Tanker når det regner og regner

Når det regner og regner, som det gør i dag, er det nemt at tro på, at vejret ændrer sig radikalt i disse år, og at syndflod og andet skidt ligger lige forude. At det med voldsomt vejr er noget nyt og farligt. At der i gamle dage altid var sol om sommeren og sne om vinteren, og at vejret var til at stole på.

Sådan var det ikke. Kystklima har vi altid haft, og i et kystklima er der ustadigt vejr. Sådan er det bare.

Voldsomt vejr kan være farligt, men nyt er det ikke. Man glemmer helt, at vejret faktisk altid har kunnet finde på den slags. Tordenskyller i juni, der ødelægger høhøsten. Torden og regn til Sankt Hans. Torden i juli. Og torden og voldsom regn i august, der lægger kornet ned og ødelægger kornhøsten.

August kaldes også tordenmåned.

I 1909 hærgede et voldsomt tordenvejr egnen omkring Skanderborg. Et lyn slog ned i møllehuset ved Vestermølle, og bygningen brød i brand. Det efterfølgende skybrud – for sådan et følger som regel med et gedigent tordenvejr – fik mølledammen til at gå over sine bredder, og vandmasserne skyllede det brændende møllehus ud i søen.

En sommer for nogle og tres år siden var en af vores tidligere naboer ude på marken og rive hø sammen med sin far. Lynet slog ned, faderen blev dræbt, og barnet, som hun var dengang, blev skadet på livstid. Tænk på det chok, det har været for en tolvårig pige.

Da jeg var barn – i forrige århundrede – boede vi en tid højt oppe på en bakke med et vidt udsyn. Når det tordnede kunne vi stå ved altandøren på førstesalen og se lynene slå ned, og vi kunne se, at gårde ‘ude på landet’ brød i brand.

Vejr er ikke til at styre. Det er mægtigere end os, og det kan være farligt. Men nyt er det ikke. Og så er jeg slet ikke gået tilbage til middelalderen – eller til dinosaurtiden – altså dengang jeg var meget ung 😉

God dryppende torsdag.

Mellem bygerne

Det er søndag. Sjove køretøjer kommer forbi ude på vejen med glade konfirmander i. Himlen skifter mellem sort og blå. Det ene øjeblik regner det med store, tunge dråber. Det næste øjeblik skinner solen, og himlen er uskyldigt blå.

Det gælder om at nå, hvad man kan mellem bygerne.

En tur over til skoven, hvor bøgenes nye blade begynder at danne et lysegrønt tag.

Billede3

Videre ned til engen og bækken.

Billede4

Den megen regn har givet masser af vand i bækken, og den hvirvler og klukker.

I engen står gøgeurterne i knop.

Billede1

Tilbage i haven lyser de pink, pink azalea.

Billede2

Og nogle næsten natsorte tulipaner, som er kommet af sig selv – hvordan det så end er sket – knejser på kanten mellem haven og marken.

Billede5

Det hele har haft godt af regnen, men nu må det da gerne holde lidt. Resten af eftermiddagen skal tilbringes i drivhuset. Der skal sås de mere varmekrævende afgrøder i små avispotter – græskar, squash og agurker. Og så vil jeg støbe en flad skål over et rabarberblad. Hvis det tørrer derude i drivhuset, hvor luften er fugtig, tørrer det ikke for hurtigt. Det bliver spændende at se det færdige resultat.

Er det ikke dejligt med sådan en søndag?

Krydderkage til en regnvejrsdag

Når det drypper og drypper – når det regner lidt, så meget og så lidt igen. Når alt, der var tørt, er blevet vådt. Når man selv for fjerde gang den dag er blevet våd helt ind til tankerne og har mudder op til knæene. Så er det på tide at bage en krydderkage.

En brun og varm krydderkage, der passer til en hel balje te.  En kage, der passer til ruskvejr på alle årstider. Der får huset til at dufte og gør en sommerdag i regnvejr til en festlig lejlighed. Med krydderkage i munden kan man se skønheden i det hele.

300 g mel
250 g sukker
2 tsk natron
2 tsk stødt ingefær
2 tsk stødte nelliker
2 tsk kanel
100 g smeltet smør
3 dl mælk
1 dl syltetøj efter eget valg – jeg brugte mirabel, men har også lavet den med appelsin og med solbær

Bland de tørre ingredienser og tilføj de våde. Rør sammen og hæld over i en form, der er foret med bagepapir. Bag ved 200 i en tre kvarters tid – stik i den med et grillspyd (bedre end en tandstikker – større afstand mellem den varme kage og de bare fingerspidser), og hvis der ikke længere hænger dej ved, er kagen færdig.

Lad den køle lidt af, før du forsøger at skære i den, selvom det kan være svært at vente.

God mandag.