Forleden spurgte Sanne i kommentarerne, om vi da slet ikke havde fået kalve i år. Jo da – det har vi. Indtil videre render der tre små kviekalve rundt i engen, og der er flere i vente.
De er altså ikke ret store – især ikke, når de putter sig i græsset. Og det gør de meget, for de er jo babyer, og selvom de kan løbe som vinden, skal de først og fremmest sove og spise og vokse. Helt ligesom alle andre babyer.
Så lykkedes det endelig. Der var meget, der skulle falde på plads inden. Først skulle det holde op med at være nattefrost. Og jeg skulle finde et symaskinebord som stel. Så skulle bordpladen støbes og hærde af i 14 dage. Og så var der lige det, at muren skulle kalkes, før jeg ville stille noget tungt foran den. Noget tungt, som skulle flyttes tre gange frem og tilbage mellem hver ny omgang kalkning. Men nu. Nu er det der.
Mit nye havebord. Støbt af beton i en af de fine skobakker af gummi med mønster i bunden. Fortsæt med at læse “Hjemmelavet havebord af beton”
Gik alle konger frem på rad
i deres magt og vælde,
de mægted’ ej det mindste blad
at sætte på en nælde.
Udsigten fra terrassen foran B&B’en i dag. Fortsæt med at læse “De mægted’ ej det mindste blad”
Sig månen langsomt hæver,
den gyldne stjerne svæver
på himlen klar og blid;
vor skov er tavs og stille,
og hvide tåger spille
på engen rundt ved aftenstid.
Det er nymåne, og månen står som en babynegl på himlen, mens det sidste genskin fra solen – nu sent, sent om aftenen – stadig farver horisonten rød. Fortsæt med at læse “Sig månen langsomt hæver…”
Det er lidt køligt i dag – og ikke helt så meget grillvejr, som mange nok havde håbet på. Men så kan man jo gå ind og lave maden – og man kan hurtigt lave den her sovs – en let flødesovs med smag af rosmarin og citron – selvom det kød, man har på lager ikke giver ‘noget at lave sovs af’.
Sovsen passer til lyst kød – for eksempel sammen med en citron, rosmarin og parmesanpaneret kotelet.
Det er maj måned, når mahoniebusken blomstrer med sit væld af gule, duftende blomster.
Det er maj, når der ligger asparges på tallerkenen. A-s-p-a-r-g-e-s. Sådan staver man til forårsmad. R-e-j-e-r. Sådan staver man til hyggemad hele året – spørg bare katten. Så rigtig maj-hyggemad må vel være noget med asparges og rejer? Her i en udgave med vinaigrette og hakket hårdkogt æg.
I den sidste lange tid har vi haft meget, meget travlt med at arrangere et valgmøde i Herskindhallen – der hvor også Landsbydagen blev afholdt. Der er ufatteligt meget arbejde forbundet med at arrangere sådan et møde.
Der skal laves aftaler med politikerne, laves program, skrives pressemeddelelse, tales med aviser om annoncering, designes plakat, få den trykt – og hængt op rundt omkring – og så er der hele det praktiske med lyd, stole, tæpper på halgulvet og så videre i det uendelige. Efterfulgt af oprydningen… Fortsæt med at læse “Det var så det valgmøde”
Gnocchi, de små kartoffel- og melboller man kan købe færdige i en glimrende kvalitet, er gode, når det skal gå lidt stærkt. De er en god afveksling fra den sædvanlige pasta, som man tit kaster sig over, når der skal hurtig mad på menuen.
I weekenden har nok cirka halvdelen af landets befolkning være til konfirmation. Resten har nok holdt konfirmation. Tror jeg.
I hvert fald svømmer Facebook i dag over med billeder af glade, unge mennesker i deres stiveste puds – prinsessekjoler og jakkesæt med butterfly – og skjorten uden på bukserne. Sådan skal det nemlig være for tiden, har nok mangen en bedstefar fået læst og påskrevet i løbet af weekenden. Så det er godt; sådan skal det være.
Vi var også til konfirmation i går. Fortsæt med at læse “Maj, konfirmationer og befrielse”
En weekend med sol.
En weekend med lidt grøderegn – og tid til at sove. Fortsæt med at læse “Sikke da en weekend”
Dalsgaard i Skivholme 