En hæk af multiflora roser

Bag pavillonen op mod køkkenhaven i markkanten har vi plantet en hæk af multiflora roser. Der vokser nogle enkelte, selvsåede i hegnet, men der er slet ikke nok.

Picture3
Det er mest for bittesmå hyben, vi har plantet dem. De små hyben, der kaldes Mariebær. De er kønne i efteråret, gode i dekorationer, og de tørrer så fint. Jeg har haft dem stående i en vase uden vand, hvor de bare stod og tørrede lige så stille. De holdt i to år, før de blev lidt livstrætte at se på, og det var mest på grund af støv og spind.

Jeg har også haft nogle bundet i en udendørs krans – de blev ædt af de grådige mus, som er svære at holde fra sådan en godbid.

Billede5
Planterne er købt på en skovplanteskole, og vi fik et bundt med 25 styk til en meget rimelig pris. Forsendelsen var faktisk dyrere end planterne.

Planterne er kun pinde endnu, og der går nok en tid, før jeg kan plukke Mariebær i tilstrækkelige mængder. Men den tid, den glæde. Det bliver sjovt at følge pindenes vej fra pind til busk.

billede7

God onsdag.

Multiflora

Er man glad for blomster, skal man kaste sig over enhver plante med ‘multiflora’ i navnet. Multiflora betyder jo ganske enkelt mange blomster, og det er ikke så ringe.

billede7

Lige nu har jeg et par multiflora hyacinter stående i den lille terrin fra Moster Annas arvestel, og de kommer med masser af blomster.

billede1

Blomsterne er umiskendeligt hyacinter, de er lidt lettere og spinklere end de almindelige hyacinter, og de blomstrer over lang tid. Man har glæde af dem længe.

billede8

Jeg har ikke haft held med at plante dem ud i haven, selvom jeg har prøvet. De er ikke kommet igen. Det kan være et tilfælde, og det kan være, fordi de ikke er egnede til det. Jeg vil nu alligevel forsøge igen, og så vil jeg se at få lidt flere af dem og sætte dem i drivhuset til erstatning for julepynten.

billede3

Jeg tror helt sikkert, at englene derude går og savner lidt hyacintselskab, nu hvor rosenslyngeren drog sit sidste suk i sidste omgang frostvejr.

God onsdag.

Rosens Navn

Det er lørdag morgen. Kalven er fodret, hunden er luftet og fodret, og vi er blevet fodret. Gæsterne er også blevet fodret – men de sov, da jeg kom med morgenmaden, selvom de havde bedt om at få den kl. 8. Nogle mennesker har et lemfældigt forhold til deres vækkeur – men det er så dem, der ender med varm juice og kolde boller. Mens de spiser, går hunden og jeg en runde for henholdsvis at kigge på blomster og lytte til fuglesang og for hundens vedkommende for at snuse efter rævespor.

Der gror roser allevegne i hegnet omkring vores græsmark. Der er de sædvanlige – men ikke mindre smukke af den grund – hybenroser, Rosa Rogusa. Der er en lille stikkende djævel af ukendt navn og herkomst, og så er der multiflora roserne.

I juli en overdådighed af blomster.

I oktober en overdådighed af små røde hyben. Dem man kalder Mariebær. De kan plukkes og stå hele vinteren uden at blive rynkede – og uden at miste glansen. De kan stå og pynte i en vase hele vinteren – eller de kan bruges i dekorationer sammen med andre ting.

Blomsterkunstneren, Else Marie Andersen, binder dem blandt andet i kranse. I det hele taget er hun en meget inspirerende kvinde, og hun har skrevet nogle gode bøger om, hvordan man selv laver anderledes og spændende dekorationer. Her er hendes website.

De små mariebær er endnu en af de mange ting, man skal holde øje med, når man går i naturen, hvis man er glad for at lave sine egne dekorationer. Og det letteste er at finde en rosenbusk nu, hvor den blomstrer, mærke sig stedet og komme igen i efteråret. Og hvem ved – måske finder man samtidig andre smukke ting, man kan bruge?

God weekend.