Endelig er der kommet lidt regn. Alting hang slapt ned i den trykkende varme, og det så ud som om, det ville regne alle andre steder end i Skivholme. Men nu er der regnvand i fuglebadet. 10 mm er der kommet. Ikke det store, men det hjælper på tørken.
Her til morgen hænger dråberne tæt i det fine løv på de høje bronzefennikel.
På violfrøstjernernes kniplingsblade.
Og på roserne.
Mandag morgen efter en weekend med fuldt hus – heriblandt mennesker på under en meter (familiens yngste er kun halvandet) – er huset meget stille. Hunden sover de udmattedes søvn. En sagte snorken stiger op fra hundekurven. Mange timer med småbørns højlydte frydehvin trætter en gammel hund.
Jeg rydder op. Og vasker sengetøj. Mon der kommer mere regn? Skal man hænge vasketøjet ud og håbe på det bedste? Og er det bedste tørt vasketøj eller mere regn til græsmarken? Det er den slags eksistentielle spørgsmål, jeg slås med i dag. Et problemniveau, der er til at overkomme.
God dryppende mandag.
Smukke billeder! Her har det regnet det meste af dagen, og selv for en solelsker som mig har det været godt. Haven ser sund og glad ud nu 🙂
LikeLike
Ja, den tørke får haven til at hænge med mulen. Vi har kun fået de godt 10 mm – håber på mere i dag!
LikeLike
glemte lige at ønske en god Restmandagsdag
LikeLike
Vifik to gange Aqua Naturale i dag. kl 7 i morgesog så igen vedmiddagstid hvor det regnede godt og vel i 2½timer med kraftig Regn men hvad et ha rgivet i mm aner jeg ikke regnvandsmåleren i Kolonihaveneri er gået i molestrer skildt ad udu ødelaggelå .godt medlidt vådt fr oven for så er regnvandsbeholderen fyldt lidt op igen
LikeLike
Vi var kommet dertil, hvor selv skvalderkålen havde lagt sig ned… det må gerne regne i dag og i aften – skal alligevel være inde det meste af dagen 🙂
LikeLike