Man havde vel andre planer…

Jeg havde faktisk planer for dagen i dag. Jeg havde tænkt mig at hænge ud på pladsen foran drivhuset.

Billede4

Og jeg havde tænkt mig at ligge på lur og jage de der kernebidere op i luften.

Billede1

Der var også et musehul, jeg skulle vogte på. Faktisk havde jeg ret mange planer, når jeg sådan tænker over det.

Men det regner. Det regner ufortrødent, så der er ikke andet at lave end at sove. Og drille hunden. Og så selvfølgelig plage om mere kattemad. Men lidt træls er det nu…

Billede5

Mon der er makrel til frokost?

God lørdag trods alt fra en let mopset Puma.

Om Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.
Dette indlæg blev udgivet i Lidt af hvert og tagget . Bogmærk permalinket.

8 svar til Man havde vel andre planer…

  1. Elsebeth siger:

    Puma, jeg har engang fortalt dig, at jeg aldrig har været til katte. MEN du er nu undtagelsen, der bekræfter reglen. Dog kunne jeg kun tænke mig at have dig boende, hvis jeg også fik Christie med. I to kan vist heller ikke undvære hinanden. I er jo som et sødt gammelt ægtepar. Der ville dog aldrig være servering uden for madskålene her i huset – så I er sikkert heller ikke fristet til at flytte ned til mig … Hils din søde madmor!

    Like

  2. Vibeke siger:

    Dejlig med sådan en filosof i huset. God søndag.

    Like

  3. Fru Friis siger:

    Kære Puma. Det er kat’me en hård dag, du har været igennem. Håber den endte med lidt makrel sammen med mørbraden, ellers er der da ingen retfærdighed til…😉😀

    Like

    • Dejligt, når nogen forstår, hvor hårdt det er at være kat. Det gør det lidt lettere. Tænk bare, i morges måtte jeg trække min mor ud sengen. Der var ikke serveret morgenmad endnu, og klokken var halv syv!

      Like

  4. anettesflora siger:

    Også god lørdag til dig og din familie Puma, håber du fik noget godt til middag:P med hilsen Rokoko Henning som elsker at være ude i regnvejr, min familie siger jeg er en sær kat, pyt…

    Like

    • Hej Rokoko Henning. Hyggeligt at høre fra dig. Nu har jeg hugget min mors tablet for at pote dig en hilsen. Jeg har lige fået en bid kalvemørbrad til dessert, og nu skinner solen, så jeg skal ud på jagt. Tænk, at du kan lide regn…pyt, regnpyt, fik du den? Jeg er nemlig en kat med en lidt god humor. Hils dine mennesker!

      Like

Der er lukket for kommentarer.