Stort og småt fra hverdagen på landet
Hjemmearbejdsdag. Referatskrivning. Mails. Men alt i fred og ro, med hunden liggende ved mine trofaste fødder. En ekstra gåtur før frokost.
Det lysner over agres felt,
hvor sløve plovspand kravle.
Det sortner over Store Bælt
med sol på kirkegavle.
Ok – lige netop Storebælt er det ikke, men agres felter er det da. Fortsæt med at læse “Det lysner over agres felt”
I dag hænger tågen tykt ned over bakkerne. Og sommeren er officielt ovre. Men det skulle blive tørt igen, godt vejr igen, og der er så meget smukt, man kan plukke i naturen netop nu i markskel og på grøftekanter.
Forårssol og en tur over på den anden side af vejen for at se lidt på mirabelletræer og blomster. Det gode vejr er endelig kommet. Overalt blomstrer mirabellerne, og buskene grønnes dag for dag.
Nu er det, det er nu. Ægte, uforfalsket forår for fuld kraft. Hvor man før gik og spejdede efter forårstegn, kommer de nu buldrende som et løbsk lokomotiv.
Mirabelletræerne, jeg kan se fra mit køkkenvindue,
er endnu flottere fra den anden side, hvor de ikke er klippet. Fortsæt med at læse “Hyggetur i forårssol”
På søndag er det den 1. marts. Så begynder foråret. I hvert fald begynder forårskvartalet. Vinter og forår vil strides en tid endnu, og lige så sikkert, som det er, at James Bond altid vinder til sidst, lige så sikkert er det, at foråret vinder. Det er altså om en uge.
Der er romantik i luften. Fortsæt med at læse “En uge til foråret kommer”
Regnen holdt op fredag eftermiddag, lige da weekenden startede. En diset sol brød frem over sensommerlandskabet. Tid til en hundetur til ‘Østrig’ – den bakkede mark lige over for der, hvor vi bor.
Der, hvor der er den dejligste udsigt. Fortsæt med at læse “Eftermiddagstur efter regnen”
Vil du med til Østrig? Ja, Østrig ligger normalt omkring 1000 km sydpå. Men lige overfor vores hus – på den anden side af vejen, cirka 7 meter mod nord, ligger Østrig også. Det er det, vi kalder den mark, hvor rådyrene og alle de andre dyr holder til på de høje knotter – de knotter, man ikke kan køre traktor på.
‘Her lugter af Østrig’, siger ungerne, når de er herude. De mener lugten af ko. Den varme, trygge lugt af ko, der især kan mærkes i fugtigt vejr. Fugtigt vejr som nu til morgen, hvor vinden har lagt sig. Fugtigt vejr, der får frø til at spire, græs til at vokse og vinterbyggen til at strække sig mod dråberne.
Fugten hænger tungt mellem træerne, og her lugter af Østrig.
Mange danske børn er kun ude på landet, når de er på ferie. Og rigtig mange danske børn holder ferie i Italien. Når man skal til Italien, kommer man gennem Østrig – det passer tit med, at det er der, man overnatter undervejs.
Og i Østrig er der køer inde i landsbyerne. Små landbrug med få køer – gårdene ligger i landsbyen og markerne udenom. Et stykke eng mellem to huse bliver afgræsset af køer, langs stien til næste landsby går der køer, rundt omkring i naturen er der køer med klokker om halsen.
De hyggelige kroer ligger lige ved siden af mælkebrug, hvor køerne bliver taget ind om natten, og man i den tidlige morgen kan høre dem brøle deres ‘kom og malk mig-muh’.
Østrig er et ko-venligt land. Det er hyggeligt. Måske ikke så produktivt som moderne danske mælkebrug, men hyggeligt.
Sådan var de gamle danske landsbyer også indtil for ikke så mange år siden. Man ser det næsten ikke mere. Undtagen måske lige her hos os, hvor køerne også går ude på græsset lige på den anden side af bygningerne. Hvor man også kan blive vækket af en ko, der kalder på sin kalv.
Og hvor der også – især i fugtigt vejr – lugter af Østrig.
