Det er fire år siden, vi plantede en hæk af multiflora roser mellem pavillonen og højbedene til grøntsager. Den er blevet ganske og aldeles enorm.

Jeg kan efterhånden kun lige se over den, når jeg står på tæer.
Tænk, at sådan et lille bundt pinde kan blive til sådan en hæk på fire år.
Man ser de overdådige rosenbuske mange steder i hegnene lige nu. Blomsterne er små, kønne og mange. Duften er ikke så stærk, men fin og æbleblomstagtig.

Det var nu ikke så meget på grund af blomsterne, vi valgte multiflora roser til hækken. Det var på grund af de bittesmå hyben. Mariebær kaldes de. De er så gode og holdbare i dekorationer. Tager man dem ind i oktober, tørrer de fint og holder sig blanke og røde hele vinteren. Faktisk kan de holde i årevis, men står de fremme som min tørre buket her, bliver de støvede med tiden og har godt af en udskiftning.

Med både blomster og hyben er rosenhækken en skattet del af haven der, hvor det civiliserede møder det vilde. Hækken er overdådig, den giver læ, og den giver pynt til hele vinteren.

Dagen i dag står i blomsternes tegn. Årets blomsterfestival åbner i Tivoli Friheden i dag, og jeg er inviteret ind til åbningen. Det kommer der mere om i de kommende dage.
God onsdag.
ja man kan blive forbavset
Fruen her i Huset plantede for fireogtyve år siden en lille troldhassel i Haven den kunne være i en tyve centimeter krukke i dag fylder den fire x fire meter i Haven men den er stor og er dejlig og så bidrager den til Fugle og Insektlivet her, ud over det har vi en Jasmin som er vokset sig meget stor og bidrager med sit kønne udseende når den blomstrer og spreder sin bedøvende Duft til at man skal lade livet gå sin gang og ikke tænke på en strømlinjeformet Have hvor alt står i snorlige rækker og ikke et græsstrå står forkert
jeg er mere til det uortodokse og jeg tror Fruen her i Huset har det på samme måde
god dag til alle her på Bloggen
æ Hansi
LikeLike
Dejligt med både troldhassel og jasmin i haven – jasminduften nyder vi også lige nu 🙂 Nej, strømlinet er heller ikke noget for os her i Skivholme – men frodigt og godt, det er. God weekend til jer!
LikeLike
Tusind Tak
LikeLike
Nej, hvor et den altså flot, din hæk. Bedårende!
Jeg fik engang en buket at bærrene. Den holdt flere år, fordi jeg ikke nænnede at kassere den.
Bærrene kan bruges til en rigtig god dram 😉
Kh Lisbeth
LikeLike
Jeg elsker Mariebær! Faktisk så meget at jeg har plantet dem i vores alt for lille have – mellem hækken og garagen hvor det smalle stykke nu er uigennemtrængelig jungle. Men den skal fjernes, så vi kan bekæmpe bævreasp og snerler. Jeg leder efter et nyt sted til Mariebær. Den nuværende jungle er iøvrigt lavet af stiklinger fra en buket Mariebær – de slår rødder i vand.
LikeLike
Trist, at du skal af med hækken. Kan I ikke bare skære den ned? Måske ikke, for asp og snerler er besværligt ukrudt… Godt at vide, at de slår rødder i vand. Jeg tror, jeg vil lave nogle flere på den måde 🙂
LikeLike