Om at høre til

Tit, når jeg har kørt på motorvejen både i Danmark og i udlandet, har jeg kigget ud af vinduet og set på de små veje i landskabet, jeg kører igennem.

Af og til får man øje på en bil, der kommer kørende dernede i landskabet på den lille vej. Inde i mit hovede har jeg digtet lange historier – om bilen med hestetraileren, den gamle pickup og den lille fikse japaner – hvem de var, hvor de var på vej hen, hvordan de havde det, og allermest om, hvordan det mon var at høre til der, hvor de kørte.

På motorvejen er man kun en forbipasserende – langt fra den virkelighed, der er de steder, hvor man kører forbi. Man er i igenmandsland, rodløs i øjeblikket.

Den anden dag kørte jeg ad de små veje ind til Tilst. Det er en smuk, lille vej, der snor sig gennem et kuperet landskab – ikke til at tro, at det landskab kun ligger fem minutter fra Bilka….

Undervejs kører man under motorvejen. E45. Den, der går fra Nordkap til Sicilien – cirka.

Og jeg kiggede op, så den tykke strøm af biler, og det slog mig, at her var det mig, der hørte til, og de andre, der var forbipasserende, i ingenmandsland, rodløse i øjeblikket. Jeg fik helt ondt af dem.

God søndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere. Vis alle indlæg af Karen Engell Dalsgaard