Lynhurtig grøn omstilling. Fra bare grene til en grøn eksplosion, hvor bladene folder sig ud med raketfart. Vi står måbende som hvert år. Har ahornen nogensinde været så grøn før? Har kastanjen? Har bøgen? Vi har helt glemt det.
Nærmest fra den ene dag til den anden foldede millioner af blade sig ud, og ændrede forårets skivskarpe lys til mildt, blødt forsommerlys. Blomsterne stråler. Tulipaner, kirsebær og så småt også æbletræerne. Vejrskiftet fra koldt og gråt til varme og sol har haft sin effekt. Kun egetræerne står stadig og overvejer, om de skal springe ud eller lige trykke på snooze knappen en gang mere.
Lyset er kommet tilbage, og de lyse nætter starter officielt i dag, selvom Skagen allerede nåede det for en lille uges tid siden, og Gedser venter endnu et par dage. Det er noget med, at solen efter solnedgang på intet tidspunkt kommer mere end 18 grader under horisonten. Det lader jeg målerne om at tjekke og nøjes med at nyde det.
Nu kommer belønningen efter de mørke vintermåneder. På trods af dage med regn som i går og morgener med tåge som i dag, er der lys, fuglesang og gøgens kukken. Naturen springer ud og blomstrer, så det er en lyst, og man føler så stor en glæde og taknemmelighed over igen at være vidne til løvspringets mirakel.
Sidste år fandt jeg Grundtvigs gamle salme, Du som går ud fra den levende gud, frem netop på denne tid. For kan det siges bedre? Han kunne nu noget, ham Grundtvig.
Skin over vang som en morgen med sang,
morgen i maj, når det grønnes.
Lifligheds magt gøre dorskhed opvakt,
så på Guds nåde der skønnes.
Tonerne dybe i gry og kvæld
røre selv hjertet så hårdt som fjeld.
Da jeg fandt sidste års maj-jubel indlæg frem så jeg på billederne. Og jo. Det var lige så grønt. Nærmest basilikum-grønt. Gå selv ud og se.
God søndag.
Dalsgaard i Skivholme 