Ebony and Ivory

Paul McCartney and Stevie Wonder i 1982:
Ebony and Ivory live together in perfect harmony
side by side on my piano keyboard… etc.

Bakkerne udenfor Skivholme i maj 2016:

Billede3

Det begyndte alt sammen, da vi var på ferie i Frankrig i efteråret. Fra en landsby højt oppe fik vi øje på nogle hvide prikker på markerne. Charolais? spurgte vi hinanden.

Billede4

Nede i dalen mødte vi hende her. En rigtig fransk charmeuse.

Billede5

Der er mange af dem i Bourgogne området, og de virkede umiddelbart rolige og omgængelige – og de så ud til at være leveringsdygtige i nogle gode, store bøffer. Vi købte et par bøffer hos slagteren, som vi prøvesmagte om aftenen hjemme i campingvognen. De var gode.

Lige siden har vi leget med tanken om at få et par stykker af dem til at gå her i sommer, og da vi solgte nogle Dextere til et græsningslaug, var muligheden der. I går rumlede en gammel rød lastbil ned af vores snoede vej, og disse tre skønheder stod ud og besigtigede deres nye omgivelser.

Billede1

Først hilste de pænt på Dexterne gennem hegnet – vi skulle lige se, hvordan mødet mellem de små, iltre irere og de store franske damer gik. Det gik godt, og de fandt hurtigt ud af, at man sagtens både kan spise og tygge drøv sammen – in perfect harmony.

Billede6

Nu skal de gå her på vores stejle bakker sammen sommeren over, og når efteråret kommer, er der endnu et kødtilbud til vores kødkunder.

Ebony and Ivory…. Jeg kunne vel også have valgt Michael Jacksons Black & White – jeg har bare aldrig været så vild med ham. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvorfor han ikke ventede med at indspille sine sange, til hans hikke var gået over…

God fredag.

Små’folk’ i marken

I går spurgte Sanne i kommentarerne, om vi da slet ikke havde fået kalve i år. Jo da – det har vi. Indtil videre render der tre små kviekalve rundt i engen, og der er flere i vente.

De er altså ikke ret store – især ikke, når de putter sig i græsset. Og det gør de meget, for de er jo babyer, og selvom de kan løbe som vinden, skal de først og fremmest sove og spise og vokse. Helt ligesom alle andre babyer.

Billede6

Mødregruppen holder sig lidt for sig selv sammen med de små. Jeg tænker, de ligger og udveksler ammestuehistorier?

Billede8

Man skal ret tæt på, før man får øje på, at det ikke bare er tre kræ, der ligger der, men seks.

Billede7

Hver dag går vi flere runder og tæller alle og holder øje med, hvornår den næste viser tegn på at være klar til at kælve. Hvis nu der skal være brug for en hjælpende hånd.

God onsdag.

Forårstur på den første rigtige forårsdag

Hundetur sent på eftermiddagen. Endelig kom det gode vejr.

Omkring græsmarken, op til den store hæg, vende og nyde de sidste solstråler – ligesom køerne. De kan allerede nu finde lidt grønt at nippe til i engen, og de hygger sig.

Billede3

Der var svaner i luften. Man kunne høre dem længe før, de kom til syne højt, højt over trætoppene.

Billede1

På skrænten har vintergækkerne spredt sig, og nu står de på deres højeste. Det er ikke særlig tidligt, heller ikke særligt sent. Nok som den mellemste bjørns stol, seng og grød: lige tilpas.

Billede4

De blå skilla er sprunget ud på den varmeste plads i haven, og de skulle også lige beundres.

Billede2

Men ikke for længe. For klokken nærmede sig 18, og så var der 8 ben, der fik travlt med at finde hjem til køkkenet. Klokken 18 er det magiske tidspunkt. Køleskabet åbnes – dagens højdepunkt er nær. Tålmodigheden er ikke stor på den tid af dagen.

Billede5

Det er dejligt, at det nu endelig er blevet forår. Snart kan vi komme i gang med udendørsarbejdet. Som at mure frostsprængt murværk op. Bondemanden siger: Lad nu være med at vise hele verden, hvordan vores kældertrappe ser ud. Det ligner l***. Tag et billede, når jeg har ordnet den. Jeg siger: der er garanteret heller ikke perfekt hos alle de andre ude i verden. Men et sødere billede af kræene er svært at finde.

Og jeg lover at tage et billede af trappen, når den er fin igen – hvis ellers kræene stiller op til fotografering for de er – til enhver tid – sødere end en kældertrappe.

God tirsdag.

Heldig flytter hjemmefra

Det skal jo ske en gang. De bliver store. De kan klare sig selv. De skal ud i verden.

Heldig og 41 (kvien Heidi, der ligesom aldrig er kommet til at hedde andet end 41) er flyttet hjemmefra. Til Bjerringbro.

Billede1

Heldig, vores klappekalv, som kom til at hedde Heldig, fordi hun blev født den 16. maj. Det er den dag, hvor bukkejagten starter, og Bondemanden var ude ved daggry for at se, om kom en buk forbi. En buk, der kunne tænke sig at blive til stegt sommerbuk med nye kartofler. Det gjorde der ikke.

Til gengæld opdagede han, at Heldigs mor stødte sin kalv fra sig og ikke ville kendes ved den. Kalven var heldig, at det blev opdaget i tide, så vi kunne tage os af hende. Deraf navnet.

Jeg har skrevet mange indlæg om Heldig og om, hvordan det er pludselig at blive ‘mor’ til en lille kalv på 17 kilo. Hvordan vi gav hende flaske…

…og legede med hende.

Billede4

Lærte hende at drikke mælk fra spanden…

… og senere fik hende vænnet fra og over på kalvemüsli.

Ja, hvordan vi mere eller mindre brugte en hel sommer på det lille kræ. Og om hvordan båndet har holdt ved. Hun er stadig meget kærlig og tillidsfuld. En super lille kvie, der nu venter sin første kalv og selv skal være ko-mor en gang i foråret.

Da vi i sidste måned blev kontaktet af nogle søde mennesker, der gerne selv ville starte en Dexter besætning, og som søgte et par køer, der var tamme og omgængelige, tænkte vi straks på Heldig og på hendes slyngveninde 41. De to har holdt sammen i tykt og tyndt, og vi havde lovet hinanden aldrig at skille dem ad.

Billede2

Det var ikke nemt at tage beslutningen om, at de skulle rejse hjemmefra. Men…. de ville blive de eneste to køer, der hvor de skulle hen, de kunne blive sammen – og der var børn, der ville klappe dem. De ville kunne få al den kærlighed, opmærksomhed og ko-sjov, de gerne ville have.

Allerede den første aften hørte vi, at de havde guffet en balle hø, fundet deres vandings-sted, havde besigtiget de nye arealer og havde ladet sig lykkeligt klappe og nusle af børnene. Så vidste vi, at det var ok. Selvom marken virker lidt tom nu uden de to.

God onsdag.

Bissende bisser?

Græsmarken skal ikke klippes mere i år. Den første nattefrost har været der i nat, og nu vokser det kun minimalt. Men fra sidste klipning er den vokset så meget, at der er en hel del lækker ko-mad på den. Det har køerne fået lov til at komme ind og gnave af, og det er de ikke kede af.

Picture5

Nogle vil nok sige, at de danser af fryd. Men faktisk minder de mere om bissende bisonokser på prærien.

Picture1

Rundt og rundt løber de – som en stor, bølgende klump. Gungrer, så jorden ryster.

Picture2

Følges hele vejen. Stopper af og til for at gumle lidt – og så af sted igen.

Picture3

Deres glæde ved en ny græsmark er stor. De er lykkelige. Måske er græsset virkelig grønnere på den anden side af hegnet?

Picture4

God tirsdag.

En flok køer rejser ud i verden

Nogle af vores køer er taget til Tyskland. Ikke for at købe billigt hø med tysk moms, men solgt til levebrug, som det hedder, for at blive stammødre til en ny besætning af naturplejere syd for grænsen.

Billede8

Klokken 7 kom vognmanden efter dem med en stor, ren lastbil med frisk savsmuld i bunden. Vi hjalp med at få dem om bord på lastbilen, gav dem et farvelklap og overdrog deres stamtavler, dyrlægeattester og rejsepas – for sådan nogle skal køer også have – dog uden klovaftryk.

Billede1

I det hele taget er eksport af levende dyr ikke noget, man pjatter med. Først skal de dyrlægekontrolleres hjemme. Så bliver de kørt til en eksportstald, hvor de bliver undersøgt igen. Og til sidst bliver de også undersøgt ved ankomsten.

Nu er vi officielt en del af den danske landbrugseksport. En eksport, der beløber sig til over 60 mia. kr. om året i alt. Ret betydningsfuldt for hele landets økonomi. Det kan man da godt være lidt stolt over at være med i.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Og vi ved, vi har sendt gode, sunde og raske dyr ud på en tryg færd til deres nye hjem. Gad vide, hvor lang tid, der går, før de forstår ordet ‘godbid’ på tysk? Og mon græsset virkelig er grønnere på den anden side af grænsen?

Billede3

Måske sender de et postkort.

God mandag

Alkoholfri fest

Hvem siger, at man ikke kan holde fest uden alkohol? Se bare et par billeder fra vores daglige ungdyrfest – med fri bar.

Billede2

De etårige bliver adskilt fra deres mødre, inden hun får sin nye kalv, så de ikke skal tyvpatte, som det hedder.  Modermælk er til babyer ikke til store ungdyr. Det mener vi – og deres mødre. Det giver en vældig brølen i starten, men efter en tre dage har den lille flok glemt det meste om mælk. Men tørstig bliver man jo alligevel. Især når solen skinner.

De får vand i deres store vandkar, og når karret skal fyldes morgen og aften, er det et tilløbsstykke. I begyndelsen bliver de forskrækkede, når det plasker. Så begynder de mest modige at snuse til vandet, og stikke tungen ind under strålen. I løbet af nogle dage bliver der næsten kamp om at være først ved vandslangen. Klart og køligt kildevand fra egen brønd – en delikatesse.

Billede4

Ikke så meget på grund af tørst. Fordi det er sjovt. Fordi det smager godt. Fordi det er en social anledning – noget at stimle sammen om. En leg, der aldrig bliver kedelig.

Ikke alle fatter, hvad de fjollede kræ har gang i.

Billede5

Nogen mener, at vi er ret kedelige, når vi leger med køer i stedet for med hunde. Vi synes nu, det er sjovt – næsten ligeså meget som ungdyrene gør.

God fredag.

En tyr til tøserne

Velkomstkomiteen er på plads.

Billede1

Alle står ved leddet og venter, mens bilen med den store trailer bakkes ind. De ved, der skal ske noget spændende, og de er på pletten.

Billede2

Tyren kommer. Årets kalve skal for første gang møde deres far. Han er kommet tilbage for at give dem små brødre og søstre til næste år. Siger vi. Tyren selv siger, at han skal ud til de der lækre damer, han besøgte sidste år, leve af kærlighed og kildevand og adskillige tons græs, sove i smørblomsterne og tygge drøv i skyggen. Sommerlykke.

Han genkender helt klart stedet og tøserne – og de genkender ham. Da han kom her første gang sidste år, blev han høfligt vist rundt i området af førerkoen og inviteret på en lille kop vand ved drikkestedet. I går var der ikke den slags formaliteter. Efter en hurtig snuserunde blev alle dyrene enige om, at det var en god aften til en løbetur. Og så drønede de ud over stepperne – over mod skoven, hvor de foretrækker at sove for tiden.

Billede3

Der var nu også ved at være uro i flokken. Kalvene er kommet til verden og er temmelig selvhjulpne nu, og køerne slås  hele tiden – bare sådan for at få tiden til at gå. Når tyren kommer, bliver der ro. Det er ikke sådan, at han nu bestemmer. Nixen. Førerkoen bestemmer suverænt. Men han er et fokuspunkt for dem alle sammen både store og små, og han soler sig i opmærksomheden. De næste tre måneder står i Amors tegn.

God torsdag.

Forårssøndag i Skivholme

Det er ikke altid, der er stille ude på landet. Her i den første rigtigt lune forårsweekend brummer det af traktorer, der slæber tunge læs. Solen glimter i blankslidte plovskær.

Billede1

Køerne tager solbad.

Billede4

Det er endnu ikke for varmt for dem, så de nyder det. I træerne langs bækken synger myriader af fugle. Der bliver brændt bål, vasket drivhuse, forårsklargjort i haverne – og også inde er foråret kommet.

De små liljeløg, jeg fik af min mor i februar, er begyndt at blomstre. De står i fuld sol i vindueskarmen og elsker det, ser det ud til.

Billede2

Og nu vil jeg gerne spørge alle jer plantekyndige derude: Hvad er der for en fin og køn lilje, jeg har fået? Hvad hedder den? Jeg har prøvet at Google den – men indtil videre uden held. Det er en gammel en – stammoderen til utallige liljeløg stod i min mormors stue. Det kunne da være sjovt at vide, hvad den hedder, så man kan titulere sådan en skønhed korrekt.

Billede3

Jeg må ud igen. Kun en tåbe frygter ikke haven, som man siger, og der er meget, der skal nås. Det har varet alt for længe. Vi er bagefter på grund af de lange kolde forår. Men nu sker det. Så jeg ordner i haven med rive, greb og trillebør, mens de store maskiner brummer på markerne omkring mig. Nu er verden endelig i lave igen. Og i morgen er der nok ømme muskler.

God søndag.