I går var det virkelig smukt derude med rimfrost og sol. Men i dag – i dag er det da lige før, man får hjertestop af al den hvide skønhed. Tyk, tyk rim dækker hver en kvist og gren, og temperaturen holder sig omkring minus 5.
Og i dag er det Kyndelmisse. Kjørmes Knud. Mariæ Renselsesdag. Midvinter.
Fortsæt med at læse “Den smukkeste kyndelmisse”Kyndelmisse er en af de lidt oversete særlige dage. Midvinter kaldte man det. Dagen, hvor man skulle have halvdelen tilbage af vinterforrådet – både til dyr og mennesker. Vi tænker tit, at foråret starter i marts, men i marts er græsset slet ikke begyndt at gro endnu til dyrene, og der er heller ikke meget at hente i selv den bedste urtehave.
Jeg tænker tit, at hvor er jeg dog glad for at leve i den tid, vi gør. Fortsæt med at læse “Kyndelmisse i sol”
Dagene længes, vinteren strenges… Det er blevet februar, og det er Kyndelmisse. Kjørmes Knud. Midvinter. I vinterens dyb med naturen i dvale.
Det er den dag, hvor man siger, at hvis det blæser så meget, at atten kællinger ikke kan holde den nittende, bliver det tidligt forår. Fortsæt med at læse “Kyndelmisse”
Det er hvidt derude i dag, og nordenvinden farer isnende omkring hjørnerne på bygningerne. Kyndelmisse slår sin knude.
Vi er lige kommet hjem fra Fortsæt med at læse “Midvinter og Kyndelmisse”
Så kom de også her, de små, lysende erantis, der lover forår og lyse dage forude. Fanget i en solstribe står de der og ser ukuelige ud i den kolde vind.
De kom lige i tide til Kyndelmisse, lysets fest, hvor vi fejrer, at lyset er vendt tilbage. Den dag, hvor man sagde, at nu skulle man have halvdelen af sit vinterforråd tilbage. Både til mennesker og dyr. Fortsæt med at læse “Så kom de også her”
Februarkulden har lukket sin ring.
Himlen har sne i sin dyne.
Grå silhuetter, der lister omkring,
spejder: Er tøvejr i syne?
Gennem sneen flammer som ild
første erantis! Måske faret vild?
synger sin februarsalme.
Solbrændt med hue, dér står du igen,
sendt af Vorherre med glæde,
rund og fornøjet, min trofaste ven,
glad som et barn på sin slæde.
Håbet lyser dér, hvor du gror,
bryder som troen den frosthårde jord.
Tak for din februarsalme. Fortsæt med at læse “Kyndelmisse”
