Af alle tulipaner…

De sværeste spørgsmål, man af og til bliver stillet, er spørgsmål af typen ‘hvilken forårsblomst holder du mest af’ eller ‘hvilken tulipan holder du mest af’. For af alle tulipaner i hele verden holder jeg mest af…. dem alle sammen.

Fra de små botaniske tulipaner med deres glade solskinsansigter,

over de mellemstore til de store og måske flottere. Enkelte, fyldte, diskrete og farvestrålende.

Tulipaner, der var så kostbare, at de engang kun var for konger og fyrster, kan man få i næsten alle mulige farver og faconer, og enhver kan være med, når der er minus 50% i efteråret. Minus 50% er mit yndlingsmærke…

Tulipanerne står så fint lige nu. Sartgule liljeblomstrende under buskene.

De ubestemmeligt rosa i krukken ved drivhuset.

De små, hvide Calgary i det hvide bed – hvor der også snart kommer flere og højere tulipaner. Mount Tacoma hedder en af dem. Tulipaner har også flotte navne…

Der står mange tulipaner rundt omkring i havens forskellige afdelinger, og de kommer forskudt over lang tid.

Der også er nogle, der går til. Enten forsvinder de af sig selv, eller også bliver de ædt. Mosegrise er glade for tulipanløg. Den her ser jeg aldrig igen – den er ædt. Og den var ellers så køn, næsten som en pæon.

Af en eller anden grund smager de fineste løg vist bedst. Men mosegrise kommer ind fra markerne, og det må man leve med, selvom man kan knibe en tåre over ødelæggelserne.

De gammeldags røde tulipaner, der vokser i på skrænten mellem oceaner af skvalderkål, kommer igen. Af en eller anden grund gider mosegrisen ikke grave op ad skrænten. De røde tulipaner er altid sene på grund af deres plads i skyggen. Sidste år lagde jeg mange flere af dem, og jeg er spændt på at se, hvor mange der kommer.

Mange bryder sig ikke om de stærkt røde tulipaner. Men i vildnisset, i skvalderkål til halsen, der passer de rigtig godt med deres livskraftige farve og væsen. Jeg håber, der kommer mange. Som røde dutter i alt det grønne.

Men hvilken af dem, der er yndlingstulipanen? Det ved jeg ikke, for jeg holder nu så meget af dem alle sammen.

God tirsdag.

Tulipaner i januar

Hvor man end sig vender hen i butikker fra blomsterbutikker, via Dagligbrugsen til kiosken på tanken, er der tulipaner til salg. Det er ikke så mærkeligt.

I det kolde vinterlys som det, vi har i dag, er der ikke noget skønnere end tulipaner i stuen. De hører til inde i vintermånederne og ude i foråret. Det giver faktisk fem måneder med tulipaner. Regner man de små juletulipaner med, er det et helt, halvt år. Det viser da, hvor vigtige tulipaner er for civilisationens beståen.

Den første buket i år var en overdådig, broget samling af knitrende skønheder. Et nytårsfyrværkeri.

billede4

Aalto vasen, som vi fik i bryllupsgave for mange herrens år siden, er som skabt til tulipaner. Der skal bare mange til at fylde den, så den ser ud, som det er meningen, den skal se ud.

I årets anden uge, hvor den barske økonomiske virkelighed efter julen ramte, blev det derfor et mindre bundt, jeg havde med hjem. Men mindre kan sagtens gøre det, hvis man kombinerer tulipanerne med blåbærris. De er smukt grønne, giver buketten lethed, og de holder blomsterne godt på plads. Nærmest som et gitterværk, man kan stikke tulipanerne ned i.

billede4

I stedet for 30 tulipaner, er 15 nok, og 10 kunne endda have gjort det. Nu var der 15 i bundtet, og det kan man jo ikke klage over. Det ser stadig dejligt og overdådigt ud – også med færre tulipaner.

Lige nu står der sartrosa tulipaner i vasen. De er så lyse og rene i farven, at man tydeligt kan mærke det første spæde forår lidt på forskud.

billede5

Stiller man buketten ud i den kolde baggang om natten, holder den en uges tid. Jeg regner med, at risene kan holde til flere omgange tulipaner – nu får vi se. Bliver de kedelige at se på, kan man finde andre ris i haven – troldhassel kunne sikkert også bruges – eller birkegrene.

God mandag.

Tulipantid

Man putter et løg i jorden i oktober. Så venter man. Så let er det at få en date med en tulipan. Næsten. For der kan komme en sulten mosegris forbi. Så venter man forgæves, som ham der går frem og tilbage foran restauranten, mens han skiftevis ser på uret og spejder op og ned ad gaden efter den udeblevne skønhed.

Ræven kan også godt lide at grave tulipanløg op, så det er alligevel lidt at et sats.

Billede2

Derfor bliver man endnu mere glad, når sådan en smuk, fyldt tulipan dukker op i bedet i maj. I efteråret blev jeg – helt som altid – fristet af de nedsatte poser med tulipanløg. To poser tulipanløg for 20 kroner i Lidl. Gik det galt, ville det økonomiske tab være begrænset. Det gik ikke galt.

Billede4

De kommer alle sammen. Både de smukke fyldte, der ligner pæoner, og de fine stribede, liljeblomstrende.

Billede3

Der er også lilla papegøjetulipaner på vej.

Tulipanfest.

På skrænten, midt i virvaret af skvalderkål og andet utøj, dukkede to røde tulipaner op, præcis som jeg havde ønsket. Det er ikke løg, jeg har lagt. De kom bare. Det er en af de gammeldags sorter, som jeg vil købe til efteråret og sætte netop der på skrænten, som enkeltblomster, som udråbstegn i det grønne.

Billede1

Så kan de mere eksotiske tulipaner bo i blomsterhaven mellem bygningerne, og de røde kan bo på skrænten mellem udsigtshaven og marken. Der er en plads til alle, hvis man kigger sig lidt om.

Og nu vi er ved tulipaner: Det er ikke spor sært, at nogle kalder magnolier for tulipantræer, vel?

Billede7

God lørdag.

En enkelt rød tulipan

Sidste år kørte jeg forbi et sted, hvor der midt på en græsgrøn skråning stod en enkelt rød tulipan. Den lyste og så meget stolt og selvsikker ud, som den stod der. Som om den vidste, at den var blikfanget, og at man kun lagde mærke til skråningen, fordi den stod der og lyste rødt mod det grønne.

Billede1

Dengang tænkte jeg, at jeg til efteråret ville se, om jeg ikke kunne finde nogle røde tulipanløg. Gammeldags røde tulipaner af den slags, der kommer igen og igen. Store, røde og let prangende. De skulle plantes på vores grønne skråning mellem udsigtshaven og marken.

Jeg glemte det. Glemte det fuldstændig, og sikke en skam. Jeg kom først i tanke om det, da jeg købte røde tulipaner til en weekendbuket i fredags, og plukkede grene fra snebærbuskene til at stå imellem tulipanerne.

Billede2

Livsbekræftende, lysende farver. Til efteråret jeg huske, at jeg skal finde løg til røde tulipaner. Rigtigt røde tulipaner, der kan stråle mod det grønne.

God søndag.