Lidt hurtig pynt til døren

I går blev der gjort rent til den store guldmedalje. Der blev også bagt kager, og det vender jeg tilbage til på et senere tidspunkt. Til allersidst gik jeg forbi vores hoveddør, og jeg så, at der manglede noget.

Den obligatoriske krans. En dør som vores, skal have en krans. Fortsæt med at læse “Lidt hurtig pynt til døren”

Tanker om årets dørkrans

Der er tre ting, jeg gerne vil have klar inden første søndag i Advent. Det er adventskransen, kalenderlyset og dørkransen. Alle tre ting har været meget forskellige fra år til år, og jeg ved aldrig helt, hvad jeg vil, før jeg går i gang. I dag er det dørkransen, jeg tænker over.

Fortsæt med at læse “Tanker om årets dørkrans”

Holdbar sommerkrans til døren

Helt tilbage i det tidlige forår lavede jeg en grenkrans pyntet med vagtelæg og fjer, der kunne hænge på døren og byde gæster velkommen.

Billede2

Den har hængt der siden, for den pyntede så fint med sine naturfarver, æg og fjer. I går opdagede jeg noget. De fæle fugle, der spiser andre fugles æg, havde fået øje på kransen og havde hakket hul i æggene.

Billede3

De havde rigtig godt af, at æggene var tomme. Kransen var bare ikke så pæn længere. Fjeren så også lidt miserabel ud efter al den regn.

I Netto fandt jeg en lille blomsterkrans af kunstige blomster. Kunstige blomster er ellers ikke noget, jeg synes særlig godt om. Jeg foretrækker helt klart de ægte. Men praktiske hensyn – at der skal være pænt ved fordøren hele tiden her i gæstesæsonen – vandt. Og det blev faktisk ret sødt, da den lille kunstige blomsterkrans blev bundet på grenkransen.

Billede2

Nu kan gæsterne ringe på igen uden at skulle spekulere over, om det mon er en særlig dansk tradition at pynte med knuste æggeskaller.

God fredag.

Save

Save

En krans af harefod

Harefod er et kælenavn for harekløver, Trifolium Arvense. Den ligner bløde harepoter, blød harepels. Lige til at klappe.

Billede1

Den er ikke nem at komme til i Østjylland, hvor jorden som regel er god, for den vokser på tør og mager jord – allerhelst i rabatten ved store veje, hvor man ikke må holde.

De sidste par uger har jeg holdt et halvt øje i rabatten på vejen til og fra byen for at spotte gode plukkesteder, for jeg har længe ønsket mig en krans af harefod. En fin og blød krans, der kunne ligge på et lagkagefad og se lige så lækker ud som en lagkage – bare uden kalorierne.

Billede4

I går lykkedes det mig at finde et godt sted at plukke harefod i rigelige mængder. Der skal nemlig meget til, når man vil lave en krans. Mere end man tror.

Farverne i harefod er så sarte og fine. Jeg stillede først kransen ude, men i det blå aftenlys forsvandt den næsten.

Billede3

Og derfor kom den med ind igen. Der holder den nok også længere.

Billede2

Ordet harefod minder mig altid om en gang, jeg efter en regnbyge så en hare komme hoppende udenfor køkkenvinduet. Dyngvåd og gennemblødt med pelsen i stride, våde totter. Den satte sig lige foran vinduet og begyndte at vaske sig tør. Især bagpoterne fik tur. Som en lille balletdanser sad den med foden strakt lige op i luften og vaskede sig omhyggeligt mellem tæerne. Jeg stod musestille og kiggede på, til den tør og fornøjet hoppede videre.

God torsdag.

P.S. Vil du vide, hvor det hemmelige sted er? Jeg holdt ind på pendlerpladsen ved frakørsel 47 Tilst. Harefod vokser i millionvis i rabatten langs Viborgvej, og fra pendlerpladsen kan man komme til dem uden at gå ud på vejen.

Eftersommerkranse

Når først man får begyndt på det der kransebinderi, er det næsten ikke til at stoppe igen. For de bliver så kønne, og det er nemt og sjovt at lave dem. Kurven og saksen er altid med på hundeturene, og man finder næsten altid noget, der kan bruges i hegnet rundt om markerne, hvor vi går.

Nødder, agern, hyben, bær fra hvidtjørn og nogle kønne frøstande – når de bliver delt i småbundter og bundet på en halmkrans med vindseltråd (husk – altid stilkene i samme retning), kommer de rigtigt til deres ret. De gløder af sensommer.

Billede8

Det er bedst at lade sådan en krans hænge ude. Inde tørrer den alt for hurtigt og bliver kedelig, men ude, hvor luftfugtigheden er højere (meget høj for tiden…) kan den holde længe.

Billede9

Og den pynter på hoveddøren. Ved siden af døren står min helårs ‘velkommenhane’ i sin potte sammen et par pyntegræskar og et par planter. Pyntegræskarrene er faktisk ikke helt modne endnu. Deres stilke er stadig grønne. Men der er vel grænser for, hvor længe man kan vente?

Indgangspartiet kommer til at se hyggeligt og venligtsindet ud, når der sådan er lidt pynt omkring det. Og hyggeligt skal det jo også se ud – hele året. B&B gæsterne går som regel til hoveddøren, når de ankommer første gang, og de skal føle sig velkomne med det samme.

Billede10

Men hvad med hortensiakransen? Den er da ikke bare røget ud, vel? Nej da – den hænger nu udenpå ‘våbenhuset’. Det lille vindfang ved bagdøren. Bagdøren skal også være hyggelig, for den bliver nemlig brugt endnu mere end hoveddøren. Vi er jo på landet.

Billede7

God søndag.