Uvejr over Skivholme

Kvart over fem hørtes den første rumlen i det fjerne. Der var stadig en halv time, til vækkeuret skulle ringe, men det der lidt sære og rødlige lys derude viste, at uvejret var på vej, og det var ikke lige sådan at sove fra. Kvart i seks havde himlen antaget en noget truende kulør.

Billede1

Fortsæt med at læse “Uvejr over Skivholme”

Mellem bygerne

Himlen skifter mellem sort og blå. Det ene øjeblik regner det med store, tunge dråber. Det næste øjeblik skinner solen, og himlen er uskyldigt blå.

Det gælder om at nå, hvad man kan mellem bygerne.

En tur over til skoven, hvor bøgenes nye blade begynder at danne et lysegrønt tag.

Billede3

Fortsæt med at læse “Mellem bygerne”

Påskepynt i haven

Er der noget bedre end at have fri  – i solskin? Tid til at drysse lidt rundt og få ideer, og tid til at virkeliggøre nogle af dem. I går blev der påskepyntet i haven.  Især omkring terrassen ved B&B’en, hvor højbedene nu er luget færdige for den onde og gemene skvalderkål og de tusindvis af ahornspirer.

Billede2

Terrassebordet ved B&B’en har fået en af de kønne engelske primulaer, hænderne, en kogle og en troldegren. Nu er der fint til påske. Fortsæt med at læse “Påskepynt i haven”

Årets sidste havearbejde – en større omgang

Så er georginerne gravet op. Alle de smukke blomstrende planter,

Billede13

der har forsynet os med buketter siden slutningen af juli, blev til slattent vådt løv, da det frøs tidligere på ugen. Nu ligger knoldene i kasser i kælderen og venter på, at det igen bliver forår.

Billede1

Potterne med lykkekløver er båret ind, så de kan holde georginerne med selskab.

Billede3

Nu skal haven gøres vinterklar. Årets sidste havearbejde er en større omgang. Og der er så få timers dagslys at gøre det i. Det er mest oprydningsarbejde. Blade skal rives væk fra græsplænen, et større job, når man har så mange store træer, som vi har. Nogle af bladene lægger jeg mellem porrerne og kålen i køkkenhaven. Det luner lidt om fødderne på dem.

Ukrudtet. der har lusket sig frem i bedene, skal fjernes – især fuglegræsset, for det vokser videre hele vinteren, når der ikke er frost. Fliser skal fejes, og de sartere planter skal vinterdækkes. Staudetoppene får lov at stå, men bedene kalder alligevel på oprydning. Jeg har stadig et par poser løg liggende, der skal i jorden. Det kan heldigvis nås endnu. Der er nok at gøre i weekenderne, der snart er den eneste tid, hvor det er lyst, mens man er hjemme. Og der skal der jo også ordnes så meget andet.

Når jeg ser havebilleder af smukke, velordnede vinterhaver med kønne opstillinger af potter, engle og julehyacinter, frydes jeg over det smukke syn, men jeg græmmer mig over, at jeg dårligt kan følge med den daglige oprydning. Jeg trøster mig med, at de haver enten har gartnere eller er meget små. Skal vi ikke sige det? Mange, mange gartnere, og meget, meget små? Trøst over egen ufuldkommenhed. Det hjælper ikke på haven, men måske hjælper det på mit humør.

God torsdag.

Pyntegræskar

Det er ikke kun et godt svampeår i år. Det er også et godt græskarår. De har myldret frem, og nu er det tid til at høste dem. Græskar i alle farver og størrelser – både spiselige og absolut uspiselige. For pyntegræskar skal man ikke spise. De er faktisk giftige, næsten allesammen. Nogle få er ikke – men hvem har tænkt sig at lægge krop til en tester?

Smukke, det er de. Faktisk er de en dekoration i sig selv. Her er resterne af mine – de blev plukket i går:

Billede5

Fortsæt med at læse “Pyntegræskar”

Lykke er masser af lykkekløver

Let at få til at gro. Let at dele. Let at  opbevare om vinteren. Køn. Både blade og blomster. Der er mange forskellige slags – forskellige blade, forskellige blomster.

Billede3

Jeg elsker mine lykkekløver, der fylder krukkerne på  brønddækslet. Det startede alt sammen med et enkelt løg af den tofarvede med de røde blomster. Et par år efter kom en enkelt potte af de røde til, og et par år efter kom de ensfarvede grønne med de hvide blomster. Nu er der spandevis af løg og løgknolde – og pottevis af lykkekløver.

De tofarvede har små løg, der deler sig lystigt igennem sommeren. De røde og lysegrønne har rodknolde, slangeformede, der vokser sig til en hel ormegård. For begges vedkommende gælder det, at de ikke kan tåle frost, og at man skal tage potterne ind om vinteren. Men har man ikke plads til det, graver man bare løg og rodknolde op og lægger dem tørt, indtil det igen bliver forår. Jeg havde dem liggende i en  papirpose i bunden af skabet i årevis, før vi fik så god plads, som vi har nu.

Til foråret deler man dem – rodknoldene i utallige småstykker – lægger dem i ny jord, vander og venter. Få uger efter titter de første kløverblade op, og efter en måned til halvanden står de som på billedet. De holder hele sommeren. De yngler som lykkeløver – og man får potterne fyldt ganske gratis med en minimal indsats.

Og pasning hen over sommeren? Bare vand og lidt flydende gødning i ny og næ.

Ikke så dårligt, vel?

I dag skal der høstes hvede. Når duggen er væk, kommer mejetærskeren fra maskinstationen. Bondemanden kører kornvognen. Det bliver spændende at se, hvor meget det giver.

Billede5

God lørdag.

 

Sjældne væsener

‘Hvad er det, der flyver rundt ovre i floksene? Er det en sommerfugl?’

‘Det ligner en kolibri.’

‘Jamen, der er da ikke kolibrier i Danmark? Og den har følehorn – det har kolibrier ikke.’

‘Jeg har telefonen her – sid så stille, så jeg kan fotografere dig – gad vide, hvad det er?’

Billede1

Google: ‘stort nektarsugende kolibrilignende insekt’. Svar: Duehale. En sommerfugl. En sjælden sommerfugl, der ikke ses hvert år i Danmark. Var her sidst i større antal i 2006, står der. Den sidste varme sommer, vi husker. Forvekslingmuligheder: kolibri. Billederne på nettet passer. En sjælden gæst i floksene. Forunderligt.

Og mens vi er ved det eksotiske – hvem bor så i et hul under kældertrappen?

Billede5

Den her. Stor vandsalamander. Fredet, beskyttet art. Kendes på halen og de gule aftegninger på bugen.

Billede6

Lille er den – selvom den hedder ‘stor’. Og vi skal nok passe på, når vi går ned ad trappen om aftenen – og hælde lidt vand ud, så den kan få sig et bad.

Billede7

Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til.

Billede8

Jo, Skivholme ER et godt sted at være – også for småkræ.

God onsdag.