valmuer

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor valmuer hedder valmuer?

En mark med valmuer

Hvert år er jeg lige betaget af de marker, hvor valmuerne har fået frit spil.

I lørdags kom jeg forbi en særligt smuk en af slagsen, og da det var ved en lille, smal og ikke særlig befærdet landevej, holdt jeg ind for at tage billeder.

Fortsæt med at læse

Der er ikke længe til sommerferien. Det ser man tydeligt, når man kører ud i landskabet, for det er blevet valmuetid. Især i kanten af rapsmarker står valmuerne nu tæt og lyser højrødt – og nogle gange ikke kun i kanten, men i hele marken.

Der er næppe noget, der mere fortæller os, at nu – lige nu – er det midsommer. I går var det endda årets længste dag – og sikke en smuk en af slagsen. Fortsæt med at læse “Valmuemarker”

Valmuetid

Det er valmuetid. Når man kører ad de smalle, snoede veje, der er så mange af heromkring, møder man det ene smukke syn efter det andet.

Valmuerne står i kanten af rapsmarkerne og i grøftekanterne langs vejen. Fortsæt med at læse “Valmuetid”

Vidunderlige valmuer

Papaver Somniferum – Opiumvalmue. Store, statelige planter. Silkefligede blomsterblade i alle nuancer fra hvid over rosa

til mørk, mørk lilla.

Har man én gang sået den, kommer den igen og igen. Den sår sig selv og laver sine egne farvekrydsninger, og den kommer alle vegne. Heldigvis er den nem at luge op, hvis den kommer et helt forkert sted – eller hvis der kommer en helt forkert farve. Vi fik engang nogle, der var røde med næsten sorte kanter – de lignede uartigt undertøj, gjorde de. Den slags hænder i selv de bedste familier.

De fleste af dem er ganske enkelt en fryd for øjet.

Fra start

Til slut.

Frøstandene er smukke i buketter, og de holder længe i modsætning til blomsterne, der drysser efter få timer. Frøstandene kan tørres og dukke op igen i juledekorationerne.

De er meget nemme at få til at vokse. Det nemmeste er at blande de små frø med jord i en spand, og så smide håndfulde af den frøblandede jord der, hvor man gerne vil have valmuer. Det fordeler frøene og giver det tilfældige look, der klæder dem så godt.

Og frøene er spiselige – de er birkes til bollerne.

Opiumvalmue. Ikke lige et navn, der skaber de bedste associationer. Opiummarker i Afghanistan – og dermed skæggede, lasede, kvindehadende mænd med maskingeværer, der står for en væsentlig del af verdens narkoproduktion. Måske det krigen i virkeligheden handler om?

Men den variation af opiumvalmuer, vi kan dyrke i haven, er light udgaven. Der er ikke opium i. Vi risikerer ikke at blive en del af et narkokartel uden at vide det. Vi kan bare nyde de smukke og nemme blomster i hele juli måned. Og det er jo ikke så ringe.