Nu er dagen fuld af sang igen

Sangen skærer klokkerent gennem den disede morgenluft. Et sikkert tegn på, at det igen er april. Stillitsen er kommet tilbage til haven, og den synger højt og længe fra sin post i toppen af kastanjetræet.

I går eftermiddags sad det lille, farvestrålende par og spiste solsikkekerner ad libitum i fugleslottet. Sikkert sultne efter den lange rejse hjem fra vinterresidensen sydpå.

Billede6

Mens de sad der, kom en af de fastboende skovspurve forbi for at fortælle om alt det, der er sket i løbet af vinteren. Om storme, om juleneg, om sne, om katten der har siddet på lur igen og igen – helt sikker på, at dens klare orange pels slet ikke kan ses af fuglene – pip, haha, fløjt. ‘Hvor dum tror den, vi er?’, spurgte spurven retorisk. For spurve er gode til den slags retoriske spørgsmål.

Billede7

Der blev snakket og spist en stund, før de tre gik videre i dagens tekst. Foråret er en travl tid, der skal jo ses på byggegrunde i træerne og hækkene, så man kan ikke hænge ud på cafeen hele dagen.

Stillits er faktisk ikke så ualmindelig en fugl her til lands. Man ser den bare sjældent, for den lever sit liv højt oppe i trætoppene. Undtagen lige nu i foråret, hvor den er sulten, og maden altså er at finde i fugleslottet. Der kommer den ned, og så får ikke bare ørerne, men også øjnene, glæde af den lille sommergæst.

Billede18

Vil du gerne høre den, så du kan vide, om du også har den i haven? Så lyt her.

God mandag.

Om Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.
Dette indlæg blev udgivet i Haven, Lidt af hvert, Naturen og tagget . Bogmærk permalinket.

6 svar til Nu er dagen fuld af sang igen

  1. Vibeke siger:

    Hyggelig beskrivelse.
    Må jeg ulejlige dig? Jeg synes SÅ godt om dit fuglefoderstativ. Vil du fortælle mig, hvor du har købt det? Så vidt jeg kan se, så står det på et stativ, er det rigtigt?

    Like

  2. Lisbeth siger:

    Hej Karen
    Det er en smuk fugl og fine billeder, jeg nød også morgenturen i dag🙂
    Kh Lisbeth

    Like

Der er lukket for kommentarer.