I hegnet øverst oppe i den mark, vi kalder Østrig på grund af den stejle bakke, man skal op ad, før man er der, vokser der masser af vild Sankthansurt. De vokser også langs vejen her, men de vejkanter slår kommunen, så dem har vi ikke meget glæde af.
Det har vi af dem i hegnet.
Fortsæt med at læse “Vild Sankthansurt i hegnet”Er der noget i verden, der er så blåt som kornblomster? Måske – men står man foran en mark med kornblomster i, er de det mest blå og dejlige syn, man kan forestille sig.
For et par år siden kørte jeg forbi en mark, der var fuld af kornblomster. En mark nær toppen af Borum Eshøj med udsigten ud over Lading Sø.
Det er sjældent, man kommer forbi så mange kornblomster på én gang, Fortsæt med at læse “Kornblomstblå”
I dag hænger tågen tykt ned over bakkerne. Og sommeren er officielt ovre. Men det skulle blive tørt igen, godt vejr igen, og der er så meget smukt, man kan plukke i naturen netop nu i markskel og på grøftekanter.
Har du rigtigt set på grøftekanterne for tiden? De er mageløst flotte lige nu. Naturen holder blomsterudstilling, og det er ganske gratis. Store flader af gederams og dueurt lyser lilla og pink mod det grønne.
På vej op mod Galleri Udsigten i går, lige på den anden side af Borum Eshøj, hvor vejen igen går nedad, ned mod Lading Sø, måtte jeg holde ind og bare se.
Det var lige før, jeg glemte at trække vejret. Et blåt, bølgende hav af kornblomster. Fortsæt med at læse “Kornblomstblå”
Tit hører man denne her blive kaldt kornblomst. Også af blomsterhandlere.
Det er ikke en kornblomst. Det er en Bjergknopurt. Fortsæt med at læse “Dette er ikke en kornblomst”
Lige nu er der store grupper – ja næsten hele flader – af blomstrende gederams langs vejene. Det ser smukt ud. Et par af dem er indvandret i vores have. Det ser faktisk også smukt ud.
De små lysende hvide blomster, der blomstrer i hegn og på grøftekanter lige nu, er fladstjerner. De vokser vildt i vores hegn, og de ville også vokse vildt nede i engen, hvis ikke lige køerne åd dem. Køer har nemlig ikke så meget sans for det æstetiske aspekt af blomster. De ser mere deres kulinariske potentiale.
En morgen stod jeg og kiggede på en yndig, lille lyserød blomst i engen, mens jeg spekulerede over, hvad det nu var for en. Så kom Vita – den gamle førerko – og haps – ikke mere yndig, lille lyserød blomst. Men nu blomstrer fladstjernerne i hegnet og lyser op i det saftigtgrønne græs.
Græstynde stængler og et mylder af stjernelignende, hvide blomster. Faktisk har de kun 5 kronblade, men de er så dybt fligede, at det ser ud som om, der er dobbelt så mange. Deres navn er Stellaria på latin, og de er i familie med nelliker. Den fladstjerne, der vokser hos os, hedder Stor Fladstjerne. Det er den ikke – stor altså – den hedder det kun, fordi der er nogle arter af fladstjerner, der er endnu mindre.
Men stor eller lille – den er lysende køn og livskraftig. Sådan en lille blomst, man bliver glad af at se på.
God weekend.
Dalsgaard i Skivholme 