De yndefulde vibeæg

Hver dag går jeg ind i drivhuset og nusler lidt – bare sådan lidt meditationsagtigt. Pusler et par planter, sætter nye sammen og så videre. Ren wellness. Der står tre potter med vibeæg, og jeg tror faktisk ikke, der findes en forårsblomst, der er mere yndefuld end vibeæg.

Fortsæt med at læse “De yndefulde vibeæg”

En stor pottefuld vibeæg

Der er næppe en forårsblomst, der er kønnere end vibeæg. Heller ikke selvom der faktisk ikke findes forårsblomster, der ikke er kønne. De er allesammen dejlige, men der er nu noget ved vibeæg.

Ternede klokker på spinkle, spinkle stilke. Stilke, man tænker næppe kan bære en blomst – endsige holde til forårets kolde vind og regn. Det kan den. Det er en sej lille fyr, som alle vores forårsblomster er det.

Billede10

De er langt fra at være sprunget ud i haven endnu. Men – på trappen står en potte – en potte med rigtig mange vibeæg i. De er købt sådan. En ordentlig pottefuld. For skal der være gilde, så lad der være gilde.

Billede2

Den står der i slud og regn, med blade og knopper tynget af kolde dråber.

Billede12

Den lægger sig lidt ned i frostnætterne, men rejser hovedet igen, så snart temperaturen kommer over nul.

Snart vil der være en hel krukkefuld blomstrende vibeæg.

Billede11

Når de er afblomstrede, vil jeg grave dem ned, som de er. I én stor klump. Næste år vil der komme en hel flok vibeæg på samme sted. Min erfaring er, at de vibeæg, der er købt i potte, kommer bedre end de løg, jeg har købt og lagt i efteråret. Måske har de det lidt som vintergækker – løgene kan ikke lide at tørre ud?

God søndag.

Bristefærdig

Det var lige før. Lige før man troede, vinteren ville vare evigt. Men så galt er det sjældent gået. Faktisk aldrig, hvis jeg tænker ordenligt efter. Og nu er det forår for fuld musik, leveret af flerstemmigt fuglekor. Solsortens fløjt om aftenen. Lærken over marken, de pippende, svirrende svaler, rødhalsen med sine lange serenader og alle de andre, der er med i kor og orkester.

Alting er klar – knopperne er bristefærdige. Kastanjens lister sig til at folde et lille blad ud hist og her.

Billede1

Gule vorterod dækker skråningerne.

Billede2

Et velkomment syn, når de er der, hvor de gerne må være. Knap så velkomment et syn i bedene, men det er en helt anden historie.

Billede4

Det samme gælder fætteren her – men mælkebøtter er nu et sikkert tegn på, at det er blevet maj.

Inde i haven står de der med deres spinkle stilke og ternede blomster. En af de kønneste løgplanter, man kan tænke sig. Vibeæg.

Billede5

Træerne ser helt uldne ud mod den forårsblå himmel. Knopperne vokser dag for dag.

Billede3

Der er ingen tvivl. Det er forår – omsider. Man kan ligefrem høre det hele gro. Og i går kom årets første lille kalv. Snart kommer der flere, for køerne er også bristefærdige.

God fredag.