Naturen omkring os er smuk året rundt.
Smukke Fugl! Du som så tarvelig
tager føden din af tidsler;
Vakker er din Sang, thi blidelig
som en kilde den henrisler.
Sådan skrev St. St. Blicher i Trækfuglene om stillitsen, hvis føde i sensommeren i høj grad består af tidselfrø.
Fortsæt med at læse “Tidselfrø”Når man kigger ned i græsset, kan man møde de mest forunderlige syn. For eksempel en hvepseedderkop. Den er faktisk ret flot med sine dramatiske farver.
Fortsæt med at læse “Ottebenet gæst på besøg”I hegnet øverst oppe i den mark, vi kalder Østrig på grund af den stejle bakke, man skal op ad, før man er der, vokser der masser af vild Sankthansurt. De vokser også langs vejen her, men de vejkanter slår kommunen, så dem har vi ikke meget glæde af.
Det har vi af dem i hegnet.
Fortsæt med at læse “Vild Sankthansurt i hegnet”Lige nu er der vilde blomster overalt. Ikke kun på Mors, som jeg fortæller om i dag, men på grøftekanter, i vejsiden, langs stier og i markskel. Når man holder ferie og går ture nye steder, lægger man ekstra meget mærke til dem.
Nogle af dem står i store grupper, andre putter sig lidt, og for nogle af dem er duften det første, man lægger mærke til.
Fortsæt med at læse “Vilde blomster på Mors”Mors igen? Der har I da været, vil du nok sige. Ja, vel har vi det. Men det gør ikke spor. Der er nok til mange ture. Naturen der er fantastisk, og det smukke fjordlandskab er så anderledes end vores egen inde-i-landet-natur.
Det er ikke kun mennesker, der har haft det hårdt i coronatiden. Det er også kontorplanterne.
Da vi alle sammen blev sendt hjem fra arbejde i efteråret, efterlod jeg min ret specielle stuebirk på kontoret. Vi troede jo, vi ville komme tilbage i løbet af et par uger.
Fortsæt med at læse “En corona-overlever”Det er fire år siden, vi plantede en hæk af multiflora roser mellem pavillonen og højbedene til grøntsager. Den er blevet ganske og aldeles enorm.
Jeg kan efterhånden kun lige se over den, når jeg står på tæer.
Fortsæt med at læse “Rosenhæk”Hvert år er jeg lige betaget af de marker, hvor valmuerne har fået frit spil.
I lørdags kom jeg forbi en særligt smuk en af slagsen, og da det var ved en lille, smal og ikke særlig befærdet landevej, holdt jeg ind for at tage billeder.
Fortsæt med at læse “En mark med valmuer”Ingen årstid uden sang. Og i denne smukkeste måned må det da være denne. Jeg overdrager derfor straks ordet til Thøger Larsen:
Danmark, nu blunder den lyse nat
bag ved din seng, når du sover.
Det var i går, det var årets længste dag. Jeg havde for en gangs skyld ikke tænkt nærmere over det. Det plejer jeg, for det er jo en mærkedag. Men hele dagen regnede det, og det var overskyet, og jeg havde travlt med det ene og det andet fra morgen til aften.
Men ved 11.30 tiden i går aftes, hvor hundene lige skulle ud på deres godnattissetur, gik det op for os, at vi stod lige der i midsommernatten. På trods af skylaget var det ikke helt mørkt.
Fortsæt med at læse “Sommersolhverv”
