En rodekasse, hvor alle indlæg jo egentlig hører hjemme – men vælg i menuen til højre eller brug søgefeltet :-)
Hjerte løft din glædes vinger… og flyv ud over Skivholmes snedækkede landskab. Tag kameraet med. For det bliver ikke smukkere, og det er syn, der skal gemmes, til det igen bliver gråt. For det gør det jo. Des mere grund til at nyde det nu.
Jeg ville egentlig have fortalt om Fortsæt med at læse “Hjerte løft din glædes vinger”
I år er det vores lille landbykirke, Skivholme Kirke, der skal være rammen om DRs julegudstjeneste. Det er vi ret stolte af her i byen, skulle jeg lige hilse og sige.
Det skal jo ske en gang. De bliver store. De kan klare sig selv. De skal ud i verden. Heldig og 41 (kvien Heidi, der ligesom aldrig er kommet til at hedde andet end 41) er flyttet hjemmefra. Til Bjerringbro.
Der er ingen grænser for alle de fristelser, man bliver udsat for i december. Og når man hele tiden ‘ude i samfundet’ får at vide, at man skal tage ja-hatten på, kan man da ikke være bekendt at sige nej tak til hverken kager, konfekt, gløgg eller chokolade, vel? Det kræver overjordisk ro, balance og indsigt at stå imod.
Mandag tog vi en fridag og kørte helt derud, hvor kragerne flyver hen og slår sig ned, når de er vendt hos os. Ud til der, hvor vinden blæser træerne skæve, jorden er sandet, og hvor grågæssene får deres sidste kig på Danmark, før de flyver ud over havet. Der – kun få kilometer inde i landet – ligger en paradisisk plet. Fru Pedersens Have.
På denne årstid er der smukt pyntet op til jul i alle kroge. Fortsæt med at læse “Besøg i Fru Pedersens Julehave”
Kære Læsere,
I må gøre noget. De er gået helt amok. Især hende. Det er al den julepynt. Hun er helt vild med at stille dekorationer og den slags på bordene. Men vi er jo nogle, der pynter i os selv. Helt uden gran. Men gerne på en blød juledækkeserviet. Og kattehår er altså pæne. Også når de drysser af sig selv. Fortæl hende lige det.
Fortsæt med at læse “Et par ord fra køkkenbordets bedste plads”
Årets adventskrans står klar på bordet. Klar til i eftermiddag, hvor mørket falder på. Der skal det første lys tændes.
Der er noget særligt ved Advent. En særlig forventningsfuldhed. Fortsæt med at læse “Adventskransen”
Stadig fuld af inspiration efter besøget i Bruuns Julehave, er jeg i fuldt sving herhjemme.
Foran drivhuset står der nu en kurv med husløg, mos og lidt grønt fra haven. Og selvfølgelig de allestedsnærværende lærkekogler.
I søndags tog Bondemanden og jeg på udflugt og kørte de små 80 km op til Bruuns Have, hvor der var åben julehave – en tur, jeg havde glædet mig til længe. Margit Bruun – kvinden bag Bruuns Have – har arbejdet som en lille hest i ugevis for at få det hele smukt og klart til dagen. Og det var det. Smukt, indbydende, inspirerende og meget, meget hyggeligt.
Der var kælet for detaljerne overalt, og dekorationerne var overdådige. Fortsæt med at læse “Besøg i Bruuns Have – Bruuns Julehave”
Englene er helt enige med mig i mine planer om at smugstarte på julepynten. De vil frem i lyset. En af dem er bandelederen. En fræk, lille madamme, der nægtede at gå tilbage i julekassen i januar. Hun er bare blevet liggende på toppen af køkkenopslagstavlen. Hun ligger så godt, siger hun, så hvorfor flytte sig?
Andre er mere blufærdige. Fortsæt med at læse “At være engel…”
Dalsgaard i Skivholme 