Syrener – en lille historie fra det virkelige liv

Nu blomstrer syrenerne. Både duften og synet er berusende og indbegrebet af forsommer.

Billede6

Vores syrener står ude i hegnet. Det har de ikke altid gjort. De kommer fra en beskyttet gårdhave på Amager. Noget af et klimaskift, for der er langt fra Amagers milde luft og min søsters gårds beskyttede miljø til hegnet, hvor vinden blæser, og sneen ligger tykt om vinteren.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

De startede som rodskud fra en minisyren. Vi fik en flok af dem, og startede med at plante dem i haven. Det var jo minisyrener, ikke? Mjah…. det var det så ikke. Det var rodskud fra den helt almindelige syren, som minisyrenen var podet på. Det fandt vi snart ud af, og de måtte ud af haven og op i hegnet.

Billede8

Først var de faktisk ikke ret glade for flytningen. Først fra København og så til Jylland – nej ved du nu hvad. Krisehjælp var nødvendig allerede da. Men da de så ligefrem også blev flyttet ud på landet mellem vilde, selvsåede træer, senegræs og helt almindelige skærmplanter, blev det for meget. De sygnede hen, nægtede at blomstre og hang i det hele taget med deres små københavnerhoveder.

Men stille og roligt fandt de dog livsglæden igen. Og i år blomstrer de overdådigt. Integrationen er lykkedes. Nogle planter skal bare have lidt tid. De bryder sig ikke om forandringer, og har svært ved at finde glæde ved nye omgivelser i starten.

Billede7

God, duftende onsdag.

Fars Grundlovsdag

Der er så mange ‘dage’, der skal passes her i forsommeren. Nu er vi kommet til Grundlovsdag og Fars Dag.

Billede1

Det er egentlig lidt synd, at ‘Far’ skal dele dag med Grundloven. Især i år, hvor det mestendels går ud på at fejre, at kvinder fik stemmeret for 100 år siden. Det er bestemt noget at fejre – især når man tænker på, hvor mange steder i verden, kvinder ikke har hverken stemmeret, ret til uddannelse eller ret til at bestemme over deres eget liv – eller egen krop.

Men Far. Hvorfor må han ikke få sin egen dag? Jeg spurgte kræene, hvordan vi skulle fejre Fars Dag. En mente, at vi allesammen kunne spise rejer. En foreslog, at ‘Far’ kastede en tennisbold over huset – mange gange. Men det endte nu med, at vi vil fejre Fars Dag ved at tage ud og se på veteranbiler. Jeps. Veteranbiler. På Wedelslund Gods lige her i nærheden. Og spise pølser til frokost. Ikke en eneste politiker vil vi høre på i dag. Det alene er jo en slags fest.

Og så vil vi nyde en forsommerfridag. Se på smørblomsterne, der farver engen gul.

Billede4

Og køerne, der gør den pletvis sort.

Billede5

I aften vil vi nyde endnu en lys nat. Her er et kig ud af hoveddøren klokken 11 i går aftes…

Billede2

Det er da ubeskriveligt dejligt med alt det lys – uanset, hvis dag det så er.

God Grundlovs- og Fars Dag.

Elverpigernes eng blomstrer

Er man elverpige, er der ikke meget tid til at sove i de lyse forsommernætter. Der skal danses, så man bliver helt hul i ryggen, som en af dem mumlede til mig i går aftes sent, da hun hvilede sig lidt med en kop mosekonebryg og kølede de dansevarme fødder i bækkens kolde vand.

Billede9

Orkideer, krybende læbeløs og smørblomster på en baggrund af friskt grønt græs danner dansegulvet.

Billede6

Billede7

Festkjolerne er lavet af de vilde skærmplanters kniplinger.

Billede8

Og musikken? Den leveres selvfølgelig af nattergalen, der utrætteligt triller, knebrer, fløjter og triller igen hele den lange, lyse nat fra sit træ ved bækken.

God mandag.

Uvejr over Skivholme

Kvart over fem hørtes den første rumlen i det fjerne. Der var stadig en halv time, til vækkeuret skulle ringe, men det der lidt sære og rødlige lys derude viste, at uvejret var på vej, og det var ikke lige sådan at sove fra. Kvart i seks havde himlen antaget en noget truende kulør.

Billede1

Billede2

Det var vist om at komme ud med hunden i en fart, inden det brød løs. For det gjorde det. En halv time senere for lynene omkring os, tordenen brølede og smældede, men der sad vi allesammen trygt inde igen.

Regnen kom væltende og forvandlede vores lille, snoede vej til en rivende flod.

Billede3

I går sagde da ellers i radioen, at det kun ville blive uvejr i Horsens og Silkeborg kommune. Gad vide, om vejret da slet ikke kender til kommunegrænser?

I går tog jeg nogle billeder af højbedene udenfor B&B’en, for sjældent har de stået så flot.

Billede4

Nu er alt ét søle. Det begynder at lyne igen nu, så jeg slukker computeren og går ind og holder pote med hunden. Hun kan nemlig ikke lide torden. Det kan jeg faktisk heller ikke. Lad os håbe, det snart klarer op og bliver varmt og tørt igen til weekenden.

God fredag.

Små hvide stjerner

De små lysende hvide blomster, der blomstrer i hegn og på grøftekanter lige nu, er fladstjerner. De vokser vildt i vores hegn,  og de ville også vokse vildt nede i engen, hvis ikke lige køerne åd dem. Køer har nemlig ikke så meget sans for det æstetiske aspekt af blomster. De ser mere deres kulinariske potentiale.

En morgen stod jeg og kiggede på en yndig, lille lyserød blomst i engen, mens jeg spekulerede over, hvad det nu var for en. Så kom Vita – den gamle førerko – og haps – ikke mere yndig, lille lyserød blomst. Men nu blomstrer fladstjernerne i hegnet og lyser op i det saftigtgrønne græs.

Billede3

Græstynde stængler og et mylder af stjernelignende, hvide blomster. Faktisk har de kun 5 kronblade, men de er så dybt fligede, at det ser ud som om, der er dobbelt så mange. Deres navn er Stellaria på latin, og de er i familie med nelliker. Den fladstjerne, der vokser hos os, hedder Stor Fladstjerne. Det er den ikke – stor altså – den hedder det kun, fordi der er nogle arter af fladstjerner, der er endnu mindre.

Billede2

Men stor eller lille – den er lysende køn og livskraftig. Sådan en lille blomst, man bliver glad af at se på.

God weekend.

Duften af hæg

Hægen er sprunget ud. Hægen med de små hvide blomsterklaser, der minder lidt om små, hvide syrenklaser. Den har en særlig duft. En varm duft. En duft af forsommer.

Billede2

Man ser sjældent hæg i haver. Som oftest står den i hegn, hvor den kan blive en imponerende stor busk.

Billede1

Ordet hæg stammer fra ordet hæk, og det er den god til at være. Den tåler de hårde vintre og vinde og springer glad og fro ud sammen med bøgetræerne.

Duften er krydret og sød. Plukker man hæg til sine vaser, ser det kønt ud – men inde kommer den til at lugte lidt af kattetis. Lidt meget. Så nyd hægen ude – som buske i hegnene – eller i en vase på havebordet efter gåturen.

Billede3

Når nu dagens efterårsagtige regnvejr er overstået – så gå ud og snus dig frem til duften af forsommer.

God onsdag.

Forårsblues og forsommerfryd

Der sker noget hver dag. Selvom man råber stop og beder naturen om at dvæle lidt ved de blomstrende slåen og kirsebær, går den ubønhørligt videre. Foråret er lige så stille gledet over i forsommer. Varmen er kommet – sikkert kun på gæstevisit, men alligevel.

Slåenkrattet er afblomstret, og gøgen kukker.

Kirsebærtræerne er afblomstrede.

Mælkebøttefrøene er ved at gøre klar til at flyve ud i verden.

Græsset er vokset så meget, at det mange steder når hunden over hovedet.

Det er ved at være tid til at tage første slæt. Lægge første læs på lager til vinteren.

Det hele gror, som om det blev betalt for det. Det er de hvide blomsters tid – hvidtjørnen, der står på spring,

og alle de hvide skærmplanter.

De lyse nætter er i gang. Vi kunne stadig se, da flaskekalven skulle have natmad i går. Og høre nattergalen i krattet.

Forsommer. Grøn, overdådig frodighed. Stadig frisk luft om morgenen og lyst og nyt løv, men noget af det hele er allerede brugt op for i år. Derfor lidt blues midt i forsommerfryden. Det er så smukt, at det gør helt ondt i hjertet – man vil holde fast i øjeblikket, men det kan man ikke.

Så hæng på og tag hele turen med – følg hvert afsnit i sommerens gang og nyd det intenst – der kommer først en genudsendelse næste år.

God tirsdag.