Bhaji med løg og blomkål er en lækker indisk ret, vi tit laver. Inder-deller kalder vi dem. De smager fantastisk i sig selv, men hvad med tilbehøret? Til forret er det nok med en krydret yoghurt-dip, men spiser man dem til hovedret, skal der ligesom lidt mere til.
Her er opskriften på en indisk gulerodssalat og en krydret, indisk spinatret.
I dag hænger tågen tykt ned over bakkerne. Og sommeren er officielt ovre. Men det skulle blive tørt igen, godt vejr igen, og der er så meget smukt, man kan plukke i naturen netop nu i markskel og på grøftekanter.
Fra mit køkkenvindue ser jeg over på mirabelletræerne på den anden side af vejen. Når de står bare om vinteren, når de blomstrer i det tidlige forår,
og nu hvor grenene næsten er ved at knække under vægten fra mængder af næsten moden frugt. Fortsæt med at læse “Grenene knækker næsten under vægten”
I går, da jeg gik over kirkegården – jeg var på vej op for at ringe solen ned – fangede min næse en duft af syrener. Jeg kiggede lidt forvirret op – duft og årstid passede ikke sammen – og så dette syn.
Det er en blomstrende syren. Fortsæt med at læse “Efterårsblomstrende syrener? Findes de?”
Lækker luksusmad, der kan bruges til forret, som frokostret eller til fredagsmad. En spinatroulade med fyld af rejer og røget laks og en blød, frisk og lækker mayo-dressing. Rouladen er ikke bare guf for smagsløgene, den er også guf for øjnene.
Hvor syrenen stod, er der nu et krater.
Der bliver bundet op, klippet ned, luget og kørt væk. Fortsæt med at læse “Næsten en have-revolution…”
En af mine gamle opskrifter, en af mine yndlingsopskrifter, er opskriften på kartoffelfad med hvidkål, bacon og ost. Den gør sig også rigtig godt i sommertøj med nye kartofler og spidskål.
Fortsæt med at læse “En klassiker i sommertøj: kartoffellasagne med spidskål”Syrenen i haven, der var ved at blive for stor allerede sidste år – og året før, hvis jeg skal være helt ærlig, har nu fået dødsstødet. Det var lidt med sorg, fordi den var det første tegn på have, vi fik i byggerodet dengang. Men… helt ærligt… den var blevet kolossal, og den skyggede for udsigten fra den lave terrasse. Den skyggede også for planterne i bedet ved siden af.
Nu ligger den her – toppen af den i hvert fald.
I den røde aftensol
sidder moder i sin stol…
Hov – hvor er hun henne? Hun er nok ude at gå tur med hunden. Ude for at se på det smukke, røde aftenlys, og på hvordan det lyser på stort og småt. Fortsæt med at læse “I den røde aftensol”
Harefod er et kælenavn for harekløver, Trifolium Arvense. Den ligner bløde harepoter, blød harepels. Lige til at klappe.
Den er ikke nem at komme til i Østjylland, hvor jorden som regel er god, for den vokser på tør og mager jord – allerhelst i rabatten ved store veje, hvor man ikke må holde. Fortsæt med at læse “En krans af harefod”
Dalsgaard i Skivholme 