Nu er dagen fuld af sang igen

Sangen skærer klokkerent gennem den disede morgenluft. Et sikkert tegn på, at det igen er april. Stillitsen er kommet tilbage til haven, og den synger højt og længe fra sin post i toppen af kastanjetræet.

I går eftermiddags sad det lille, farvestrålende par og spiste solsikkekerner ad libitum i fugleslottet. Sikkert sultne efter den lange rejse hjem fra vinterresidensen sydpå.

Billede6

Mens de sad der, kom en af de fastboende skovspurve forbi for at fortælle om alt det, der er sket i løbet af vinteren. Om storme, om juleneg, om sne, om katten der har siddet på lur igen og igen – helt sikker på, at dens klare orange pels slet ikke kan ses af fuglene – pip, haha, fløjt. ‘Hvor dum tror den, vi er?’, spurgte spurven retorisk. For spurve er gode til den slags retoriske spørgsmål.

Billede7

Der blev snakket og spist en stund, før de tre gik videre i dagens tekst. Foråret er en travl tid, der skal jo ses på byggegrunde i træerne og hækkene, så man kan ikke hænge ud på cafeen hele dagen.

Stillits er faktisk ikke så ualmindelig en fugl her til lands. Man ser den bare sjældent, for den lever sit liv højt oppe i trætoppene. Undtagen lige nu i foråret, hvor den er sulten, og maden altså er at finde i fugleslottet. Der kommer den ned, og så får ikke bare ørerne, men også øjnene, glæde af den lille sommergæst.

Billede18

Vil du gerne høre den, så du kan vide, om du også har den i haven? Så lyt her.

God mandag.

Eksotisk og almindelig

Jeg ved godt, jeg bliver ved med at vende tilbage til dem. De store benved og deres skønne frøstande. De er bare så flotte. Den ved indkørslen har tabt næsten alle bladene nu.

Billede3

Men de fine frøstande hænger tilbage.

Billede16

Første gang, jeg så sådan en, var for mange år siden i Vestskoven ved København. Det var også i efteråret, og det var en ren åbenbaring at se de skønne farver på de bare grene. Da jeg læste om den, kunne jeg dårligt tro, at det virkelig var sådan en ret almindelig busk.

Nu har vi benved både i hegnet og i indkørslen, og de er stadigvæk en åbenbaring. Og de ser stadigvæk meget eksotiske ud, selvom de ikke er det. Hvis benved var en fugl, ville den være en stillits. For stillitsen ser også meget eksotisk ud – og er faktisk også ret almindelig.

Billede18

Sådan er der så meget, man kan filosofere over på en diset novembermorgen.

God torsdag.

Finere gæster og varme hveder

For tiden har vi fine gæster i haven. De kommer som regel omkring Store Bededag, og de bliver til en gang i efteråret.

Billede1

Stillits. En farverig, smuk og eksotisk fugl, der synger som en lille, kvidrende engel.  Den lever det meste af tiden så højt oppe i træerne, at vi ikke ser den. Men nu er den sulten. Der er ikke meget mad i toppen af træerne nu. Til gengæld er der Store Bededagsmad for fugle på jorden udenfor mit køkkenvindue. Og det bliver påskønnet.

Billede2

Den behøver ingen varme hveder. Men aftenen før Store Bededag – Store Hvededag, som et barn i familien en gang kaldte den – skal man spise hvarme veder. Om man vil eller ej. Jeg tror nok, at vi gemmer hvederne til i morgen, for der bliver vist ikke lavet aftensmad før sent i dag. Og der bliver heller ikke tid til at bage før i morgen alligevel.

Der er masser af opskrifter på hveder. Jeg vælger den nemme løsning og bruger min gennemprøvede opskrift på krydderboller.

3,5 dl vand
50 g gær
60 g smør
600 g mel
1 spsk sukker
1 tsk salt
1 stor tsk kardemomme.

Smelt smørret og lad det køle lidt af, mens du rører gæren ud i vandet og blander mel med kardemomme, sukker og salt. Pisk det igennem med en gaffel, så krydderierne fordeler sig jævnt.

Hæld gærblandingen og det smeltede smør i melblandingen. Rør det sammen og ælt til en smidig dej. Dejen er lidt våd i det – det er ok – det skal den være.

Lad dejen hæve i en times tid. Slå 12 store boller op – og læg dem i en lille bradepande, så de rører hinanden.

Her et billede af krydderbollerne.

Billede4

Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, at hvis man sætter dem i en lille bradepande, så de rører hinanden, vokser de op og får det helt rigtige hvede-look.

Lad dem efterhæve i en times tid og bag dem så 15-18 minutter på 200 grader.

Jeg vil bage dem i morgen – og så bliver det på selve Store Bededag, at vi får vores hveder. Det går nok også – for der har vi jo fri. Fri til at bage, gå i haven, vaske tøj, rydde op, spise hveder, fodre fugle

Billede3

og måske bede en lille bøn for, at de aldrig vil afskaffe Store Bededag.

God torsdag.