At være engel…

Englene er helt enige med mig i mine planer om at smugstarte på julepynten. De vil frem i lyset. En af dem er bandelederen. En fræk, lille madamme, der nægtede at gå tilbage i julekassen i januar. Hun er bare blevet liggende på toppen af køkkenopslagstavlen. Hun ligger så godt, siger hun, så hvorfor flytte sig?

Andre er mere blufærdige. En lille indvandrerengel – indvandret fra Kjellerup og Bonderosen for et par uger siden – har gemt sig bag den store orkides luftrødder. Der er hun helt tilfreds med at sidde og se tingene lidt an, før hun bestemmer sig til, om hun vil ud i det åbne rum, eller om det bekommer hende bedst at leve lidt i det skjulte.

Den tredje engel er også fra Kjellerup. Der er nemlig mange engle i Kjellerup. Men jeg tror faktisk ikke, hun ved, hun er fra Kjellerup, for hun har snuden begravet i en bog, og det havde hun, da jeg mødte hende, og det har hun haft lige siden. Hvor hun er, er hende vist ligegyldigt – bare der er et bibliotek i nærheden.

Det var begyndelsen. Begyndelsen på endnu en juls eventyrligheder. Fra nu af er det ikke til at vide, hvad der sker, for det hele tager sit eget liv, som personerne i en bog. For eksempel havde en hel masse af de bittesmå kogler fra douglasgranerne dannet kæde. Mon de danser, når de snart er alene hjemme? Mens jeg er på arbejde? Det skulle ikke undre mig spor.

God fredag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere. Vis alle indlæg af Karen Engell Dalsgaard