At være engel…

Englene er helt enige med mig i mine planer om at smugstarte på julepynten. De vil frem i lyset. En af dem er bandelederen. En fræk, lille madamme, der nægtede at gå tilbage i julekassen i januar. Hun er bare blevet liggende på toppen af køkkenopslagstavlen. Hun ligger så godt, siger hun, så hvorfor flytte sig?

Billede3

Andre er mere blufærdige. En lille indvandrerengel – indvandret fra Kjellerup og Bonderosen for et par uger siden – har gemt sig bag den store orkides luftrødder. Der er hun helt tilfreds med at sidde og se tingene lidt an, før hun bestemmer sig til, om hun vil ud i det åbne rum, eller om det bekommer hende bedst at leve lidt i det skjulte.

Billede1

Den tredje engel er også fra Kjellerup. Der er nemlig mange engle i Kjellerup. Men jeg tror faktisk ikke, hun ved, hun er fra Kjellerup, for hun har snuden begravet i en bog, og det havde hun, da jeg mødte hende, og det har hun haft lige siden. Hvor hun er, er hende vist ligegyldigt – bare der er et bibliotek i nærheden.

Billede2

Det var begyndelsen. Begyndelsen på endnu en juls eventyrligheder. Fra nu af er det ikke til at vide, hvad der sker, for det hele tager sit eget liv, som personerne i en bog. For eksempel havde en hel masse af de bittesmå kogler fra douglasgranerne dannet kæde. Mon de danser, når de snart er alene hjemme? Mens jeg er på arbejde? Det skulle ikke undre mig spor.

Billede4

God fredag.

Så begynder julerierne

Julen er en både hedensk og kristen højtid. Hos os er der ingen religionskrig. Her lever den gamle solhvervsfest fint sammen med engle og det lille jesusbarn. I aften skal den store kasse med julepynt ned fra loftet, og julerierne begynder.

Det er ikke den sjoveste del, der kommer først. Det er lidt ligesom, når man skal male, hvor man skal starte med at dække af og tape til, før  man kommer til det egentlige. Der skal ryddes op og gøres rent – hylder og borde skal ryddes for hverdagens pynt, så der bliver plads til julens.

Jeg har tyvstartet lidt (ikke på rengøringen, men på pynten).  I det sidste nummer af Isabellas var der anvisning på, hvordan man laver de sødeste kranse af snoet bonsaitråd, som man banker og former. Det skulle prøves med det samme, og det var ikke spor svært. Heller ikke sløjferne, som man vel at mærke skal forme, før man banker dem flade.

Jeg vil prøve med lidt mere metalpynt – se bare de fine engle, man kan lave af metaltråd og perler her. Merete Pedersen har været så sød at lægge omhyggelige anvisninger på nettet.

Ellers handler det om dekorationerne. Kranse, der symboliserer årets cyklus – og livets. Dekorationer med lys og uden lys, fyldt med grønt fra have og hegn: buksbom, cypres, kristtorn – kun meget lidt gran indtil selve julen – kogler fra gran, fyr, lærk og el, tørrede rosenknopper og andre tørrede ting fra haven. Og selvfølgelig lidt guld hist og her. For der skal jo være lidt ‘guld, røgelse og myrra skær’ over julen. Hjerter og stjerner. Mange hjerter. Og pynt, der er samlet og lavet igennem årene.

Billede1

Juletræet på besøg
Hilser os fra eg og bøg
Med besked derude fra
At det lysner dag for dag
Og at solen fra sit skjul
Ønsker os en glæd’li’ jul.

I drivhuset har jeg et lille nærlager af naturmaterialer. De holder sig bedre der end inde, og man kan alligevel finde dem, selvom det er mørkt derude. For det varer jo alligevel en rum tid, før det lysner dag for dag.

God sidste dag i november – i morgen er de’ sørme, de’ sandt, december.