Emneord: kløver

Let at få til at gro. Let at dele. Let at  opbevare om vinteren. Køn. Både blade og blomster. Der er mange forskellige slags – forskellige blade, forskellige blomster.

Jeg elsker mine lykkekløver, der fylder krukkerne på  brønddækslet. Det startede alt sammen med et enkelt løg af den tofarvede med de røde blomster. Et par år efter kom en enkelt potte af de røde til, og et par år efter kom de ensfarvede grønne med de hvide blomster. Nu er der spandevis af løg og løgknolde – og pottevis af lykkekløver.

De tofarvede har små løg, der deler sig lystigt igennem sommeren. De røde og lysegrønne har rodknolde, slangeformede, der vokser sig til en hel ormegård. For begges vedkommende gælder det, at de ikke kan tåle frost, og at man skal tage potterne ind om vinteren. Men har man ikke plads til det, graver man bare løg og rodknolde op og lægger dem tørt, indtil det igen bliver forår. Jeg havde dem liggende i en  papirpose i bunden af skabet i årevis, før vi fik så god plads, som vi har nu.

Til foråret deler man dem – rodknoldene i utallige småstykker – lægger dem i ny jord, vander og venter. Få uger efter titter de første kløverblade op, og efter en måned til halvanden står de som på billedet. De holder hele sommeren. De yngler som lykkeløver – og man får potterne fyldt ganske gratis med en minimal indsats.

Og pasning hen over sommeren? Bare vand og lidt flydende gødning i ny og næ.

Ikke så dårligt, vel?

I dag skal der høstes hvede. Når duggen er væk, kommer mejetærskeren fra maskinstationen. Bondemanden kører kornvognen. Det bliver spændende at se, hvor meget det giver.

God lørdag.