Kylling og kærnemælk

Hvis man har investeret i en liter kærnemælk for at bage et – eller flere – af Colorado Kates lækre majsbrød,

Billede2

står man måske tilbage med en sjat, som skal bruges til ‘et eller andet’. Har man også lidt majsbrød tilbage, er det vel nærliggende at lave mere amerikansk inspireret mad?

Kylling marineret i kærnemælk og paneret med knuste cornflakes er en amerikansk klassiker. Mælken giver kødet en let sprængning uden at gøre det salt, og det bliver mørt som smør.

Billede9

Man skal bruge:

Kyllingeinderfileter – nok til alle
Kærnemælk – nok til lige at dække kødet
Cornflakes – nok til at lægge en sprød skorpe omkring de møre kyllingestykker
Lidt salt og peber
En blanding af rapsolie (eller anden smagsneutral olie) og smør til stegning

Læg inderfileterne i en skål og hæld kærnemælk over, så det lige dækker. Vend stykkerne rundt i marinaden og lad dem stå i mindst en time – gerne længere.

Put cornflakes i en frysepose og mas dem til grov rasp – det kan gøres med hændene, eller man kan bruge en kagerulle – mas og rul uden på posen, så er der styr på krummerne.

Tag kyllingestykkerne op fra marinaden og vend dem i cornflakes-raspen. Tryk dem godt ned i raspen, så det hænger ved. Læg de panerede stykker på et bræt og lad dem hvile et kvarters tid, før du steger dem for god varme i en blanding af olie og smør. De skal være lysebrune og sprøde – ca. 3-4 minutter på hver side.

Lad dem dryppe af på køkkenrulle og spis dem med majsbrødet og en amerikansk inspireret salat  (vi lavede en pastasalat – det var nu engang, hvad der var på lager),

Billede10

men ellers også gerne med en salsa – for eksempel en salsa af grofhakkede majs, tomater, peberfrugter, chilier, forårsløg og frisk koriander, et nip sukker og salt og et godt dryp citron- eller limesaft.

Så er der igen fest i det vilde vesten.

Billede5
(Hesten er på besøg fra ClipArtBest.com)

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

4 thoughts on “Kylling og kærnemælk”

  1. Når du skiver – vend stykkerne rundt i marinaden – mener du så kærnemælken eller olien blandet med salt og peber? Undskyld jeg måske er lidt fat svag 😞

    Like

  2. Tak for opskrift på kyllingen. Den må vi prøve en af de nærmeste dage. Mine børn efterspørger kylletter og nuggets, men jeg vil helst kunne servere noget som er økologisk og hvor jeg har nogenlunde styr på hvad der er i. Disse kunne måske udgøre et acceptabelt alternativ.

    Like

Der er lukket for kommentarer.