Roser i september

Stormen Carl, der vist hedder Knud, er på vej, selvom de sagde, han hellere ville til Sydnorge. Det blæser voldsomt op nu, og himlen har den der gustne uvejrsfarve. Men inde i blomsterhaven er der stadig læ – og roser.

Når vi når ind i september, er jeg særligt glad for, vi har mange af de længeblomstrende roser i haven. De fleste er kommet til uden nogen egentlig plan, Fortsæt med at læse “Roser i september”

Årets sidste roser – og en enkelt Lutherrose

Det er da dejligt, at man så sent på året kan gå ud og plukke lidt roser. Der er meget godt at sige om et lunt efterår.

At det lune efterår så følges af storme og vindstød af orkanstyrke, ja det er knap så godt. Lavtryk er efterhånden blevet et ret afskyet ord her i huset. Fortsæt med at læse “Årets sidste roser – og en enkelt Lutherrose”

En munter glæde ved at gro…

Lørdag i det smukke septembervejr blev næsten alle løgene lagt. I dag hænger himlen lidt nede om ørerne på os, men i går var det så strålende, at man følte ordene fra Septembers himmel er så blå helt ind i kroppen.

Der er en søndagsstille ro imellem træer og tage,
en munter glæde ved at gro, som var det sommerdage…

Fortsæt med at læse “En munter glæde ved at gro…”

Det pureste guld

I disse dage flyder nettet over af rosenbilleder. Ikke mindst billeder af  store, smukke og stærke rose, Alchymist. Jeg vil tilslutte mig jubelkoret. For den er fantastisk. Det pureste guld.

Blomsterne er uendeligt smukke. Fyldte og med farver, der changerer fra lyseste gul, over rosa toner til dyb abrikos.

Den vokser kraftigt og blomstrer rigt – om end kun én gang. Fortsæt med at læse “Det pureste guld”