For når VINTERsolen skinner, bli’r jeg glad… En let omskrivning af Svantes sang, Hilsen til forårssolen. Svante, forklædt som Poul Dissing (eller også var det omvendt), synger om forårssolen, og der er da heller ikke noget dejligere.
Emneord: vintersol
Solskin i december
Solskin i december. Lys og skygge spiller i vindueskarmene,
Vintersol over Skivholmes bakker
Vintersol over Skivholmes bakker. Sent står den op, og tidligt går den ned. Hvis den overhovedet kommer frem fra bag de tunge skyer.
Viser den sig, er det en ren åbenbaring for de lyshungrende decemberøjne, og når jeg går på marken sammen med hunden i det gyldne lys, tænker jeg tit på den gang, vi sang morgensang i aulaen på Nordre Skole i Hjørring. Pænt på rækker, to og to, med den lille blå sangbog i hånden.
I østen stiger solen op,
den spreder guld på sky,
går over hav og bjergetop,
går over land og by.
Den kommer fra den favre kyst,
hvor paradiset lå;
den bringer lys og liv og lyst
til store og til små.
Og med Guds sol udgår fra øst
en himmelsk glans på jord,
et glimt fra paradisets kyst,
hvor livets abild gror.
Du soles sol fra Bethlehem!
Hav tak og lov og pris
for hvert et glimt fra lysets hjem
og fra dit paradis.
Jeg elskede morgensangen og skrålede lykkeligt med. Glemte helt at lave ballade. Jeg har hørt, at man flere steder er begyndt at synge morgensang igen. Det er godt, for at starte dagen med en sang giver musik til resten af dagen. Og at lære alle de gode sange som barn giver musik til resten af livet.
God tirsdag.
Kobberlys
Lige før solen går ned, er der nogle få øjeblikke, hvor den spreder kobberfarvet lys ud over landskabet. Det er lige før den blå time, hvor alting står klarere end klart en kort stund, før mørket sænker sig.
Kobberlys på hegnets buske.
Kobberlys på træerne.
Og på de stikkende, prikkende rosengrene.
Det varer kun kort. Inden man ser sig om, er solen på vej ned bag skovens februarbare grene.
Der begyndte at komme små, spidse snefnug i luften, og vi vendte om ved den store hæg og gik hjem til varmen og brændeovnen,
mens en melodistump kom snigende fra hukommelsens gemmer. En sang, der passede lige til den tid på dagen. En stille og mild sang – en aftensang. Du kender den sikkert.
Nu går solen sin vej
for at skinne på andre,
for alle på jorden har brug for dens lys…
Her til morgen sner det rigtigt, sigtbarhed nul. Vi kigger ud i hvidt i hvidt, kun hvirvlende snefnug udenfor ruden. ‘De sluger hegn og gård’ – endnu en sang, der passer. Der er da vist en til enhver lejlighed.
God mandag.
