Hjemmelavet havebord af beton

Så lykkedes det endelig. Der var meget, der skulle falde på plads inden. Først skulle det holde op med at være nattefrost. Og jeg skulle finde et symaskinebord som stel. Så skulle bordpladen støbes og hærde af i 14 dage. Og så var der lige det, at muren skulle kalkes, før jeg ville stille noget tungt foran den. Noget tungt, som skulle flyttes tre gange frem og tilbage mellem hver ny omgang kalkning. Men nu. Nu er det der.

Billede2

Mit nye havebord. Støbt af beton i en af de fine skobakker af gummi med mønster i bunden. Jeg har brugt et stykke rionet som armering, så pladen ikke knækker. 2 cm beton – rionet i – 2 cm beton – og så bare veeeeente i 14 dage.

De nykalkede mure var ikke engang helt tørre endnu, før det blev sat op. Nu håber jeg virkelig, væggen ikke behøver et lag kalk til? Først i morgen eller overmorgen, når kalken er rigtig tør, kan vi se, om muren har fået nok. Men jeg kunne altså ikke vente bare en dag mere. Nu skal bordet stå ude og anskaffe sig lidt patina. Sådan er det jo med beton; det bliver pænere, når det har stået ude en tid.

Billede3

Opstillingen står mellem det store hjørnevindue i B&B’en og døren. På den måde får gæsterne noget pænt at se på, når de kommer og går – og det gør vi også.

God tirsdag.

Et ægte relief fra antikkens tid – i går…

De tre gratier. En lille amor med sin lyre. Et tilpas udvisket, men dog distinkt relief. En ægte antikvitet – lavet i går.

Billede1

Det er lang tid siden, jeg sidst har leget med beton. Det var i sommer, hvor jeg lavede skålene over blade fra kæmpestenbræk og de små betonsvampe.

Billede4

Derfor var det sjovt at få fingrene i blandeskålen og formene igen. Og få lavet noget virkelig nyttigt. For hvad kan være mere nyttigt end et antikt relief? Man ved aldrig, hvornår man står og mangler sådan et.

Relieffet er lavet i en støbeform af hård plast – en af dem, der bare skal smøres med rapsolie, fyldes, rystes for luftbobler, tørre et døgns tid, vendes ud og hærde færdig. Ret nemt. Så jeg må hellere gå ned og fylde formen en gang til. For hvis der er noget, der er nyttigere end et antikt relief, må det da være to antikke relieffer?

God tirsdag.

Svampe. Flotte, men hårde for tænderne.

I ferien fik jeg lidt tid til at lege med beton ude i den gamle stald, hvor jeg har mit tapetsererbord til al den slags pladskrævende hobbyvirksomhed. Nu har jeg været rundt i haven og anbringe herlighederne hist og her.

Tre svampe. Helårssvampe. Støbt i ymerskåle foret med henholdvis husholdningsfilm og bobleplast.

Billede1

Jeg har sat dem i et lille mørkt hjørne midt i vincaerne mellem en lille, langsomtvoksende kristtorn og en stor ædelcypres. De lyser op der og fremhæver både det grønne og sig selv.

Billede4

Jeg lavede også et par ret vellykkede forsøg med at støbe over blade fra kæmpestenbræk. Gode som smågaver med ‘noget’ i.

Billede5

Og et par trædefliser til bedene støbt i en kageform fra Søstrene Grene.

Billede7

Det sidste var en søjle til at stille et eller andet på. Et lys? En urtepotte? Den er lavet af tre yothurtbægre fra Lidl, og låget fra en plasticbøtte med citronsorbet fra Rema. En glimrende undskyldning for at spise citronsorbet – og yoghurt.

Billede6

Nu tror jeg ikke, jeg vil lave flere af de små betonting foreløbig. For hele haven skal jo ikke plastres til med betondimser, og måske begynder folk efterhånden at ønske sig andet end betongaver fra mig? Det er noget med at stoppe, mens legen er god.

En gang vil jeg forsøge mig med at lave et plantetrug – et af de større til bedet ved siden af baggangen. Men for nu tror jeg, betonlegen er ved at være slut – jeg skal bare lige bruge den sidste halve pose op… måske skulle jeg lave et topstykke til søjlen? Og støbe et glas ind i stykket, så lyset kan stå i læ?

God onsdag.

Butikken – nu med lykkekløver

Tja, butikken og butikken. Det er nok så meget sagt. I B&B’en har jeg et skab med forskellige småting til salg. Mange kan godt lide at have ‘lidt med hjem’, når de har været et sted. Sådan har jeg det også selv – elsker at have lidt ‘etellerandet’ med hjem som minde om, hvor jeg har været.

Man kan købe hjemmelavede kort med silkestoffer i passepartout.

Billede3

Faktisk fik jeg ideen fra et par gæster, der skulle til bryllup. De havde glemt kortet derhjemme. De spurgte, om ikke jeg havde et, de kunne købe, og jo da – jeg havde jo ‘i privaten’. Siden har der stået kort i B&B’en også.

Man kan købe hjemmelavet syltetøj.

Billede2

Det samme, der lige er blevet serveret til morgenmaden – så kan man få lidt af den gode smag og feriefølelse med hjem.

Nu har jeg udvidet med nogle få hjemmelavede betonting. Blade, fugle, engle og vaser.

Billede1

Og senest en kasse med fine potter af overskudsplanter – lykkekløver i 3 farver.

Billede3

Mine store potter med lykkekløver stammer fra et enkelt løg af de brogede, og en enkelt plante af henholdsvis de røde og de lysegrønne. Det lille løg fik jeg for 15 år siden, og de andre er købt for godt 10 år siden. De breder sig så dejligt og kan deles hvert år.

Nu kan andre starte en tilsvarende årelang produktion. I weekenden rejste et par af potterne til nye hjem i Belgien. Sjovt at tænke på, at belgiske potter kan komme til at bugne af lykkekløver fra Skivholme i løbet af nogle år.

Billede10

Når jeg kigger på min lille ‘butik’, er jeg ret stolt. Smiler faktisk fra øre til øre. Jeg har selv lavet det hele, og det er sådan en dejlig følelse. En følelse af at kunne. En ‘Yes We Can’ følelse. Sådan en er god at gå ud i verden med – uanset hvad det nu er, man kan.

God tirsdag.

Så vender vi bladet…

Så er bladet vendt – ikke et blad i en bog (det kommer senere – ude i solen med en kølig drik – er i gang med Inferno af Dan Brown – perfekt solskinslæsning), men rabarberbladene. Vi vovede pelsen, vendte bladene og pillede det grønne af. Og jo – de blev flotte!

Billede1

Ikke perfekte – kanten kunne godt have været lidt mere rabarberbladsformet, og lige omkring stilkenden kunne de også have været en anelse mere prof. Men, men, men – som Bondemanden altid siger: ‘Det er jo ikke nogen altertavle’. Og vind og vejr skal nok give det patina, så det ser ud som om, det har ligget i haven i 50 år og bare skal være sådan.

Jeg er da i hvert fald glad for mit rabarberblad. De små blade ved siden af er støbt over ahorn. Der er mange, mange blade i haven, der kan prøves endnu. Hosta står for tur. Hvis du er blevet fristet til at prøve, står der her, hvordan man gør.

Størrelsen? Det er 53 cm på det bredeste sted – og ret tungt.

God torsdag aften.

 

Rabarber: Stænglerne i maden og beton på bladene

Når rabarbertiden er på sit højeste, vrimler det med opskrifter på rabarberkager. De smager dejligt, og sådan en kan man altid spise. ‘Kagen For Den Travle Husmor’ med en rest rabarberkompot i er en nem og lækker måde at lave sådan en på. Men rabarber kan med stort held bruges til ‘rigtig mad’. Rabarber er gode sammen med kylling og svinekød.

Forleden lavede vi stegt kylling med rabarber, og hvis du har glemt den ret, så kig lige på den igen – sprødstegt kylling på en bund af rabarber, miniløg og krydderurter. Det er lækker og forårsfrisk mad. Prøv den, mens der stadig er masser af rabarber.

Billede6

Nogle af rabarbernes blade blev gjort langtidsholdbare. De skal blive til havefade/fuglebade.

rabarber3

Søndag eftermiddag havde nabo Pia og jeg, med Pias Handyman som chefrører, en beton-legeaftale. Store blade og små blade. Nogle hjerter og potter. En engel og og en kogle.

rabarber2

Vi er hverken de første eller de sidste, der laver rabarberblade af beton, så nyt eller originalt er det ikke – men hvor bliver de flotte, når de er færdige. Jeg har allerede lavet et lille rabarberblad. Det blev godt. Nu er jeg spændt på at se de store.

Og hvordan gør man så? Jo, man laver en bule af sand med den højde og runding, som fadet skal have. Så lægger man tynd plastic eller husholdningsfilm over. Bladet anbringes ovenpå med den ribbede bagside op og smøres godt med madolie.

rabarber1

Så skal der røres beton sammen til en tykkelse som en god bolledej.

Håndfuld for håndfuld dækker man bladet og klapper betonen på plads i en tykkelse af cirka 2 centimeter, lægger kyllingenet i som armering (hvis det er store blade) og dækker det med beton. Derefter skal de tørre og hærde af nogle dage. Vores fade er store, så vi venter en lille uges tid, før vi prøver at vende dem og pille bladet af. Det bliver spændende at se det færdige resultat. Bare de ikke knækker… Hvis bladet skal bruges som fuglebad, kan man give det vandglas, når det er tørt. Det gør det vandtæt.

Jeg er rigtig glad for at lege med beton – ikke som en dille eller en altopslugende hobby – det er jeg slet ikke til – men fordi det gør det muligt at lave nogle flotte ting til haven til en billig penge. Jeg elsker haver med masser af blomster og pynt – Fru Pedersens HaveTante Grøn og  Bruuns Have for eksempel – prøv at se på deres sider – de bugner af inspiration.

Mon brug af rabarberblade egentlig kommer ind under ‘Stop Spild af Mad’ kampagnen? Jeg håber det ikke, for selvom rabarberstængler er lækre i kager og i mad, er selve bladet faktisk giftigt – og så er det jo rart at kunne finde noget andet at bruge det til.

God onsdag.

Gi’ en hånd

Tak for alle kommentarerne til mine små betonblade. De har hjulpet mig meget, og jeg har besluttet at lave alle de blade, jeg kan nå, og så sælge dem i ‘butikken’ til en tier – eller tre for 25.  Står jeg så tilbage med en hel skov, når sæsonen slutter, ved mine venner og familie, hvad de får i julegave.

Det her bliver det sidste om beton i denne omgang – men det skal lige med. For det var faktisk en rigtig god ide.

Billede1

Hænder. Nænsomme hænder, der holder om en lille blomst.

De er støbt i de der tynde gummihandsker, man bruger til alt muligt, man ikke vil røre ved – blandt andet beton, der ætser huden, hvis man roder i det med bare fingre.

Man skal bruge to handsker. Prik hul i fingerspidserne med en nål, så luften kan komme ud. Smør dem grundigt indeni med madolie. Fyld op med beton – forsigtigt. Arranger hænderne i en skål med vådt sand, der kan presses i facon. Klip et par små huller, der hvor hænderne skal hænge sammen, når de ligger rigtigt. Så flyder betonen sammen der og holder hænderne sammen.

Billede2

Vent i fire lange, lange dage. Lirk hænderne ud af skålen, og fjern gummihandskerne. Det er lidt besværligt og tager lidt tid – især der hvor fingrene hænger sammen – men det går.

Billede3

Det er ikke Thorvaldsen eller Michelangelo – men de er søde til en lille samling husløg i haven – og en lidt sjov ide er det da, ikke?

Billede1

Nå – jeg skal lige ned og røre en balje beton mere. Man kan altid bruge en ekstra hånd.

God torsdag.