Gi’ en hånd

Tak for alle kommentarerne til mine små betonblade. De har hjulpet mig meget, og jeg har besluttet at lave alle de blade, jeg kan nå, og så sælge dem i ‘butikken’ til en tier – eller tre for 25.  Står jeg så tilbage med en hel skov, når sæsonen slutter, ved mine venner og familie, hvad de får i julegave.

Det her bliver det sidste om beton i denne omgang – men det skal lige med. For det var faktisk en rigtig god ide.

Billede1

Hænder. Nænsomme hænder, der holder om en lille blomst.

De er støbt i de der tynde gummihandsker, man bruger til alt muligt, man ikke vil røre ved – blandt andet beton, der ætser huden, hvis man roder i det med bare fingre.

Man skal bruge to handsker. Prik hul i fingerspidserne med en nål, så luften kan komme ud. Smør dem grundigt indeni med madolie. Fyld op med beton – forsigtigt. Arranger hænderne i en skål med vådt sand, der kan presses i facon. Klip et par små huller, der hvor hænderne skal hænge sammen, når de ligger rigtigt. Så flyder betonen sammen der og holder hænderne sammen.

Billede2

Vent i fire lange, lange dage. Lirk hænderne ud af skålen, og fjern gummihandskerne. Det er lidt besværligt og tager lidt tid – især der hvor fingrene hænger sammen – men det går.

Billede3

Det er ikke Thorvaldsen eller Michelangelo – men de er søde til en lille samling husløg i haven – og en lidt sjov ide er det da, ikke?

Billede1

Nå – jeg skal lige ned og røre en balje beton mere. Man kan altid bruge en ekstra hånd.

God torsdag.

Betonkogler og -blade

Der er nogle, der er så heldige, at de har en mand, der kommer med blomster til dem. Og så er der os, der er endnu mere heldige at have en mand, der kommer med en sæk beton.

Picture3

At slæbe 25 kilo beton fra byggemarkedet til bilen, fra bilen og ned i kælderen er en ægte, romantisk gestus. Han er nu flink, ham Bondemanden.

Den første sæk fik jeg i december. Den blev brugt på at lave engle. En himmelsk hærskare, der nu pynter rundt omkring i haven – og i andre haver, fordi de blev brugt til julegaver. Nu har jeg andre projekter i støbeskeen – helt bogstaveligt. Kogler i støbeforme fra Panduro Hobby – de er vildt flotte, når de er færdige. De er omkring 15-16 centimeter høje og vejer omkring to kilo.

Billede4

Jeg har tænkt på at bruge et par af dem som bogstøtter – men så skal der lige filtdupper under bunden først.

Og så har jeg købt en lille form til efeublade. Den er ca. 5×5 cm.

Billede6

De passer lige i størrelsen til dekorationer.

Billede5

Der er masser af beton tilbage i sækken, og jeg overvejer at lave nogle betonting til min lillebitte gavebutik i B&B’en.

Vi kender jo allesammen det, at vi er et sted og gerne vil have en souvenir med hjem. Det må ikke være noget dyrt – for så løst hænger pengene jo heller ikke – men en lille ting er hyggelig at få med hjem. Jeg plejer at have hjemmelavede kort, hjemmelavet syltetøj og saft på hylden, og de går som varmt brød om sommeren.

Men betonblade og andre betonting? Er det ikke noget, man bare laver selv, tænker jeg? Men det tænker jeg jo også om syltetøj og saft. Og om kort.

Så – fortæl mig – hvis I var på ferie i en B&B på landet, kunne I så finde på at købe et efeublad eller to – eller en kogle? Og hvor meget skal man egentlig tage for sådan nogle? Fortæl, hvad I synes. Skal jeg gå i gang? Eller skal jeg holde mig til syltetøjet? Og hvad ville en rimelig pris være??

God onsdag.

En engel af den rette støbning

Normalt forestiller man sig engle som æteriske, lette væsener. Sådan er det ikke altid. Hende her er i sværvægterklassen.  Mit første forsøg som betonstøber: en betonengel. En meget nyttig ting. Mindst lige så nyttig som julekarameller. 

Picture4

Hun skal ud på trappen til mine julepotter. Og så skal jeg i gang med at lave en til – og en til. Jeg er hoppet på den nyeste dille – betonstøbning.

Det startede alt sammen med en tur på biblioteket – et farligt sted for let påvirkelige gør-det-selv kvinder. På hylden med nye bøger stod den her:

Picture5

Et kig og jeg var solgt. Før jeg gik ud og købte bogen, måtte jeg lige se, om det nu også var så let, som de skrev. Og det er det. Det er en hobby, der kræver gode armkræfter, for den beton, man skal bruge, fås kun i 25 kilos sække. De koster til gengæld kun 60 kroner. Der er til mange engle i sådan en.

Picture3

Plastformen til at støbe i, har jeg købt i en hobbyforretning. Den kan bruges mange gange; man skal bare huske at smøre den grundigt indvendigt med madolie. Så rører man beton sammen i en gammel havebalje, putter det i formen, banker formen grundigt for at få luftboblerne væk og lader den stå og tørre. Beton er nogen tid om at hærde af, som man ved, når man går og reparerer på et gammelt hus i tide og utide, men den er fast nok til at komme ud af formen efter et par dage.

Jeg har en fornemmelse af, at der kommer til at stå mange betonengle rundt omkring i haven – men det er jo bare hyggeligt, ikke? Også når det ikke er jul.

God onsdag – nej hov – vent lidt: Jeg har modtaget et hjertesuk fra en læser, der sådan savner billeder af Puma. Hun siger, hunden får al opmærksomheden. Det gør den ikke – Puma er bare lidt svær at vække på den her årstid:

Picture1

God onsdag.