En hurtig ide til lidt sommerfrisk nippemad. Kartoffelklatkager med en topping af agurk, rejer og citrondip.
Fortsæt med at læse “Kartoffelklatkager med purløg, rejer og citrondip”
En hurtig ide til lidt sommerfrisk nippemad. Kartoffelklatkager med en topping af agurk, rejer og citrondip.
Fortsæt med at læse “Kartoffelklatkager med purløg, rejer og citrondip”
Det der kyllingelevermos, du ved – det der italienske mos, man putter på de der små stykker ristet brød til forret nede i Talien? Hvad er det nu, det hedder? Nåh – du mener crostini di figatini di pollo? Ja, netop – det der mos.
Hjemme hos os hedder det altid ‘det der kyllingelevermos, vi fik i Firenze’, og det er et hit som nippemad.
Man skal bruge:
250 g kyllingelever
1 spsk smør til at stege i
1 hakket løg
2 spsk let hakkede kapers
1-2 spsk koncentreret tomatpure
1 glas hvidvin
Lidt salt og peber – og eventuelt rosmarin.
Steg kyllingelever og løg i smør på en pande.
Når løgene er ved at være bløde, hælder man vin og kapers ved (og rosmarinen, hvis man vil have rosmarin i) og lader vinen koge næsten helt væk. Sådan.
Så er leveren gennemstegt, og det hele skal op i blenderen. Kør det grundigt, så det bliver en fløjlsblød blanding, hæld det over i en skål og smag til med tomatpure. Der skal nok ikke mere salt i, for de små grønne kapers er meget salte.
Server med små stykker ristet italienerbrød – og et par andre slags crostinipålæg. For eksempel svampe sauteret i olivenolie med hvidløg, drysset med citronskal og persille, eller hakket tomat med olivenolie, knust hvidløg og basilikum.
Nippemad til en sommeraften.
God mandag.
Om sommeren, når der er mange – næsten alt for mange – squash, laver vi tit squashfritter.
Med samme fremgangsmåde kan man lave sellerifritter, der passer til denne årstid, og de bliver ikke mindre lækre. Sprøde og knasende udenpå, bløde og cremede indeni.
‘Pak Me Jem’. Navnet på en orientalsk ret? Det kunne godt lyde sådan. Men sådan blev vi altid spurgt i den Kina-grill, hvor vi handlede for mange år siden. ‘Spise her? Pak me jem?

Fortsæt med at læse “Pak Me Jem? Små, sprøde forårsruller og eksotisk kålsalat”
Thai inspireret nippemad varmer godt en kold novemberaften.
De sprøde små rejetoast er fejlsikre – de virker hver gang og rammer smagsløgene lige på det rigtige sted. Især hvis de bliver dyppet i den stærke, søde thailandske dipsauce.
Fortsæt med at læse “Nippemad: Sprøde rejetoast og hjemmelavet thai dipsauce”
For nogle uger siden var vi til fødselsdag, hvor vi fik en lækker, cremet dip med feta og porre. Den var købt hos en ‘tyrkisk købmand’ i Lystrup. Imidlertid er 30 km mere, end jeg vil køre for at købe en skål dip, så jeg besluttede mig til at prøve at lave den selv.
Her mødes Frankrig
og Sverige
i et lykkeligt blandet ægteskab. Franske crepes med svensk inspireret rejefyld i dildsovs. Fortsæt med at læse “Crepes med krydret rejefyld”
Crepes! Crepes! Crepes!
Alle vegne lokker sjove skilte ind i cafeer, hvor le chef står og laver de helt friske crepes på en stor rund varmeplade. Der er mange slags fyld. Søde crepes, salte crepes, crepes med kødfyld, med fiskefyld eller vores yndling: crepes med ost, skinke og æg. Fortsæt med at læse “Crepes som i Frankrig”
Jeg tror, jeg har nævnt det – at vi har den bedste æggeleverandør i hele landet. Helenes smukke, brune høns lægger de fineste æg.
En opskrift, der udgør en alvorlig trussel mod squashbestanden i haven – sprøde ovnstegte squashfritter med krydret parmesanrasp.
Man skal bruge:
1 Squash
1 æg
3 spsk rasp – gerne pankorasp, der giver ekstra sprødhed
3 spsk fintrevet parmesan/grana
Bland rasp og revet parmesan med krydderierne. Pisk ægget godt med en gaffel.
Skær squash i ca. 10 cm lange både – fjern kernerne, hvis det er en stor squash.
Vend bådene først i æg og så i raspblandingen og sæt bådene på en bageplade med bagepapir. (Brug en gaffel, ellers sætter det meste af raspen sig på dine fingre…)
Bag fritterne i den øverste halvdel af ovnen ved 200 grader, til de er sprøde udenpå og bløde indeni. Det tager 20-30 minutter.
De kan spises som nippemad eller som tilbehør – og dyppes i dip efter lyst og smag. Man kan lave flere forskellige slags dip, så der er lidt at vælge imellem. Den hotte hvidløgsdip er god til, men man kan altid bruge sin egen yndlingsdip – en med tomat – en sennepsdip.
God weekend.
PS: I august 2021 lavede vi en skøn dip med chipotle i adobe – den bør du unde dig selv at prøve.