Nakkekoteletter er ikke så dyre, men de kan være lidt besværlige at få både møre og smagfulde. De har brug for en god marinade og lang, rolig tilberedningstid.

Får de det, bliver de møre, smagfulde og lækre. Her er opskriften på de langtidsstegte nakkekoteletter, vi lavede i lørdags.
Det eneste, du skal bruge, er kød, løg og krydderi. Du skal lave to krydderblandinger. En tør og en våd. Det er det hele. Men start i god tid. Koteletterne skal have tid til både at marinere og stege.

Til den tørre blanding skal du bruge:
2 tsk hvidløgspulver
2 tsk løgpulver
2 tsk tørret rosmarin
1 tsk salt
1 tsk paprika
Bland det hele i en lille skål. Gnid koteletterne godt med blandingen, læg dem i et ovnfast fad og lad dem trække et par timer.
Når de timer er gået, er det tid til den våde blanding. Til den skal du bruge:
3 spsk Worcestershire sauce
1 tsk hot sauce – Lingham’s eller Tabasco
1/2 dl ahornsirup
Dryp koteletterne med blandingen. Skræl et par løg og skær dem i skiver. Læg løgene i et lag ovenpå koteletterne. Sæt folie over fadet og bag det i to timer på 180 grader. Vend koteletterne, når den første time er gået. Tag folien af fadet, skru op på 225 grader og giv dem 15 minutter mere.
Så er de klar.

Hele tilberedningsprocessen vises i slideshowet herunder:
De samme krydderblandinger og metoden kan bruges til de kyllingeoverlår, man så tit kommer hjem med, når man har stået lidt træt i supermarkedet og stirret fortabt efter inspiration til aftensmaden.
God onsdag.
Er det varmluft eller alm.?
LikeLike
Almindelig. Og der skal være folie over, ellers tørrer kødet ud.
LikeLike
Super, tak
LikeLiked by 1 person