Spicy laksetern med to slags dip

Fredag den 1. marts. Fredag den første dag i det nye forår – ifølge kalenderen. Og de små forårstegn er da også derude – erantis, vintergækker, pippende musvitter.

Billede1

En god tid til thai-inspireret mad, før de nye danske grøntsager kommer og overtager scenen. Rent i smagen, hot, spicy, fuldkrydret godt. Og lidt forskelligt at nippe til er lige det rigtige til en fredag aften, hvor der er tid til at hænge lidt over maden og ordne verdenssituationen, før man går over til at tænke store tanker (måske med lukkede øjne) i sofaen.

Små forårsruller (de kan fryses, før man steger dem, og er gode at have på lager), marineret stegt laks, asiatisk coleslaw, to dipsaucer.

Og selvfølgelig ris. For uden masser af brød, ris eller kartofler bliver en dansk bondemand hurtigt svækket, bleg og uklædeligt mager.

Til laksen skal man bruge:

2 lakseportioner (1 pr. mand)
2 spsk limesaft
2 spsk soya
1 tsk sambal oelek
Rasp til panering
Rapsolie til stegning

Bland limesaft, soya og sambal oelek i en skål. Skær laksen i tern og vend ternene godt rundt i marinaden. Lad dem ligge og hygge sig der en halv til en hel times tid. Tag dem så op, vend dem i rasp og steg dem gyldne (ok vores blev måske lidt for ‘gyldne’) i rapsolie.

Billede7

Mens laksen marinerer kan man koge ris og lave dipsaucerne. Den ene er den klassiske sur-sød-stærke. Den er ikke til at undvære. Den anden er en sur-salt-stærk soyasovs, som man laver ved at blande:

4 spsk risvineddike
4 spsk soya
1 tsk sambal oelek

Det lyder argt, men det passer perfekt til laksen.

Billede6

Sæt det hele på bordet, læg ris på midten af tallerkenen og haps så fra fade og skåle.

God fredag.

Nippemad: Sprøde rejetoast og hjemmelavet thai dipsauce

Sjovt nok, at mad derfra, hvor der virkelig er varmt hele året, bliver til vintermad hos os og ikke til sommermad. Det hænger nok lidt sammen med, at sommermad betyder nye danske grøntsager  heromkring, hvorimod de ting, man kan få hele året, mere signalerer vinter. Men thai inspireret nippemad varmer godt en kold novemberaften.

De sprøde små rejetoast er fejlsikre – de virker hver gang og rammer smagsløgene lige på det rigtige sted. Især hvis de bliver dyppet i den stærke, søde thailandske dipsauce.

Hvis man har glemt at købe en flaske dipsauce ( og her må den gerne hedde sauce, for der skal kun ganske lidt til af den) kan man lave den selv af:

1 dl vand
6 spsk sukker
2 spsk eddike
1 spsk eddike fra rødbederne (det giver den flotte røde farve)
1 tsk chiliflager
2 fed presset hvidløg
1 tsk fish sauce
(det lugter fælt, men giver den helt rigtige smag)

Bland alle ingredienserne i en kasserolle, bring dem i kog og lad det hele koge godt sammen. Lad det køle af, og det er klar til brug. Sødt, stærkt og surt på én gang.

Til de små toast skal man bruge:

10 store tigerrejer – rå
1 håndfuld frisk koriander
1 tsk revet ingefær
1 tsk revet hvidløg
2-3 forårsløg
1 tsk fish sauce

1 æg
Små skiver brød
Sesamfrø
Rapsolie

Pil rejerne og fjern den sorte tarm ved at skære ind langs ryggen på rejerne med en lille spids kniv, så den kommer til syne og kan fjernes.

Riv ingefær og hvidløg, skær forårsløgene i mindre stykker og  put så det hele undtagen brød og sesamfrø i lynhakkeren og kør det til fars. Lad det hvile lidt.

Læg en klat på hver skive brød, drys med sesam

og steg dem i rapsolie på en pande – først på rejesiden, til farsen er gennemstegt – det tager et par minutter, vend dem så og giv brødsiden et pift i den varme olie, så den bliver sprød. Lad dem dryppe af på køkkenrulle med brødsiden nedad.

Det var fredagens nippemad – nu er det lørdag, og den står på rengøring og alt det sædvanlige. Men ud ad vinduet kan jeg se en lille en, der står venter på mig.

En lille sulten kalv, der gerne vil have sin formiddagsgodbid. Og det kommer jo først. Støvsugeren kan vente lidt.

God weekend.

Crepes med krydret rejefyld

Her mødes Frankrig

og Sverige

i et lykkeligt blandet ægteskab.

Franske crepes med svensk inspireret rejefyld i dildsovs. I Sverige gør de meget i dildsovs til laks, og jeg har prøvet at gøre dem kunsten efter – med rejer i stedet for laks. Det lykkedes faktisk rigtig godt og udgjorde en smuk helhed.

Man skal bruge:

1 spsk smør
1 spsk mel
1,5 dl mælk
1/2 dl hvidvin
Dildspidser – friske eller tørrede
Citronsaft
200 g rejer

Lav en opbagning af smørret og melet og rør mælk og hvidvin i lidt ad gangen. Bland dildspidserne i. Kog det godt igennem og og smag til med salt og citron.

Det skal være en ret tyk sovs. Bruger du tørrede dildspidser, som jeg måtte forfalde til, fordi der ikke var mere frisk dild på lager, er det godt at lade sovsen stå og trække lidt, så dildspidserne bliver udblødte og slipper smagen fri.

Bland sovsen med optøede, afdryppede rejer og varm op til næsten kogepunktet. Rejerne skal ikke koge. Læg et par skefulde af stuvningen på en friskbagt crepe og pynt med et par ekstra rejer – og med frisk dild, hvis du har det.

Bør indtages i hyggeligt selskab og med et glas kølig hvidvin. Husk at gemme et par rejer til katten.

God mandag.

Nippemad: Laksetartar af røget laks

Man behøver ikke at købe de fine, store skiver laks, når man skal lave laksetartar. En pakke med det, de kalder ‘lakserester’ er lige så god – og en hel del billigere. Kig godt på pakken og vælg en, hvor der er så lidt brunt i som muligt.

Gå laksestykkerne igennem for eventuelle uspiselige stumper – og giv dem til katten – den er ikke så pernitten, når det gælder laks (eller rejer, eller kød, eller….).

Hak laksen – ikke for fint – i lynhakkeren sammen med 1 spsk rødløg, 1 lille syltet agurk, et drys sennepskorn og friskkværnet peber.

Spises sammen med godt brød – helst noget, der ikke smager for kraftigt i sig selv – og grøn salat eller agurkeskiver. Eller måske sammen med kolde skiver af nye kartofler? Med et drys purløg? Mulighederne for at forny sin nippemad er uendelige. Og det ER jo kartoffelsæson nu.

God fredag.

Pasta med laks, asparges og limesovs

Skoven er sprunget ud.

Bøgetræernes kroner står nu lysegrønne over de blomstrende fuglekirsebær. Den skønneste, skønneste tid.

Over marken svæver gulspurvekrattet som en hvid sky af slåenblomster.

Det hele står i grønt og hvidt, let og frisk, alle skarpe kanter glattet ud af nyt løv og hvide blomster.

Sådan blev aftensmaden også.

Grønne asparges, hvid pasta og sovs, grønne limefrugter. Et forårsfad.

Man skal bruge:

2 lakseportioner (en pr. mund)
1 pk frisk pasta
1 bundt asparges
2 limefrugter
1 lille hakket løg
2 dl vand
1 tsk honning
1,5 dl fløde
Salt, peber og blå birkes til laksen.

Hak løget og svits det klart i en klat smør. Tilsæt saft fra den ene lime, 2 dl vand og 1 tsk honning, lidt salt og peber og lad det koge godt sammen i et par minutter. Tilsæt fløden og lad også den koge godt sammen med resten. Jævn evt. med lidt maizena udrørt i koldt vand, og smag til med salt og peber.

Skær de grønne asparges i stykker på ca. 2 cm og damp dem i 3 minutter.

Sæt vand over til pasta og kog den, mens du laver laksen.

Drys sorte birkes over laksen på oversiden og klap dem lidt fast. Steg laksen i lidt smør i en lille dyb pande. Når laksen er sat over, lægger man et stykke sølvpapir over panden. Så behøver man ikke at vende laksen, så alle de fine sorte korn ryger af.

Bland nu de grønne asparges i sovsen, hæld sovsen over den afdryppede (og kogte) pasta, læg laksestykkerne i midten og pynt med den sidste lime skåret i tynde skiver.

Nå, er der vel nok nogen, der vil sige. Hvis det skal være et forårsfad, hvorfor er laksen så sort? Joh det – den skal ligne de bede, der endnu ikke er sået noget i, fordi det bliver ved med at være nattefrost her inde i landet. Minus tre i går nat. Men det må da få en ende.

God tirsdag.

Laksesalat – til søndagsfrokosten

Det er søndag, klokken iler mod frokosttid, og man synes ikke, der er noget spændende i køleskabet. Eller i skabet.

Der er måske noget spændende i Brugsen. Men man har ikke meget lyst til at køre nogen steder. Bare blive hjemme og søndagsvegetere – vaske tøj, gå tur med hunden, vaske de pæne glas fra i går i hånden, bladre i avisen og selvfølgelig fodre de altid og evigt sultne køer.

Et kig i fryseren afslører en enkelt lakseportion. Endnu et kig i køleskabet fører til et større guldfund: en halv rød snackpeber, et rødløg og et glas kapers. Frokosten er reddet: laksesalat. Af den lidt mere fyldige slags, for der var også Hellmans mayo og cremefraiche. Så heldig kan man være.

Kog laksen et par minutter og lad den køle af. Hak rødløg og peber, og hak også dine kapers lidt, så smagen kommer frem.

Bland med en skefuld mayo og en skefuld cremefraiche. Sådan – det var det. Laksesalat. Spis med godt brød og glæde.

God, blæsende solskinssøndag.