Rimtågen har bølget ind over bakkerne hele dagen. Skiftevis har den lagt sig på blade og grene og er blevet fordrevet igen af solen, når dens stråler har gennembrudt bankerne. Temperaturen har ligget på lige en enkelt frostgrad. Vintervejr. Smukt vintervejr.
Tit, når jeg har kørt på motorvejen både i Danmark og i udlandet, har jeg kigget ud af vinduet og set på de små veje i landskabet, jeg kører igennem.
Lørdag er en dejlig dag. Det er vist ikke til diskussion? Man ved, søndag også er en fridag, så selvom man skal nå – og når – en masse, er det med en særlig lørdagsro.
Ude er der travlt nok. Køerne skal have ny strøelse i stalden – og der skal køres ekstra halm ind, for vejrudsigten for næste uge er ikke ligefrem lovende for traktorkørsel på stejle bakker.
Nu er vi midt i marts. Så midt i marts, som man kan komme. Nu er det ikke kun de små stædige forårsblomster, der tappert peger mod forår.
Det er heller ikke kun lyset – Fortsæt med at læse “Nu hjælper det på det”
I den vilde del af haven, den del, der engang for mange år siden var en frugthave, ligger et væltet træ. Et kirsebærtræ. Det er knækket en meter oppe. Et alvorligt brud. Det lå der allerede, da vi kom hertil for snart ni år siden.
Det er rart at have en ven. En at gå tur med.
En at dele sine oplevelser og tanker med. Fortsæt med at læse “Venskab”
Skivholme har før haft besøg af soldater. Svensken og tysken har plyndret og hærget – de sidste tabte dog en af krigene og blev sat til at bygge kirkediger. Så ku’ de lære det. Det er godt nok nogle hundrede år siden. Men det gør det vel ikke bedre, gør det?
De soldater, der kommer nu, er nok så fredsommelige. Det er Fastelavnssoldater.
Dalsgaard i Skivholme 