Pasta bake er det amerikanske navn for pasta med kødsovs bagt i ovnen med et lag ost over. Ukompliceret og altid godt.
Vi har tit lavet sådan et fad med den kendte kødsovs, som alle børn elsker – det er både hurtigt og nemt. I USA har de en amerikansk version, der basalt set er ligesådan – bare med en umiskendelig amerikansk smag. Fortsæt med at læse “Amerikansk pasta bake”
Altså, det lille skind. Hun kan bare ikke ligge der mere. Hun er endegyldigt blevet for stor. Selv med tre ben udenfor går det ikke længere.
En lang, opløben teenager er hun blevet. Men pladsen i vinduet? Den opgiver hun ikke. Fortsæt med at læse “Maggies plads”
Thailandsk mad er noget af det bedste, det fjerne østen kan byde på. Det har altid en frisk smag, og det er stærkt og krydret med lutter gode sager: lime, ingefær, chili, citrongræs og løg.
I søndags lavede vi sprødstegt fisk på en bund af krydrede glasnudler. Det blev så godt, at opskriften skal skrives ned og deles, som jeg også lovede i går. Fortsæt med at læse “Thaikrydrede glasnudler med sprødstegt fisk”
Det lyder måske aparte, men da jeg første gang lavede indbagt mørbrad uden mørbrad, var det den eneste logiske måde at forklare det på.
Klassikeren fra Karolines Køkken kunne man nemlig være sikker på at få serveret til næsten alle sammenkomster i 80erne, og alle vidste, hvad det var. Dengang var jeg en fattig studerende, så mørbraden sprang vi over. Derfra kom begrebet indbagt mørbrad uden mørbrad. Fortsæt med at læse “Indbagt mørbrad uden mørbrad”
I morges kom der ikke det ventede indlæg. Jeg er allerede blevet spurgt om, hvad der dog kunne være galt? Ikke noget hos os. Men jeg brugte tiden på at skrive noget andet. Et udkast til et brev til byrødderne og til Undervisnings- og børneudvalget i kommunen.
Der er planer om at lukke overbygningen i vores lokale skole. Og vi ved alle sammen, hvad det er starten på. En uddød landsby. Fortsæt med at læse “Skolelukninger”
Benløse fugle er en hyggelig simreret, man har tid til at lave i weekenden. Halvanden time skal kødrullerne simre. Det er god, kraftigt smagende vintermad.
Her er tre forslag til, hvad dine benløse fugle kan smage af: traditionelt med bacon og løg og suppeurter i sovsen, som de gode ruller i en kraftig tomatsovs, vi fik på Il Frantoio i Marcialla – eller forklædt som vildt.
‘Kager fra hjertet – gennem generationer’ hedder den mest spændende bagebog, jeg har mødt længe.
Den er skrevet af Gitte L. Brandenburg og Marianne Seidelin, og det smukke layout er udført af Amalie Løgstrup. En gennemført lækker bog.
Bogen indeholder 100 af forfatternes mest værdifulde arvestykker af den uvurderlige slags, nemlig opskrifter på de skønneste kager, nedskrevet af familiens kvinder igennem flere generationer – fra sidst i 1800 tallet til engang i tresserne. Fortsæt med at læse “Kager fra hjertet – en boganmeldelse og en opskrift”
Det er næsten ikke en opskrift – nærmere en historie. For det er ikke nogen hemmelighed, hvordan man laver en wienerschnitzel.
Det er ingen hemmelighed, at det skal være en paneret kalveschnitzel, hvis det skal være rigtigt, at der skal stegte kartofler og ærter til, og at der skal være sådan en citronskive med en benfri sild, kapers og peberrod på toppen. Den skive hedder ‘en dreng’. Men hvorfor gør den det? Fortsæt med at læse “Wienerschnitzel – hvorfor hedder det en dreng?”
Sådan ved 17 tiden – Maggie, der tumlede lidt med sin rebknude, mig i gang med at kigge opskrifter ved køkkenbordet, Rosie ved siden af med et sugende blik mod køkkenbordet og husbonden ude i fyrrummet. Ingen tænkte på, at det pludselig kunne blive mørkt. Helt mørkt. Og helt stille.
Ingen summen fra køleskabet. Ingen hvæsen fra emhætten. Helt fravær af alle de lyde, vi er så vant til, at vi ikke lægger mærke til dem. Strømafbrydelse. Fortsæt med at læse “Pludselig blev det mørkt”
Lige siden jeg flyttede hjemmefra for et par hundrede år siden, har jeg købt primula i januar. Engang købte jeg kun gule, senere kun blå og i lang tid var det de pink, jeg helst ville have. Nu køber jeg altid først et festfyrværkeri.
Lilla, pink, hvid og lysegul. Jeg kan slet ikke få farver nok i januar, og jeg kigger dem dybt i de gule midter. Fortsæt med at læse “Primula i januar”
Dalsgaard i Skivholme 