud til de der lækre damer, han besøgte sidste år, leve af kærlighed og kildevand og adskillige tons græs, sove i smørblomsterne og tygge drøv i skyggen. Sommerlykke.

Han genkender helt klart stedet og tøserne – og de genkender ham. Da han kom her første gang sidste år, blev han høfligt vist rundt i området af førerkoen og inviteret på en lille kop vand ved drikkestedet. I går var der ikke den slags formaliteter. Efter en hurtig snuserunde blev alle dyrene enige om, at det var en god aften til en løbetur. Og så drønede de ud over stepperne – over mod skoven, hvor de foretrækker at sove for tiden.

Der var nu også ved at være uro i flokken. Kalvene er kommet til verden og er temmelig selvhjulpne nu, og køerne slås hele tiden – bare sådan for at få tiden til at gå. Når tyren kommer, bliver der ro. Det er ikke sådan, at han nu bestemmer. Nixen. Førerkoen bestemmer suverænt. Men han er et fokuspunkt for dem alle sammen både store og små, og han soler sig i opmærksomheden. De næste tre måneder står i Amors tegn.

God torsdag.

Klokkeren slår til

Vil I vide, hvordan det er gået med at ringe med kirkeklokken? Den store, gamle kirkeklokke i Skivholme Kirke? Den, der blev støbt i 1613, altså for 400 år siden, som har en imponerende diameter på næsten en meter, og hvis ringerlaug, Bondemanden og jeg nu er med i?

Jo tak. Det går godt. Det er faktisk ikke så svært – men tung at få i gang, det er den. Og heller ikke så let at få til at stoppe igen.

Det er en særlig, lidt højtidsstemt følelse at stå der – helt alene i den gamle kirke. Man holder rebet, kikker på kalkmalerierne, på den gamle madonna af træ fra 1200 tallet (hvad hun dog har måttet lægge øre til igennem alle de år – ikke mærkeligt, hun ser lidt stiv ud i blikket)

og så intenst på det ur, der er anbragt, så kun klokkeren kan se det. Der skal jo ringes til tiden. Man venter på, at urets sekundviser kommer hele vejen rundt – og så… så trækker man. Først stille og roligt, men fast, føler klokken begynde at vippe – at svare på ens træk.

Man lægger flere kræfter i, til det først slag høres, og så giver man den alt, hvad man kan, til klokken selv finder rytmen. Dens enorme tyngde gør, at man kun skal holde den i gang efter det. Den ringer højt, klart og rent ud over markerne og landsbyen. Det er en dejlig lyd.

Efter en tid lader man den ringe sig selv lidt til ro, før man holder fast – igen alt hvad man kan – for at stoppe den. Det er her, man kan få en flyvetur. Når rebet er i ro, og klokken blevet stille, tager man et andet reb – det til bedeslagene. Tre gange tre slag. Så langsomt, at der er tid til eftertanke hos dem, der hører den. Tid til at tænke på alle dem, der har ringet med klokken igennem de 400 år. Tid til måske at bede en lille bøn. For fred i sindet hos sig selv og andre. For at de ting, man nu går og slås med vil få et lykkeligt udkomme. Eller måske bare en tak for en smuk sommerdag som i lørdags – og… for, at man ikke klokkede alt for meget i det.

God mandag.

Højalkoholisk hyld og sommerglæde

Hylden blomstrer, og mon ikke det var på tide at finde en højalkoholisk anvendelse for lidt af årets hyldeblomstsaft? En rigtig ‘forbudt-for-børn’ sag, der kan holde leveren på dupperne?

Fortsæt med at læse