Livets gang på landet – Side 131 – Dalsgaard i Skivholme

Stegte sild i eddike – de bedste

Stegte sild i eddike er en af mine absolutte fiskefavoritter på et frokostbord i efteråret og om vinteren. Men hvor er man tit blevet skuffet over færdigkøbte af slagsen, der ligger i en vandet og ukrydret lage.

Opskriften her er på stegte sild i eddike, der smager, som de skal. Hemmeligheden er – som altid: spar ikke på krydderierne og sukkeret. Opskriften er på en stor portion – det er jo tit noget, man laver til mange, og ellers holder de sig fint en 5-6 dage i køleskab. Fortsæt med at læse “Stegte sild i eddike – de bedste”

Vintertid i nat

Nu falmer skoven trindt om land,
og fuglestemmen daler.
Alt flygted storken over strand,
ham følger viltre svaler.

Smuk sang, smuk melodi. Svalerne er fløjet, og fuglestemmerne er også dalet – hvis man da ser bort fra rågerne, de fem ravne i træerne ved bækken og natuglen, der skriger sin uforløste kærlighed ud og håber, at en anden ugle vil høre den. Vi kan godt høre den. Så meget, at det af og til kan være svært at sove. Fortsæt med at læse “Vintertid i nat”

Græskarbrød – en kage

Amerikanerne kalder det pumpkin bread. Det er nærmest en kage. En krydderkage, der skal skæres i skiver som et brød og spises med smør, med flødeost eller helt for sig selv.

Fortsæt med at læse “Græskarbrød – en kage”

Pasta med hokkaido og salvie – og lidt æblekrydret kylling.

Så er endnu en luns af hokkaidoen afsat. Til en lækker, cremet og mildt krydret pastasovs.

Fortsæt med at læse “Pasta med hokkaido og salvie – og lidt æblekrydret kylling.”

Pyntegræskar

Det er ikke kun et godt svampeår i år. Det er også et godt græskarår. De har myldret frem, og nu er det tid til at høste dem. Græskar i alle farver og størrelser – både spiselige og absolut uspiselige. For pyntegræskar skal man ikke spise. De er faktisk giftige, næsten allesammen. Nogle få er ikke – men hvem har tænkt sig at lægge krop til en tester?

Smukke, det er de. Faktisk er de en dekoration i sig selv. Her er resterne af mine – de blev plukket i går:

Fortsæt med at læse “Pyntegræskar”

Sprøde småkager med valnødder

Der er én ting, der mangler i vores have. Et stort gammelt valnøddetræ. Hvis vi havde haft et, ville jeg lave valnøddesnaps – og drikke alt for meget af den – og jeg ville bage småkager med valnødder rigtig, rigtig tit – og spise alt for mange af dem også. Så måske er det ok, at vi ikke har et valnøddetræ?

Valnøddernes blanding af bittert og sødt er uimodståelig. Også i småkager.

Fortsæt med at læse “Sprøde småkager med valnødder”

Så småt ved at blive efterår

I sidste uge begyndte svalerne at samle sig i små flokke på elhegnets tråde. Snart er de væk. Smuttet. Afsted til de varme lande. Der mangler ligesom noget i billedet, når de er væk. Deres kvidren og fabelagtige flyvekunst tager de med sig.

Man kan lugte efteråret. Våd jord, skarp luft, blade på jorden, nedfaldsfrugt – og en lille smule komøg.

Fortsæt med at læse “Så småt ved at blive efterår”

Tågen letter

Sæt det indre lydspor på. Carl Nielsen: Tågen letter.

De sidste morgener har givet os en helt særlig skønhed.

Tæt tåge, der letter i takt med, at solen står op over bakkekammen. Klokken seks ligger tågen tykt, klokken ni er den væk. Tågen hyller det hele ind i et nærmest mystisk skær, der dæmper lydene omkring en og sender lyde langt væk fra tydeligt igennem.

Tågekrystallerne reflekterer lyset.

Når solen kun lige titter over horisonten bliver skyggerne lange.

Endelig – lange ben.

En dejlig tid at gå tur med hunden og vågne helt ud i fingerspidserne inden dagens mange gøremål.

God onsdag.

Høsten er i hus

Lørdag morgen. Stille vejr. Stille landskab. Lidt dug og en sol, der får mere og mere magt.

Hveden er moden, grågylden og nikkende.

Det er høsttid.

Lørdag eftermiddag. Absolut ikke stille mere. Mejetærskeren brøler og støver.

Kornvognen er klar.

Den fyldes igen og igen.

Og tømmes igen og igen.

Gyldne, tørre hvedekorn. Mange tons.

Lørdag tidlig aften. To maskiner vender snuden hjemad.

Høsten er i hus, og de lange halmbunker ligger klar til at blive presset i dag. Halm til stalden, halm til køernes varme seng til vinter.

Nu kan man igen se rådyrene løbe over marken – og højt oppe svæver musvågen og glenten – nu kan de igen se musehullerne.

Om kort tid skal der pløjes og sås til igen. Årets gang – naturens kredsløb. Det føles så rigtigt.

God søndag.

Lykke er masser af lykkekløver

Let at få til at gro. Let at dele. Let at opbevare om vinteren. Køn. Både blade og blomster. Der er mange forskellige slags – forskellige blade, forskellige blomster.

Jeg elsker mine lykkekløver, der fylder krukkerne på brønddækslet. Det startede alt sammen med et enkelt løg af den tofarvede med de røde blomster. Et par år efter kom en enkelt potte af de røde til, og et par år efter kom de ensfarvede grønne med de hvide blomster. Nu er der spandevis af løg og løgknolde – og pottevis af lykkekløver.

De tofarvede har små løg, der deler sig lystigt igennem sommeren. De røde og lysegrønne har rodknolde, slangeformede, der vokser sig til en hel ormegård. For begges vedkommende gælder det, at de ikke kan tåle frost, og at man skal tage potterne ind om vinteren. Men har man ikke plads til det, graver man bare løg og rodknolde op og lægger dem tørt, indtil det igen bliver forår. Jeg havde dem liggende i en papirpose i bunden af skabet i årevis, før vi fik så god plads, som vi har nu.

Til foråret deler man dem – rodknoldene i utallige småstykker – lægger dem i ny jord, vander og venter. Få uger efter titter de første kløverblade op, og efter en måned til halvanden står de som på billedet. De holder hele sommeren. De yngler som lykkeløver – og man får potterne fyldt ganske gratis med en minimal indsats.

Og pasning hen over sommeren? Bare vand og lidt flydende gødning i ny og næ.

Ikke så dårligt, vel?

I dag skal der høstes hvede. Når duggen er væk, kommer mejetærskeren fra maskinstationen. Bondemanden kører kornvognen. Det bliver spændende at se, hvor meget det giver.