Det er blevet syrentid, og i går sidst på eftermiddagen gik hundene og jeg en slentretur langs hegnet for at kigge til – og snuse til – syrenerne. Det vil sige – Rosie og jeg slentrede, og Maggie spurtede. Men Rosie og jeg er jo heller ikke teenagere længere.
Nu blomstrer syrenerne. Både duften og synet er berusende og indbegrebet af forsommer.
Vores syrener står ude i hegnet. Det har de ikke altid gjort. De kommer fra en beskyttet gårdhave på Amager. Noget af et klimaskift, for der er langt fra Amagers milde luft og min søsters gårds beskyttede miljø til hegnet, hvor vinden blæser, og sneen ligger tykt om vinteren. Fortsæt med at læse “Syrener – en lille historie fra det virkelige liv”
I går, da jeg gik over kirkegården – jeg var på vej op for at ringe solen ned – fangede min næse en duft af syrener. Jeg kiggede lidt forvirret op – duft og årstid passede ikke sammen – og så dette syn.
Det er en blomstrende syren. Fortsæt med at læse “Efterårsblomstrende syrener? Findes de?”
Syrenen i haven, der var ved at blive for stor allerede sidste år – og året før, hvis jeg skal være helt ærlig, har nu fået dødsstødet. Det var lidt med sorg, fordi den var det første tegn på have, vi fik i byggerodet dengang. Men… helt ærligt… den var blevet kolossal, og den skyggede for udsigten fra den lave terrasse. Den skyggede også for planterne i bedet ved siden af.
Nu ligger den her – toppen af den i hvert fald.
Inde i blomsterhaven – i haven mellem bygningerne – står der en syrenbusk.
Den er efterhånden blevet lidt for stor til at stå der, men vi nænner ikke at skille os af med den. Den var det første, vi plantede, da vi begyndte at lave have her for 10 år siden. Fortsæt med at læse “Syrenen”
