Nu er vi der igen. Sankt Hans. Den smukkeste tid overhovedet. Blomstrende hyld, roser og alle de dejlige juniblomster i haverne, i hegnene, på grøftekanter og selv i vejkanten langs de travle veje.
Summen af bier og rødhalsens sang i skovhaven fra morgen til aften. Fortsæt med at læse “Et ønske til Sankt Hans”
Normalt er midsommer den tid, hvor hylden blomstrer,
hvor junistauderne stadig har blomster, og roserne kun lige er begyndt.
Sådan er det ikke i år. Fortsæt med at læse “Ikke en helt normal Sankt Hans”
Danmark, nu blunder den lyse nat
bagved din seng, når du sover…
De lyse nætter topper. Nattergalen synger nede ved bækken, og ved halv tolv tiden i nat var himlen endnu rosa efter solnedgangen. Eller var det rosa før solopgangen? Knap nogle timer skiller de to. Fortsæt med at læse “Danmark, nu blunder…”
Sankt Hans aftens dag dukkede ud af morgentågen. Klar, lun og solrig.
I haven et blomstervæld.
‘Der var så dejligt ude på landet; det var sommer, kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge, og der gik storken på sine lange, røde ben og snakkede ægyptisk, for det sprog havde han lært af sin moder. Rundt om ager og eng var der store skove, og midt i skovene dybe søer; jo, der var rigtignok dejligt derude på landet!’
Der er vel ingen, der ikke genkender de ord? Indledningen til Den Grimme Ælling. Fortsæt med at læse “Midsommer 2014”
Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler:
– da går ungdom til dans
på dit bud sankte Hans!
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler.
God Sant Hans – og husk at spise en hyldeblomst i aften.
