Alkoholfri fest

Hvem siger, at man ikke kan holde fest uden alkohol? Se bare et par billeder fra vores daglige ungdyrfest – med fri bar.

Billede2

De etårige bliver adskilt fra deres mødre, inden hun får sin nye kalv, så de ikke skal tyvpatte, som det hedder.  Modermælk er til babyer ikke til store ungdyr. Det mener vi – og deres mødre. Det giver en vældig brølen i starten, men efter en tre dage har den lille flok glemt det meste om mælk. Men tørstig bliver man jo alligevel. Især når solen skinner.

De får vand i deres store vandkar, og når karret skal fyldes morgen og aften, er det et tilløbsstykke. I begyndelsen bliver de forskrækkede, når det plasker. Så begynder de mest modige at snuse til vandet, og stikke tungen ind under strålen. I løbet af nogle dage bliver der næsten kamp om at være først ved vandslangen. Klart og køligt kildevand fra egen brønd – en delikatesse.

Billede4

Ikke så meget på grund af tørst. Fordi det er sjovt. Fordi det smager godt. Fordi det er en social anledning – noget at stimle sammen om. En leg, der aldrig bliver kedelig.

Ikke alle fatter, hvad de fjollede kræ har gang i.

Billede5

Der er en, der mener, vi er ret kedelige, når vi leger med køer i stedet for med hunde. Vi synes nu, det er sjovt – næsten ligeså meget som ungdyrene gør.

God fredag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

10 kommentarer til “Alkoholfri fest”

  1. Skønne billeder og dejlige ord 🙂 Humøret blev lette et par grader og nu er det weekend 🙂

    Like

  2. Dem der ikke forstår det, har sikkert ikke oplevet, hvad børn på en sommerdag kan få tiden til at gå med, hvis der er en sprinkler i gang ude på plænen. I min barndom var det lykken at få badekarret og en stige ud på plænen. Vi kunne få lang tid til at gå med at hoppe ned i vandet, så det sprøjtede til alle sider. Tænk, at jeg skulle lære mit tre-årige USA-barnebarn glæden ved at stampe i vandpytter – det skal man jo ud at GÅ for at kunne. På hjemvejen måtte han trille ned ad våde bakker og få vand i gummistøvlerne. Bagefter et varmt bad, tørt tøj – og støvler til tørre.
    Det er ikke kun Christie, der døjer …

    Like

    1. Nu kom din besked igennem, Nana. Jeg ved ikke, hvad der stikker wordpress en gang i mellem… Jeg må holde ekstra øje.

      Du har fuldstændig ret – dyr er dejligt umiddelbare, nemme at elske – selvom de vækker en om natten – og fantastisk godt selskab i det hele taget 🙂

      Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: