Det er fire år siden, vi plantede en hæk af multiflora roser mellem pavillonen og højbedene til grøntsager. Den er blevet ganske og aldeles enorm.
Jeg kan efterhånden kun lige se over den, når jeg står på tæer.
Fortsæt med at læse “Rosenhæk”De sidste dages voldsomme blæst har været hård ved haven. Blomstrende grene er knækket, stauder er væltet – og roserne? Suk. De kan bare ikke lide, når det blæser sådan.
Men i går aftes lagde vinden sig, og der kom regn. Stille regn. Opfriskende regn. Fortsæt med at læse “Et brusebad til haven”
Højsommer. Det er navnet på juli måned. Forsommeren – og også midsommeren – kom og gik, og nu har vi højsommer. Vi har så mange navne til den korte sommertid.
Og der er forskel på de få dage, der skiller ‘somrene’ ad. Farverne skifter gradvist hen over sommeren. Vi ser det så tydeligt her, hvor vi bor. Fortsæt med at læse “Julifarver, roser og ferie”
Det var i marts ’17, vi plantede en hæk af multiflora roser mellem pavillonen og køkkenhaven. I år blomstrede de for første gang, og i år har jeg kunnet plukke en lille buket Mariebær – de små, søde og holdbare hyben.
Sidste år plantede jeg en Austin rose, en Abraham Darby,
ved siden af den store og prægtige Alchymist. Det var meningen, dens blomster skulle tage over Fortsæt med at læse “En hilsen fra Abraham Darby”
Lørdag i det smukke septembervejr blev næsten alle løgene lagt. I dag hænger himlen lidt nede om ørerne på os, men i går var det så strålende, at man følte ordene fra Septembers himmel er så blå helt ind i kroppen.
Der er en søndagsstille ro imellem træer og tage,
en munter glæde ved at gro, som var det sommerdage…
I disse dage flyder nettet over af rosenbilleder. Ikke mindst billeder af store, smukke og stærke rose, Alchymist. Jeg vil tilslutte mig jubelkoret. For den er fantastisk. Det pureste guld.
Blomsterne er uendeligt smukke. Fyldte og med farver, der changerer fra lyseste gul, over rosa toner til dyb abrikos.
Den vokser kraftigt og blomstrer rigt – om end kun én gang. Fortsæt med at læse “Det pureste guld”
Nu kommer juli, og nu er det, at sommeren falder lidt til ro. Det er rosernes tid. Hvide, pink, lyserøde og den vidunderlige alkymist – alle blomstrer.
Rynket rose, Rosa Rugosa. Den står på Naturstyrelsens liste over invasive arter. Det svarer vel næsten til at være på FBI’s liste over mest eftersøgte personer – eller til at stå i Ribers eller noget andet virkelig slemt.
Den står også hos os. Rundt om den gamle urtehave. Og der bliver den stående. For den er så smuk. Den giver læ for vinden, den er fyldt med småfuglenes reder, og den dufter velsignet.
Jeg har fået en masse små roser. Små hvide roser i små bitte potter. Mens jeg stod og arrangerede dem, fortalte de mig denne historie, og den skal du høre nu – hvis du altså har lyst.
Langt, langt ude i skoven, helt derude, hvor mennesker ikke kom, og hvor ingen hørte hverken bierne summe eller et mægtigt træ falde til jorden i en vinterstorm, lå en overgroet lysning. Fortsæt med at læse “Skoven med de hvide roser”
Dalsgaard i Skivholme 