Alt med asparges hører foråret til, og her er en lækker forret, med syltede, hvide asparges, serveret med store, grønlandske rejer, arrangeret på en bund af sprød salat og pyntet med dildmayo og dildkviste.
Fortsæt med at læse “Syltede, hvide asparges med rejer på salatbund”
En enkel forret. Hurtig at anrette og fyldt med forår. Asparges, rejer, sprød, grøn salat og en lækker, blød dressing.
Selve anretningen er der ingen hokus pokus i. Fortsæt med at læse “Forret med grønne asparges, rejer og hjertesalat”
En luftig tærte med sprød bund og saftigt fyld af fersk laks og asparges. Rigtig forårsmad.
Det er ellers begrænset, hvad vi har tid til at finde på af nyt med hensyn til mad, for med en hvalp i huset går der meget god tid med alt andet. En tærte kan man dog altid overkomme – en tærte med årstidens fyld.
Efter al den havesnak de sidste dage, er der nok nogen, der er blevet sultne. Det bliver man jo af havearbejde – og sikkert også af at læse om det…
Her er en opskrift på noget lidt luksuøst – danske hvide asparges. Det er ellers ved at være slut med danske asparges i denne omgang. Sæsonen slutter til Sankt Hans plus/minus et par dage.
Jeg fandt nogle fine eksemplarer hos grønthandleren netop i fredags til Sankt Hans, og de blev lavet til en lækker forret: med beurre blanc og purløg fra haven.
Fortsæt med at læse “Danske, hvide asparges med beurre blanc”
Det er maj måned, når mahoniebusken blomstrer med sit væld af gule, duftende blomster.
Det er maj, når der ligger asparges på tallerkenen. A-s-p-a-r-g-e-s. Sådan staver man til forårsmad. R-e-j-e-r. Sådan staver man til hyggemad hele året – spørg bare katten. Så rigtig maj-hyggemad må vel være noget med asparges og rejer? Her i en udgave med vinaigrette og hakket hårdkogt æg.
Grillkonge bliver jeg aldrig. Men der er nu en gang mad, der bare bliver bedst, hvis det får lidt skorpe og smag af røg. Og så er det jo godt, at man har en mand i huset, for de er så frygteligt gode til at grille store lunser af råt kød. Det er vist noget med generne.
Ud fra vejrmeldingen (bliver man dog aldrig klogere?) havde vi besluttet at grille et par lammesteaks – lammekølle i skiver – for netop lam er noget af det, der er allerbedst grillet.
Det var vel på tide at fejre, at vinteren var endegyldigt overstået. Det var den altså bare ikke helt. Grillvanterne blev ikke kun brugt til at beskytte hænderne mod varmen – det var mindst lige så meget for at varme fingrene, mens man ventede.
Det blev nu alligevel lækkert, og hvis du vil prøve dig frem en dag, hvor vejret er noget varmere, skal du bruge:
1 lammesteak pr. mand
og en marinade bestående af: 1/2 dl olivenolie, masser af finthakket rosmarin og timian, et skvæt æbleeddike og 3 fed knust hvidløg.
Læg kødet i en plasticpose med marinaden, masser den godt ind i kødet og lad det så ligge i mindst en time.
Lammesteaks skal grilles 3 minutter på hver side på indirekte varme, og så skal de flyttes ud over kullene, så de kan få striber.
Som tilbehør fik vi nye kartofler (fra Spanien), tsatziki og grillede asparges omviklet med bacon – en lille lækkerbisken. De skal bare grilles, til baconen er sprød. Det tager en 10 minutters tid – vend dem tit.
De lækre lammesteaks blev grillet ude, men spist inde – og det var lige før, de var blevet kolde på vejen ind. Bondemanden svor, at han var færdig som udenfor-sæsonen grillkonge. Med hans vise ord: ‘Dem om det’. Så nu venter vi lige lidt, før der igen skal tændes op i grillen – det er stadig mere relevant at tænde op i brændeovnen.
God mandag.
En frisk og lækker forårspizza med asparges, cherrytomater, frisk mozzarella, frisk basilikum og en lækker hvidløgsolie. Rigtig forårsmad.
Fortsæt med at læse “Forårspizza med asparges, cherrytomater, mozzarella og hvidløgsolie”
Dalsgaard i Skivholme 