Livets gang på landet – Side 140 – Dalsgaard i Skivholme

Henrivende høstanemoner, solide sankthansurt og pyntelige pileurt

I haven i begyndelsen af september er der stadig knald på farverne i blomster og løv.

Høstanemonernes blomster svæver yndefuldt over de mørkegrønne blade.

Fortsæt med at læse “Henrivende høstanemoner, solide sankthansurt og pyntelige pileurt”

Nippemad fra Herlige Høns

Jeg tror, jeg har nævnt det – at vi har den bedste æggeleverandør i hele landet. Helenes smukke, brune høns lægger de fineste æg.

Fortsæt med at læse “Nippemad fra Herlige Høns”

Mere wokket have: kylling, squash og bønner med chili og østerssauce.

‘Noget med squash og bønner’ er det, vi spiser på den her tid af året. Eftersommermad fra haven.

Bønnerne har været længe om det i år, men nu er de der til overflod. Buskbønner og stangbønner. Stangbønnerne har mere fred for sneglene, så dem vil jeg satse mere på næste år.

Vi plukker bønner hver anden dag – spiser, hvad vi kan, og blancherer og fryser resten til vinterforråd.

En af de faste retter på sidst i august-repertoiret er wokket kyllingeinderfilet med squash, bønner, løg og hvidløg. Krydret med chilier fra drivhuset (djævelsk stærke), soya og østerssauce. Ikke en kompliceret ret overhovedet, men den smager rigtig godt.

Man skal bruge:

300 g kyllingeinderfilet skåret i bidder (kom lige til at tænke på, hvor vigtigt det er, at man skriver kyllingeinderfilet og ikke bare inderfilet – for godt nok er der mange indere, men derfor må man alligevel ikke spise dem….)
1 lille squash i tern
1 god håndfuld grønne bønner skåret i mundrette stykker
3-4 fed hvidløg i skiver
1 hakket løg
1 lille stærk og hakket chili eller sambal oelek efter smag
2 spsk soya
2-3 spsk østerssauce
1 glas vand

Brun først kyllingestykkerne i wokken, tilsæt grøntsagerne og rør rundt i et par minutter.

Rør soya og østerssauce ud i et glas vand og hæld det ved.

Wok widere for god warme, til grøntsagerne er møre men ikke uden bid. Det tager en 5-7 minutter.

Smag til og spis med ris.

God onsdag. Morgentågen er ved at lette – det bliver en smuk, smuk dag.

Efter en weekend i København

Efter en weekend i København, hvor man har siddet for meget, spist for meget og sovet for lidt, er det – selvom det har været hyggeligt, sjovt og rart – dejligt at vende næsen hjemad. At køre ind ad indkørslen, kigge på blomsterne,

se ud over udsigten,

hilse på køerne, Heldig og Bill the Bull

og blive slikket næsten hudløs på næsen af en begejstret hund.

Nu er klokken syv mandag morgen. Bondemanden er kørt ud for at være leasingmand, hunden sover igen, og katten er gået over for at sove på loftet i værkstedet.

Jeg sidder her ved computeren og har ikke en eneste opskrift at dele fra weekenden. Men det kommer i en lind strøm henover ugen. For der er stadig squash i køkkenhaven, der er bønner på bønnestativerne, og rødbederne er såmænd også ved at være store nok til at prøvesmage. Og fryseren skal tømmes for rester af sidste års halve gris, så der bliver plads til den nye halve gris, der kommer først i næste uge.

Efter en tur til København – et frikvarter med deraf følgende opstartsvanskeligheder – er vi klar til at klø på med småt og stort i ugen, der strækker sig lovende foran os. Dejligt med sådan en helt ny uge.

God mandag – forhåbentligt uden alt for mange startvanskeligheder.

Sprøde Squashfritter med parmesanrasp og dip

En opskrift, der udgør en alvorlig trussel mod squashbestanden i haven – sprøde ovnstegte squashfritter med krydret parmesanrasp.

Man skal bruge:
1 Squash
1 æg
3 spsk rasp – gerne pankorasp, der giver ekstra sprødhed
3 spsk fintrevet parmesan/grana

Bland rasp og revet parmesan med krydderierne. Pisk ægget godt med en gaffel.

Skær squash i ca. 10 cm lange både – fjern kernerne, hvis det er en stor squash.

Vend bådene først i æg og så i raspblandingen og sæt bådene på en bageplade med bagepapir. (Brug en gaffel, ellers sætter det meste af raspen sig på dine fingre…)

Bag fritterne i den øverste halvdel af ovnen ved 200 grader, til de er sprøde udenpå og bløde indeni. Det tager 20-30 minutter.

De kan spises som nippemad eller som tilbehør – og dyppes i dip efter lyst og smag. Man kan lave flere forskellige slags dip, så der er lidt at vælge imellem. Den hotte hvidløgsdip er god til, men man kan altid bruge sin egen yndlingsdip – en med tomat – en sennepsdip.

God weekend.

PS: I august 2021 lavede vi en skøn dip med chipotle i adobe – den bør du unde dig selv at prøve.

Forunderlige floks og fyrige fredløs

Stauder i august. Dem er der mange af. En farverig vrimmel af solhatte og andre ‘solblomster’ i et festfyrværkeri af stærke gule og orange farver.

I den blidere ende af farveskalaen finder vi de forundelige floks, høstfloks, phlox paniculata, og de vildtvoksende hvide fredløs, lysimachia clethroides (sådan et smukt navn) – der lyser op og dufter i augusthaven. Lige nu er blomstringen på sit højeste.

Begge er nemme at få til at gro. Kræver ikke noget særligt. Holder sig selv oprejst. Nærmest besværlige at begrænse. Man er nødt til at gå hårdt til dem med spaden en gang i mellem – men så bliver der jo bare flere planter til andre steder i haven.

De klæder hinanden så godt – i bedet og i buketter.

Og begge er nektarrige – sommerfuglene elsker dem.

Den hvide fredløs købte jeg på grønttorvet i Aarhus for nogle år siden. Der er en dame der, der sælger stauder. Prisen er fornuftig, og de er særdeles levedygtige.

Floks fås i mange farver – hele skalaen fra helt hvid over lyserød til pink og lilla. Den lyserøde floks med den helt ustyrligt dejlige duft købte jeg for en fem års tid siden i en plasticboble i Bilka. Tænk, at den lille rodklump til en tier kunne blive til så meget.

Mangler du blomster til augusthaven og augustvaserne, er både høstfloks og fredløs værd at overveje. Og det er nok ikke svært at finde en glad giver, for snart er det tid til, at der skal graves op og flyttes, rodes og regeres. Lad os håbe på et langt, lunt og havevenligt efterår – men lad det bare vente til først i oktober.

God torsdag.

Krydderurter til vinteren

Det er ved at være på tide at sikre sig krydderurter til vinterbrug. For pludselig ser det jo sådan her ud – og så er det ligesom lidt for sent.

Krydderurter som salvie og rosmarin kan sagtens fryses. Frysning bevarer mere smag end tørring. Der er dem, der vil sige, at der da ikke er grund til at fryse hverken rosmarin eller salvie – de står jo ude hele vinteren. Men bor man et af de steder, der altid stiller op i første række, når de taler om ‘frost på udsatte steder’, skal man nok ikke satse på det.

Jeg plukker blade fra salvie, stængler fra rosmarin, skyller dem, tørrer dem, og putter dem i en plasticform med låg i fryseren. På den måde slipper man for dryssende poser.

Koriander til brug i varme retter kan også fryses, ligesom persille kan det. Skyl dem, tør dem i salatslyngen og put dem i poser – når poserne er frosne, kan man knuse blade og stængler – så er de hakkede og klar til drys.

Man kan sagtens nå at så endnu et hold koriander i drivhuset.

Man kan faktisk også godt nå et hold pluksalat mere i drivhuset. Jeg har sået mine salatplanter i et stykke tagrende, der er sat op på et par høje potter – det holder sneglene væk.

Basilikum kan man hakke og fryse i isterningebakker – eller man kan lave pesto og fryse den – ligeledes i isterningebakker. Klumperne flytter man over i en pose, når de er frosne. Men basilikum mister nu noget smag ved frysning, synes jeg.

Mynte kan også hakkes og fryses i isterningebakker – eller den kan tørres. Hæng myntebuketter op et tørt sted uden direkte sollys – lav ikke buketterne for tykke, for så rådner stænglerne i midten. Tørret mynte er god til græske retter – og til te.

Eller man kan lave myntegele, der passer godt til lammekød.

God søndag.

Heldig igennem 3 måneder

I dag er Heldig blevet 3 måneder gammel. Heldig, vores klappekalv, som moderen ikke ville have, og som vi har fodret op. Hende, der var så lille, og som de fleste sagde havde dårlige chancer for at overleve. Og hvis hun gjorde, ville hun nok blive lidt skravlet.

Hun er nok tre gange så stor som dengang og følger fint med de andre kalve i udvikling. Hun følges med flokken, og hun leger med de andre kalve. Heldig…vis har de fleste ikke altid ret.

Hun er stadig en kælebasse. Hvis hun kan komme til det, nupper hun en af vores fingre og sutter på den, selvom hun nu, hvor hun ikke får mælk mere, egentlig burde være ‘for gammel’ til det pjat.

Men hun finder tryghed, når hun står der med lukkede øjne og læner sig – efterhånden tungt – ind mod en af os og sutter af hjertens lyst, mens vi klør hende på halsen. Babyer får en narresut – Heldig får en finger. For det er jo i bund og grund det samme. Vores tre måneders baby vejer bare tæt på de 60 kilo – og træder lidt hårdt med sine spidse klove, når hun vil så tæt på, at hun tramper os over tæerne.

At man kunne komme så nær på vores kønne, frække og charmerende, men halvvilde kalve, havde vi end ikke drømt om. Når Heldig ser os, muher hun højt og kommer drønende. Hun er helt klart lykkelig over at se os – også når vi ikke har mad med. Og vi smelter totalt, når vi ser hendes klovnede kalvenumre og ubændige livsglæde. Det er skønt at være Heldig, og det er vi vist allesammen.

God torsdag.

Lam grillmad… helstegt lammebov

Nu hvor vejret har rettet sig (på tide! er vi nogle, der synes), kan man igen få gang i grillen og gøre naboerne sultne i miles omkreds med duften af brasende lammebov på grill.

På grill bliver lam så godt, som det overhovedet kan blive.

Min yndlingsmarinade til lammekød laver man af 1/2 dl olivenolie, masser af finthakket rosmarin og timian, et skvæt æbleeddike og 3 fed knust hvidløg.

Smør kødet godt ind i marinaden, læg det i en plasticpose og lad det marinere nogle timer. På grillen skal det stege ca. 50 minutter pr. kilo.

Og tilbehøret? For tiden vælger vi tilbehør efter, hvad der nu er klar i køkkenhaven. Hestebønner – dampede i et par minutter, dryppet med olivenolie og drysset med parmesanflager.

Pluksalat med tahinedressing – den nemme: 1 spsk tahine, 2 spsk vand, saften fra 1/2 citron, et fed knust hvidløg og lidt salt.

Og kartofler, selvfølgelig. Selvfølgelig gravede vi også nogle kartofler op – for uden kartofler bliver en rigtig bondemand ikke mæt. Sådan er det bare. Mad uden kartofler er pigemad – og det samme gælder frokost uden rugbrød. Mandemaver er anderledes indrettet – og bondemandemaver er indrettet med ekstra plads indvendigt.

Heldigvis er der overflod i køkkenhaven – og vi er jo nok alle enige om at foretrække overflod fremfor syndflod.

God onsdag.

Nippemad: Kikærtebrød med rosmarin, salt og chiliflager

En utraditionel snack – igen fra Italien: fladt kikærtebrød drysset med rosmarin, salt og chiliflager. Jeg har længe haft en pose kikærtemel stående i skabet for at eksperimentere med at lave de lækre italienske snack/madbrød (de er faktisk temmelig mættende), og nu skulle det være.

Jeg har prøvet mig frem et par gange og fundet frem til en opskrift, der virker:

250 g kikærtemel – jeg har købt mit i basaren
5 dl vand
1 tsk salt
Olivenolie
Rosmarin, chiliflager og groft salt til drys

Pisk kikærtemel og vand sammen med salt og lad det hvile i en times tid.

Hæld en tre-fire spiseskefulde olie en en lille bradepande og fordel det godt – smør også godt op ad siderne. Det forhindrer dejen i at brænde fast, og det giver en lækker sprød bund. Hæld dejen over i bradepanden og drys med hakket rosmarin, groft salt og chiliflager. Bag med varmluft ved 225 grader i en 20 minutters tid.

Skær i hapsere og spis dem lune til et glas vin på terrassen. Et hundevenligt tip: Drys ikke mere chili på, end at du stadig kan finde en bid eller to uden chilidrys – det vil blive påskønnet.