En rodekasse, hvor alle indlæg jo egentlig hører hjemme – men vælg i menuen til højre eller brug søgefeltet :-)
Lagde du mærke til, at det var godt vejr i går? Rigtig godt vejr? Solen skinnede, det var lunt, og efteråret viste sig fra sin allersmukkeste side.
Man skal jo være forsigtig med de der årsagssammenhænge. Men jeg tror nu alligevel, at jeg skamløst vil tage æren for det gode vejr. Det var nemlig min fødselsdag i går. Og vi holdt fri og tog en tur i skoven. Fortsæt med at læse “Fødselsdag i solskin”
Vi har været på ferie. En uges ferie til Rothenburg ob der Tauber. Med vores nye, 10 år gamle, campingvogn. Det var mere end to år siden, vi sidst var på ferie, og mere end 10 år siden vi sidst var på campingferie, så vi var helt på dupperne og glædede os vildt til at køre ned ad E45 til nye steder, andre landskaber, anden slags mad og nye oplevelser. Som sneglen med hus på ryg. En snegl, der må bevæge sig fremad med 100 km i timen, altså.
En dejlig ferie, var det, og når jeg siger ‘ferie med forhindringer’, er det, fordi den startede sådan her. Lige nord for Hamburg.
Rejsen var dårligt begyndt. Fortsæt med at læse “Ferie med forhindringer”
I går da jeg gik forbi B&B’en var der noget i bedet udenfor, der fangede mit blik. Nærmest nogle uldtotter. Uldtotter med vanddråber på – våde får?
Der er frøstandene på vores Guldklematis, Clematis Tangutica. Den blev plantet i foråret, og den har blomstret siden juli med fine små klokker af det pureste guld. Fortsæt med at læse “Guldklematis”
I den sidste tid har jeg flere gange hørt folk sige, at de sociale medier kun bliver brugt til at fremstille et idealiseret billede af dem, der bruger dem. Facebook, blogs, Twitter. Hmmm – tjaaaa… ok, man skriver vel ikke blogindlæg om sine værste bommerter, gør man? Uploader en kikset opskrift ? Eller viser billeder af de planter, dræbersneglene åd? Sjældent.
Så skal man tage kritikken til sig? Vise sit uperfekte jeg i fuld offentlighed? Ok. Vil I se mit kaotiske køkken? Kl. 13.47 tirsdag den 30. september?
Så rigt er årets sidste flor,
Oktobers offergave.
Her på kanten til oktober blomstrer georginerne, så det er en fryd, og jeg plukker og plukker. Georginer er så gode til de overdådige blomsterdekorationer, jeg elsker.
I går var den første dag i vinterhalvåret. Første dag efter efterårsjævndøgnet, hvor dag og nat er lige lange. Der er stadig nogle gode dage i vente – oktobers gyldne lys og glødende løv har vi stadig til gode.
Men – fra nu af går det lidt den gale vej – sådan rent lysmæssigt. Derfor gælder det om at nyde solskinnet, når det er der. Fortsæt med at læse “Solstriber den første dag i efteråret”
Græsmarken skal ikke klippes mere i år. Den første nattefrost har været der i nat, og nu vokser det kun minimalt. Men fra sidste klipning er den vokset så meget, at der er en hel del lækker ko-mad på den. Det har køerne fået lov til at komme ind og gnave af, og det er de ikke kede af.
Nogle vil nok sige, at de danser af fryd. Men faktisk minder de mere om bissende bisonokser på prærien. Fortsæt med at læse “Bissende bisser?”
Hakket lammekød, mynte, spidskommen og kanel. En eksotisk duft breder sig i køkkenet. For det indre øje ser man de tungt lastede kameler i karavanen vugge gennem ørkenen. Fuldmåne. Oasens palmer i fjern silhouet.
Den duft og stemning kan man skabe i sit eget lille køkken i Skivholme – fjernt fra ørkenens sand. Fortsæt med at læse “Eksotisk krydrede lammedeller”
De sidste linjer fra årstidens yndlingssang, Septembers Himmel er så Blå:
Om modenhedens milde magt
af livet selv du lærte,
da slår bag falmet rosenpragt
dit røde hybenhjerte…
Årets sidste hyben blev plukket og renset i søndags. Det tager sin tid at rense hyben. Men det er besværet værd.
Hvad kan der dog være sket her?
Har Christie været ude og gøre sine hoser grønne? Eller har hun jokket i spinaten? Fortsæt med at læse “Grønne fødder”
